DarkCarbon – Betydningen af kemiosyntetisk kulstof i den østgrønlandske spredningszone

Forskningsleder: Tobias Vonnahme, forsker og uddannelseskoordinator, Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC), Grønlands Naturinstitut (GINR), Nuuk, Grønland
Andre deltagere:
Sandra Maier, forsker og uddannelseskoordinator, Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC), Grønlands Naturinstitut (GINR), Nuuk, Grønland
Diana Krawczyk, forsker, Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC), Grønlands Naturinstitut (GINR), Nuuk, Grønland

Bevilget beløb: DKK 100.000

Projekt beskrivelse:

Livet i havet omkring Grønland afhænger af små organismer, som producerer energi og føde til resten af økosystemet. De fleste kender til planteplankton, som ved hjælp af sollys danner grundlaget for livet i havets øverste vandlag. Men i havets mørke dybder findes der også organismer, som kan skabe energi uden sollys. De udnytter i stedet kemiske processer, blandt andet ved undersøiske varme kilder på havbunden. Disse processer er stadig meget lidt undersøgt i Grønland.

Dette projekt vil undersøge, hvordan disse forskellige energikilder hænger sammen i havet ud for Østgrønland. Forskerne vil måle mængden af planteplankton i overfladevandet og undersøge, hvordan processer i de dybere og mørkere vandlag bidrager til havets samlede produktion af føde og næringsstoffer. Projektet vil også udforske mulige varme kilder på havbunden og undersøge de mikroorganismer, der lever der.

Undersøgelserne gennemføres ved hjælp af et forskningsskib, hvor forskerne indsamler vandprøver, kortlægger havbunden og undersøger livet i både overfladevand, dybvand og på havbunden. Resultaterne skal give ny viden om, hvordan havets økosystem fungerer, og hvordan klimaforandringer og eventuel råstofudvinding på havbunden kan påvirke havmiljøet.

Projektet vil bidrage med vigtig viden, som kan bruges i arbejdet med at beskytte havmiljøet og sikre en bæredygtig udnyttelse af Grønlands marine ressourcer. Resultaterne vil blive delt med både forskere, myndigheder og offentligheden gennem undervisning, offentlige arrangementer og informationsmateriale.

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.