Muligheder og potentialer for forskningsmiljøet i Kalaallit Nunaat
Ph.d.-studerende: Paninnguaq Boassen, Ilisimatusarfik, Institut for Kultur, Sprog & Historie
Bevilget beløb: DKK 2.225.103
Projektbeskrivelse:
Mens jeg er bevidst om Naalakkersuisuts og institutionernes store ambitioner for forskning, vil jeg fremhæve, hvordan mobilitet i forskningsmiljøet kan være gavnligt for forskningen og den bredere befolknings trivsel. Interessenter diskuterer i øjeblikket udførelsen og reguleringen af forskning i Kalaallit Nunaat, og denne ph.d.-afhandling vil argumentere for vigtigheden af forskningspraksis og hvorfor intention, deltagelse og partnerskaber er nødvendige for at fremme modstandskraft og velvære i Kalaallit Nunaat.
I min ph.d.-forskning vil jeg spørge: hvordan påvirker forskere modstandskraften og trivslen hos befolkningen i Kalaallit Nunaat, og hvor er mulighedernes og potentialernes rum? Som en del
af dette spørgsmål vil jeg nærmere undersøge: 1) Hvad er lokale interessenters definitioner af resiliens og trivsel i forskning? 2) Hvad er de ydre faktorer, der påvirker forskernes adfærd? 3)
Hvor er de mulighedsrum og potentialer, hvor forskernes adfærd gavner Kalaallits modstandskraft og velvære?
For at besvare mit forskningsspørgsmål vil mit forskningsdesign bruge Grounded Theory (GT), fordi det rummer indsamling af data ved hjælp af flere metoder og en analyse til at udvikle en
teori baseret på data. Jeg vil indsamle data gennem interviews og observationer af interessenter i forskningsmiljøet, og bruge GT til at producere en teori om mulighederne og potentialet i forskningsmiljøet i henhold til interessenternes opfattelser og litteratur jeg finder. Interessenter i forskning defineres som: forskere, informanter, styrende organer og institutioner. De er deltagere i reguleringen og vedligeholdelsen af et forskningsfællesskab i Kalaallit Nunaat.
Denne ph.d. har til formål at tilføje et perspektiv af refleksivitet til den aktuelle diskussion i Kalaallit Nunaat om forskningens indflydelse og rolle. Skadefortællinger udvikles, når lokalsamfund tolererer forskning udført om deres ‘problemer’ til gengæld for en forsikring om, at det materialistisk og politisk vil betale sig. Metoden for min forskning for at undgå at blive skadescentreret vil være at se på fremtiden og forestille sig en utopi for at sikre, at der insisteres på potentialitet og den konkrete mulighed for en anden virkelighed end fortiden eller nutiden. Styrke-baserede tilgange trodser lokken til kun at dokumentere de smertefulde aspekter af sociale realiteter og give fortællingen om et knust og erobret folk. Fokus på visdom og håb gør det muligt at forestille sig forandringer, og at viden har et formål i og for fællesskaberne, hvilket giver gensidige fordele, når forskere indgår i samarbejde med lokalsamfund.
