Forskningsleder: Eva Garde, Seniorforsker, Grønlands Naturinstittut (GN), Afdelingerne for Pattedyr og Fugle, Nuuk, Grønland
Andre deltagere:
Bjarne Ababsi Lyberth, Programkoordinator, Grønlands Naturinstitut (GINR), Nuuk, Grønland
Professor Paul Szpak, Trent University, Peterborough, Canada
Assistant Professor Kathleen Hunt, George Mason University, Fairfax, USA

Bevilget beløb: DKK 98.000

Projektbeskrivelse:

Narhvalens lange, spiralformede stødtand er et af Arktis mest ikoniske naturfænomener. Ud over at være omgærdet af myter og kulturel betydning rummer tanden en helt særlig egenskab: den fungerer som et biologisk arkiv, der gemmer detaljeret information om narhvalens liv, dens føde, stressniveau og det miljø, den har levet i – år for år.

Narhvalens tand vokser hele livet og danner årlige vækstlag, ligesom årringe i et træ. I hvert lag lagres kemiske spor fra hvalens omgivelser, herunder isotoper og hormoner. Ved at analysere disse lag kan forskere rekonstruere både individets livshistorie og større miljø- og klimaændringer i de arktiske havområder gennem årtier.

Dette projekt bygger videre på flere års forskning i narhvalstænder og udvider de eksisterende tidsserier med nye tænder fra Nordgrønland. Særligt værdifuldt er materiale fra en narhvalpopulation nord for Inglefield Bredning, som forskere ved meget lidt om, men som lokale fangere kan genkende som anderledes i både adfærd og kropsform. Projektet kombinerer disse nye data med tidligere indsamlede tænder og skaber en samlet tidsserie, der strækker sig fra slutningen af 1950’erne til i dag.

Ved at analysere stabile isotoper kan forskerne undersøge ændringer i narhvalens fødevalg over tid, mens analyser af stresshormonet kortisol giver indsigt i, hvordan hvalerne reagerer på miljøforandringer. Tidligere resultater fra Østgrønland peger på, at narhvaler i de seneste årtier både har ændret føde og oplevet øget stress i takt med stigende havtemperaturer, mindre havis og økologiske ændringer i havet. Dette projekt skal undersøge, om lignende ændringer også kan ses hos narhvalerne i Nordvestgrønland.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med lokale fangere, Grønlands Naturinstitut, internationale forskningspartnere og studerende ved Grønlands Universitet. Resultaterne vil blive formidlet gennem videnskabelige publikationer og delt med den grønlandske befolkning via sociale medier og nyhedsmedier. På den måde bidrager projektet både til ny viden om klimaets påvirkning af Arktis og til en bedre forståelse af en art, som har stor kulturel og samfundsmæssig betydning i Grønland.