Fængsel i Grønland – et opgør med grønlandsk retstradition

Fængsel i Grønland – et opgør med grønlandsk retstradition

Projektleder: Annemette Nyborg Lauritsen, lektor ved Ilisimatusarfik, afd. for samfundsvidenskabelige studier

Øvrige deltagere: 1-2 studentermedhjælpere (endnu ikke fundet)

Redegørelse af forskningsområde med kort beskrivelse af projekt, formål og forskningsspørgsmål: I sommeren 2019 åbnede Grønlands først fængsel i Nuuk – eller lukkede anstalt som er officielle betegnelse. For første gang vil Grønland have en frihedsberøvende institution med ringmur og lukket regime, som kendetegner fænglser verden over. Men etablering af en lukket anstalt er spørgsmålet, om landets øvrige anstalter vil føres tilbage til det oprindeligt mere åbne regime eller om den nye anstalt vil have en afsmittende effekt på de øvrige anstalter, hvor lukket regime får stadig større accept?
Projektet sigter på at belyse etableringen af den nye anstalt i Nuuk som et vigtigt punkt i den grønlandske retshistorie med fokus på frihedsberøvelse, hvor det særligt ønskes at undersøge frihedsberøvelsens karakter, ændringer, resocialisering, skærpelse af sikkerhed og brug af magtanvendelse.
Dernæst er det hensigtens at undersøge overflytning af gruppen af Herstedvesterfanger til Nuuk og de indsattes syn på afsoning i den nye grønlandske anstalt vs. fortsat i Herstedvester.
Endelig ønskes det i en selvstyrende kontekst at analysere grønlandske politikeres ønske og mulighed for øget indflydelse på egen retspolitik – og om hvor meget hjetagelse af området fylder frem mod øget selvstyre.

Metoder for inklusion af samfundet: – Dialog med aktører inden kriminalforsorgsområdet
– Inteview med indsatte, kriminalforsorgspersonale og politikere
– Inddragelse af studentermedhjælpere til dataindsamling og transskribering
– Debatarrangement/åben forelæsning om forskningsresultater

Metoder for formidling overfor samfundet: – Debatarrangement/åben forelæsning om forskningsresultater
– Populærvidenskabelig formidling: En eller flere kronikker i grønlandsk medier
– Forskningsformidling: To (eller flere) videnskabelige artikler i nordiske peer-reviewed tidsskrifter

Projektets start- og sluttidspunkt: Forår 2020 til efterår 2021

Bevilget: 90.000,00 Kr.

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top