OBS: Opdateret fredag den 15. september 2023. Der gives mulighed for at foreslå op til to kandidater, som sammen kan varetage arbejdet som forskningsleder. |
Grønlands Forskningsråd og Danmarks Frie Forskningsfond indkalder nu forslag til kandidater til posten som forskningsleder af ”Historisk udredning af forholdet mellem Danmark og Grønland”.
Alle – offentlige såvel som private organisationer og enkeltpersoner – har mulighed for at komme med ét eller flere forslag til kandidater, herunder at foreslå sig selv som kandidat. Der er frist: 1. oktober 2023 kl. 16.00 grønlandsk tid / kl. 20.00 dansk tid.
Opslaget til indkaldelse af kandidater til den Historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark findes på tre sprog:
- Grønlandsk: Læs opslaget og find link til at indstille kandidater
- Dansk: Læs opslaget og find link til at indstille kandidater
- Engelsk: Læs opslaget og find link til at indstille kandidater
Baggrund:
Naalakkersuisut og den danske regering besluttede med fælleserklæringen af 9. juni 2022 at iværksætte en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Den 22. juni 2023 indgik Naalakkersuisut og regeringen aftale om kommissoriet for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark, som fastsætter rammerne for forskningsprojektet.
Det fremgår af kommissoriet, at Grønlands Forskningsråd og Danmarks Frie Forskningsfond har fået i opdrag, i fællesskab, at indstille et mindre antal egnede kandidater til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og den danske uddannelses- og forskningsminister til posten som forskningsleder for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.
Forskningslederen vil blive udpeget af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og den danske uddannelses- og forskningsminister.