Der arrangeres workshop for forskere fra Grønland, Island og Færøerne fra den 19. til den 21. august i Nordens Hus i Tórshavn. Workshoppen er finansieret af Nordisk Ministerråd.
Workshoppen vil give forskere mulighed for at dykke ned i områder af videnskabelig betydning og fælles interesse. Workshoppen har til hensigt at være en platform for udveksling af ideer, indsigt og erfaringer, som kan være med til at fremme videnskabeligt samarbejde imellem de vestnordiske forskningsmiljøer.
Workshoppen har ingen tematiske begrænsninger, men nogle nøgleord er lagt. Det er grøn energi; samfundsvidenskab; sikkerhed/geopolitik; havet, klima og den blå økonomi; bæredygtighed og kultur; og sundhed/genetik.
Workshoppen er arrangeret af Grønlands Forskningsråd, Granskingarráðið – Færøernes Forskningsråd, Rannís – Islands Forskningscenter og Islands Arktiske Samarbejdsnetværk.
Det forventes at mellem 50-60 deltagere i alt fra Grønland, Island og Færøerne kan deltage i workshoppen.
Ansøgningsfristen er den 24. april.
Personer bosat i Grønland og Island kan også søge om rejselegater.
Indkaldelsen af ansøgninger med yderligere detaljer kan ses her.
Ansøgning om deltagelse i workshoppen kan indsendes her.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål kan rettes til sekretær for Grønlands Forskningsråd Maliina Jensen, e-mail: maje@nis.gl, tlf.: (+299) 361200.