Grønlands Forskningsråd har netop uddelt midler til 10 nye projekter. Forskningsprojekterne spænder bredt over alle faglige hovedområder, og afspejler både nytænkning og stort samfundsengagement.
Hvert år uddeler Grønlands Forskningsråd bevillinger, der giver forskere muligheder for at afprøve helt nye idéer eller arbejde med konkrete problemstillinger i samfundet. Nogle forskningsprojekter kommer med bud på samfundsløsninger her og nu, mens andre afsøger nye opdagelser som vil påvirke forskning og udvikling om fem, 10 og 20 år.
Forskningsrådet har ved efterårets ansøgningsrunde til puljen for forskningsfremme modtaget 21 ansøgninger, hvoraf knap halvdelen blev bevilget til en samlet sum på 1 million kr.
”Projekterne afspejler både originalitet og nysgerrighed på uudforskede områder, men også en stor vilje til at være med til at løse presserende problemstillinger i vores samfund”, siger Josephine Nymand, formand for Grønlands Forskningsråd.
Forskning i fjeldegenskaber, indikatorer for udsathed i samfundet og hvalros-monitorering
Projekterne spænder bredt over hele det videnskabelige spektrum, og fra grundforskning til anvendt forskning og organisationssamarbejder.
Blandt de ti projektledere er f.eks. Jonas Møller Pedersen fra Arctic DTU, som med projektet ”Systematisering af fjeld- og sprængstensegenskaber i Grønland” skal være med til at undersøge lokal fjeldkvalitet og geotekniske egenskaber, som er af afgørende betydning i forbindelse med konstruktion af nye bygge- og anlægsprojekter.
”Nedsprængt fjeld i form af sprængsten er et meget anvendt byggemateriale i Grønland, som blandt andet benyttes til vejkonstruktion af f.eks. landingsbaner, som opfyldning i havnekonstruktioner og til funderingsløsninger generelt. Viden om fjeld- og sprængstensegenskaber er yderst vigtig for at sikre et stabilt, sikkert og økonomisk design og byggeprocess”, fortæller Jonas Møller Pedersen.
Projektet skal gennem et litteraturstudie indsamle og systematisere tidligere geotekniske rapporter, identificere behov for yderligere forskning indenfor området og udarbejde et endeligt erfaringsprodukt til gavn for den grønlandske bygge- og anlægsbranche. Projektet udføres ved Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut og har en bred lokalopbakning fra bl.a. Kalaallit Airport Holding A/S, Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Inutek, og Masanti A/S.
Antropolog Mille Bianco Schiermacher skal med projektet ”Indikatorer for udvikling af udsathed” være med til at sikre en bedre forståelse af dannelsen af udsatte grupper i samfundet, samt de mekanismer som er med til at fastholde dem på samfundets kant. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik og Kofoeds Skole, og skal udmunde i anbefalinger som kan være med til at fremtidssikre et bedre hjælpesystem i Grønland:
”Hvis der skal ske en ændring i den aktuelle situation med høj grad af udsathed og mange hjemløse, er det afgørende med forskning på området, der ser problematikken indefra, og giver de udsatte selv en stemme. Løsningerne er ikke umulige, men situationen for hjemløse er kompleks og det kræver en oprigtig forståelse af, hvilke steder det gavner mest at sætte ind, både politisk, økonomisk og menneskeligt. Den viden bidrager de udsatte selv med i deres besvarelser i dette projekt. Eksempelvis viser de udsattes egne beretninger, at der er brug for en langt større grad af forebyggelse og tidlig målrettet hjælp, og ikke kun et tilbud om en herbergsplads, når skaden er sket. Løsningerne ligger i at forstå og reagere på årsagerne, og ikke kun behandle symptomerne”, fortæller Mille Bianco Schiermacher.
Ved Pinngortitaleriffik skal et monitoreringsprojekt ledet af seniorrådgiver Rikke Guldborg Hansen og seniorforsker og professor Mads Peter Heide Jørgensen følge en nyligt opdaget landgansplads for hvalros i Thule området. I juni 2018 blev omkring 75 hvalros opdaget på Edderfugleøerne i Wolstenholme fjord af arbejdere fra Thule basen. Det er første gang i 100 år at hvalros er registreret på land i Vestgrønland, og er indtil i dag den største forsamling af hvalros som er registreret, ikke bare i Grønland, men i hele Arktis. Vha. specielt designede kamerastativer skal naturinstituttet følge området og være med til at fastslå hvalrossernes demografiske sammensætning samt brug af denne nye landgangsplads.
”Monitorering af hvalrosbestandens brug af området og en eventuel forstyrrelse af bestanden er vigtig at følge, særligt ifm. fangst i nærheden af landgangspladsen og ifm. mine-projektet i Wolstenholme fjord foretaget af Dunda Titanium Mining”, fortæller Rikke Guldborg Hansen.
Yderligere oplysninger
Formand for Grønlands Forskningsråd, Josephine Nymand, tlf. 361234, e-mail: jony@natur.gl
Sekretær, Maliina Jensen, tlf, 361255, e-mail: malj@nanoq.gl
Udgivet 2. december 2020
