Kvalitativ undersøgelse om mestringsressourcer af personer, som har overlevet selvmordstanker/selvmordsforsøg og trives i dag
Forskningsleder: Arnârak Patricia Bloch, Videnskabelig Assistent, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Øvrige deltagere og tilknyttede institutioner: Christina Viskum Lytken Larsen, Professor, Center for Folkesundhed i Grønland, SIF, SDU; Paarisa og Avannaata Kommunia.
Forskningsområde, formål og forskningsspørgsmål:
Oprindelige folk i Alaska har lavet strategier for at opbygge resiliens blandt unge ved at lave trivselsfremmende tiltag og anvende kulturelle styrker i lokalsamfundet. Denne metode lægger vægt på at fremme beskyttelsesfaktorer frem for risikofaktorer i selvmordsforebyggelsesarbejdet. Resultaterne af disse tiltag tyder på, at interventioner, der fokuserer på beskyttelsesmekanismer, tilbyder et vigtigt alternativ til udelukkende at fokusere på risikofaktorerne. Der findes ikke grønlandske studier om beskyttelsesfaktorer i selvmordsforebyggelsen.
Formålet med dette projekt er at indsamle, analysere og formidle, hvilke mestringsstrategier personer der tidligere har haft selvmordstanker/overlevet selvmordsforsøg, har anvendt for at vælge livet, og som trives i dag. Projektets hypotese er, at personer der er ramt af selvmordstanker, har brug for at høre, hvordan andre med samme problemer har kæmpet for at holde sig i live og er lykkedes med det. Selvmordsraten i Grønland er blandt den højeste i verden. Dette har i årtier været kortlagt gennem epidemiologiske studier. Disse studier har også peget på belastninger i barndommen og de hastige samfundsforandringer i kølvandet på koloniseringen, som væsentlige risikofaktorer for selvmordsadfærd og årsager til selvmord. Hvad forskningen i mindre grad har belyst, er hvilke faktorer, der beskytter mod selvmordsadfærd og som kan forklare hvordan mange, især unge, overlever et selvmordsforsøg og formår at komme ud på den anden side. Denne undersøgelse kan være med til at frembringe erfaringsbaseret viden, som risikerer at gå tabt, hvis den ikke systematisk bliver indsamlet, analyseret og formidlet til borgerne. Konkrete værktøjer og tydelige retningslinjer for hvordan borgermøder med fokus på selvmordsforebyggelse kan afholdes, er afgørende for at forebygge uro og re-traumatisering blandt borgere i en sårbar position. Herunder skelnen mellem at tale om hvordan man har overkommet selvmordstanker, men ikke hvordan man har forsøgt selvmord.
Resultaterne fra denne undersøgelse kan bruges til at udvikle sådanne konkrete værktøjer og retningslinjer i tæt samarbejde med Paarisa målrettet det selvmordsforebyggende arbejde i kommunerne. For eksempel i forbindelse med afholdelse af verdensdagen for selvmordsforebyggelse den 10. september og forebyggelseskonsulenternes løbende arbejde med at sætte fokus på området. Videre kan resultaterne formidles ved at afholde oplæg til diverse myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen vil bestå af en kvalitativ undersøgelse af personer, der tidligere har haft selvmordstanker/forsøgt selvmord. Interviewene vil fokusere på ressourcer og mestringsstrategier i tiden efter selvmordsforsøget/tankerne. Med dette er forskningsspørgsmålet: Hvilke mestringsstrategier gør personer med tidligere selvmordstanker og selvmordsforsøg brug af for at komme videre og opnå et liv i trivsel?
Metoder for kompetenceopbygning i form af samfundsinddragelse og formidling overfor samfundet:
Direkte videndeling af projektets resultater til relevante medarbejdere og projekter i Paarisa og i kommunerne. Formidling af projektets resultater via Paarisa’s kommunikationsplatforme samt ved oplæg til uddannelsesinstitutioner, akademiske institutioner, samt andre organisationer og virksomheder i Grønland.
Bevilling: 100.000 DKK
