Vigtig information til ansøgere

Hvis du oplever tekniske problemer med ansøgningsportalen, kan ansøgningen midlertidigt fremsendes via e-mail.

Ansøgninger sendes til: njsn@nanoq.gl

Vi arbejder på at løse de tekniske udfordringer hurtigst muligt og beklager ulejligheden.

Forskningsmidler

Hvert år uddeler Grønlands Forskningsråd 1,281.000 DKK mio. kroner til forskningsprojekter med tilknytning til grønlandske institutioner, inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. Ydermere uddeles der årligt gennem en grønlandsk-dansk samfinansiering 3-5 stipendier til ph.d.- og postdoc-studerende. Samtlige midler uddeles i åben konkurrence og uden tematisk begrænsning. Grønlands Forskningsråd lægger stor vægt på forskningens forankring i samfundet, og at projekterne er med til at opbygge viden og kompetence i Grønland.

Puljen for forskningsfremme

Søg støtte til at realisere din idé og læs vores vejledning og aktuelle opslag nedenfor.

For dette program kan der søges op til 100.000 DKK til enkeltprojekter, hvor en enkelt forskningsinstitution deltager, og op til 250.000 DKK til enkeltprojekter, hvori mindst to grønlandske institutioner indgår i et samarbejdsprojekt og hvor udgifter fordeles rimeligt mellem de deltagende institutioner. 

Ansøgningsfrist 2026

Deadline: 1. marts

Sagbehandling:

Ansøgningsfristen for indsendelse af ansøgninger er 1. marts.

Påregn 8 ugers sagsbehandlingstid fra ansøgningsfristen.
Alle ansøgere får skriftlig besked om udfaldet af ansøgningen.

Hvis ansøger inden ansøgningsfristen opdager en mangel i en allerede indsendt ansøgning, skal den fulde ansøgning indsendes en gang til tilføjet den manglende information. Ansøger bør informere Grønlands Forskningsråds sekretariat om, at der er indsendt en ny ansøgning som erstatning for en allerede indsendt. Sekretariatet kontaktes via nis@nanoq.gl eller på telefon (+299) 361255.

Er ansøgningsfristen overskredet, vil ansøgerens allerede indsendte ansøgning blive vurderet på det foreliggende grundlag.

Ansøger kommer kun i betragtning, hvis:

  • ansøgning er indsendt via hjemmesiden www.nis.gl
  • ansøger har forholdt sig til alle punkter i ansøgningsskemaet
  • antallet af sider ikke overstiger det opgivne
  • ansøger, under forudsætning af tidligere at have fået penge fra puljen, har indrapporteret. 

Vilkår er ens uanset statsborgerskab.

Bevillingsmodtageren er ansvarlig for, at bevillingen anvendes til det formål, hvortil den ydes.

Bevillingsmodtageren er forpligtet til at offentliggøre resultaterne fra forskningsprojektet.

Projekter finansieret af forskningsrådet skal bakke op om og benytte Isaaffik – the Arctic Gateway på hjemmesiden www.isaaffik.org

Bevillingsmodtageren skal i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsprojektets resultater informere om, at forskningsprojektet har modtaget støtte fra Grønlands Forskningsråd. Forskningsrådets logo skal så vidt muligt benyttes i forbindelse med alt markedsføring og omtale af støttede projekter. Ved promovering i Grønland benyttes logo med grønlandsk/engelsk logotype, og i internationale sammenhænge det engelske.

Senest 4 måneder efter projektforløbets afslutning skal der afleveres et regnskab over det bevilgede beløb, en rapport på maksimalt 400 ord og letforståelige illustrationer, i en form der muliggør formidling til den grønlandske befolkning.
Alle publikationer af resultater fra forskningsprojektet skal dokumenteres i den endelige rapport som indsendes via hjemmesidens ansøger-portal.
Publikationer af resultater vil blive registreret i forskningsrådets statistik.

Ph.d.- og postdoc-stipendier

Hvert år samfinansierer Grønlands Selvstyre og den danske stat ph.d.- og postdocstipendier med henblik på at styrke forskningskapaciteten i og om Grønland. Ordningen skal understøtte talentudvikling, tiltrække og fastholde forskere samt fremme et tæt og langsigtet grønlandsk-dansk forskningssamarbejde. Stipendierne er åbne for ansøgninger inden for alle videnskabelige hovedområder.

Grønlands Forskningsråd prioriterer ansøgningerne, og administrationen varetages af sekretariatet, som organisatorisk er forankret i Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning.

Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.