Kropstilstand, bevægelse og genetisk landskab hos grønlandske rensdyr: drivkræfter for populationsstruktur og tilpasning på fin-rumlig skala
Ph.d.-studerende: Aurélien Grange, Pinngortitaleriffik, Afdelingerne for Fugle og Pattedyr
Bevilget beløb: DKK 2.605.200
Projektbeskrivelse:
Rensdyr er en vigtig art, der strukturerer de fleste arktiske terrestriske økosystemer og er hjemmehørende i Vestgrønland. Da rensdyr har stor kulturel og eksistensmæssig værdi for mange lokale samfund, er en bedre forståelse af drivkræfterne bag rensdyrs arealanvendelse, bevægelser, populationsstruktur og tilpasning afgørende for bevarelse og forvaltning. I denne sammenhæng planlægger projektets forfatter i løbet af sit ph.d. at undersøge sammenhængen mellem forskellige rensdyrs fysiologi, sæsonbestemte bevægelser og genetiske forskelle i forvaltningsområdet Kangerlussuaq – Sisimiut (KS), som er det største i Grønland og strækker sig langs en klimatisk gradient fra kysten til indlandsisen.
Denne kontinentalitetsgradient har stor indflydelse på vegetationssamfundene og påvirker rensdyrenes fysiske tilstand og stofskifte. Projektets forfatters første mål er at undersøge de forskellige fysiologiske strategier, som karibuer bruger til at understøtte drægtigheden inden for samme forvaltningsregion. For at påvise tilstedeværelsen af forskellige »typer« rensdyr vil projektets forfatter bruge morfologiske målinger, kostsammensætning og stabile isotoper i blodet, som giver information om energifordelingen under drægtigheden.
For det andet vil projektets forfatter undersøge, hvordan vegetation, menneskelige aktiviteter og terrænvariabler påvirker karibueres bevægelser ved hjælp af GPS-data fra hunner med halsbånd. Projektets forfatter vil teste, om de forskellige ”typer” af rensdyr har forskellige bevægelsesmønstre. Disse analyser vil give indsigt i landskabets friktion, hvilket er nødvendigt for at forstå karibueres genflow.
For det tredje vil projektets forfatter undersøge den finmaskede populationsstruktur for rensdyr inden for KSregionen. Projektets forfatter vil bruge både bevægelses- og genetiske data på en ny måde til at udlede landskabets funktionelle kontekst. Ved at analysere rensdyrs genomiske data vil projektets forfatter undersøge kandidatgener, der karakteriserer deres fysiologiske forskelle. At finde sådanne gener ville påvise lokal tilpasning inden for samme forvaltningsenhed, eller i tilfælde af et nulresultat ville det antyde, at rensdyr i Vestgrønland kan være meget plastiske og tilpasse deres stofskifte til forskellige miljøer.
Resultaterne af ph.d.’en vil få stor betydning for forvaltningen i Grønland og andre arktiske lande, da både klimaforandringer og jagt kan påvirke disse karibouarter på forskellige måder. Dette arbejde er meget relevant for UNESCOs verdensarvssted Aasivissuit-Nipisat, som strækker sig over studiets kontinentalitetsgradient, med det primære mål at beskytte naturen for at opretholde traditionelle aktiviteter i en region, der står over for stigende klimaopvarmning og menneskeskabte pres.
For at komme tættere på undersøgelsesregionen og dens indbyggere planlægger projektets forfatter at tilbringe en måned om året som praktikant hos Qeqqata Kommunia, hvor projektets forfatter vil arbejde med opgaver relateret til UNESCOs verdensarv. Dette vil give projektets forfatter en unik mulighed for at forme hans hypotese og udvælge den mest sandsynlige landskabsvariabel, der påvirker karibueres fysiologi, bevægelser og genetiske sammensætning.
