Betydningen af anbringelser for børn og unge på døgninstitutioner i Grønland
Projektleder:
Bonnie Jensen
Fakultet / Forskningsinstitution:
Socialvidenskab / Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik og Afdeling for Sociale Forhold ved Grønlands Universitet
Beskrivelse:
I Grønland har man anbragt børn på sanatorier/døgninstitutioner siden 1920’erne, og antallet af anbringelser har været stødt stigende de sidste små 100 år. Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979, var der ca. 7 institutioner, i dag er der 22 og ca. 4,5% af alle børn og unge i Grønland bliver anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution.
En del af ph.d.-uddannelsens indhold er, at der skal indgå et længevarende ophold ved et udenlandsk universitet, beskrevet som ”et aktivt forskermiljø uden for Grønland”. Formålet med at tage til NZ er at undersøge hvordan man har arbejdet med betydningen af de oprindelige folks (Maorier) rettigheder og tilgange til anbringelser.
Der er betydelige problematikker blandt Maorierne, der blandt andet udgør 50% af de indsatte i landets fængsler (Maori kvinderne udgør 65%) og 27% af børnene lever i fattigdom. For at løsne op for disse problematikker har Familierådslagning (Family Group Conference) siden 1989 været et lovgivningskrav i NZ. Familierådslagning er en arbejdsmetode er der opfundet af Maorierne selv på baggrund af overrepræsentationen af sociale indsatser i familierne, samt det faktum at anbragte børn ofte mistede kontakten med deres familier. Familierådslagning omfatter at den udvidede familie samledes, debattere problemet og finder en kollektiv løsning.
Familierådslagning er i dag udbredt til flere andre lande, herunder Grønland, hvilket gør metoden interessant for projektet.
Metode for inklusion af samfundet:
– Interview med børn og unge på døgninstitutionerne, samt forstanderne.
– Interview og dialog med fremtrædende psykologer, læger og professionelle fagfolk, samt Socialstyrelsen. Workshop med medarbejderne i døgnafdelingen i Socialstyrelsen.
– Tilstræbes at lave en konference med deltagelse af fagfolk og tidligere anbragte i Grønland.
Metoder for formidling over for samfundet:
– Ph.d.-afhandling, der forhåbentlig udgives i bogform, samt offentligt ph.d.-forsvar.
– Artikler i aviser og magasiner, samt pressemeddelelser.
– Lokal, national og international formidling gennem konferencer og publikationer.
