Tracking nutrients and carbon from land to lake to fjord (LAND2FJORD)

Tracking nutrients and carbon from land to lake to fjord (LAND2FJORD)

Forskningsleder: Thomas Juul-Pedersen, Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut.
Øvrige deltagere og tilknyttede institutioner: Ida B. Dyrholm Jacobsen, Forsker, Grønlands Naturinstitut; Tobias Vonnahme, Postdoc, Grønlands Naturinstitut; Katrine Raundrup, Forsker, Grønlands Naturinstitut; Efrén López-Blanco, Forsker, Grønlands Naturinstitut; Lorenz Meire, Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut; Karoline Nordberg Nilsson, AC, Asiaq – Greenland Survey; Dorthe Petersen, AC Senior, Asiaq – Greenland Survey; Kirsty Langley, AC Senior, Asiaq – Greenland Survey.

Forskningsområde, formål og forskningsspørgsmål:

Det Arktiske Hav er på mange måder unikt. Det modtager 10% af den globale afstrømning fra floder, men det indeholder kun 1% af den samlede havvolumen. Undersøgelser har vist, at afstrømningen fra land driver en tredjedel af primærproduktionen i det Arktiske Hav. Afstrømning fra land og indholdet i dette vand har stor betydning for marine økosystemer i Arktis.

Dette nyskabende projekt vil undersøge hvordan, hvor og hvornår forskellige næringsstoffer, kulstof og kvælstof bevæger sig fra land til havet. Dataindsamlingen vil foregå i Kobbefjord, Sydvestgrønland, hvor koblingen mellem elve, sø og fjorden udgør et enestående og lettilgængeligt prøvetagningsområde. Vandprøver fra elve, sø og fjorden vil blive indsamlet i forbindelse med en intensiv feltkampagne, for at bestemme hvornår og hvor næringsstoffer og kulstoffer er til stede. Desuden vil det blive undersøgt, hvordan disse bevæger sig gennem systemet fra jord til ferskvand og videre ud i fjorden. Dette er et samarbejdsprojekt imellem to grønlandske institutioner: Grønlands Naturinstitut og Asiaq – Greenland Survey, som kombinerer de fysiske og biologiske aspekter af naturvidenskab for at undersøge, hvordan næringsstoffer og kulstof transporteres fra land til fjord.

Metoder for kompetenceopbygning i form af inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Dette projekt er et samarbejde mellem de eneste to naturvidenskabelige forskningsinstitutioner i Grønland, GINR og Asiaq. Projektet vil udnytte faciliteterne og igangværende forskningsaktiviteter på de to institutioner, samtidig med at kombinere de lokale kompetencer og viden. Fire naturvidenskabelige bachelor- og kandidatstuderende deltager ifm. prøveudtagning i Kobbefjord. Resultater og fund vil blive inkluderet i kurserne på kandidatniveau “Arctic Marine Ecosystems in a Changing Climate” og “Greenhouse Gases and Climate Effects in the Arctic”, som er en del af Arctic Science Study Program (ASSP), som tilbydes i Nuuk.

Dette projekt har til formål at udgive mindst én peer-reviewed artikel om en kvantitativ vurdering af ferskvand, næringsstoffer, og organisk stofstrømme fra land til hav og virkningerne på fjordproduktionen. Projektet og dets resultater vil blive formidlet på nationale (f.eks. Greenland Science Week) og internationale (f.eks. AGU/EGU, ASSW, ASLO) konferencer, workshops og møder. Projektet vil også blive formidlet ved hjælp af sociale medieplatforme (f.eks. Twitter, Facebook). Der vil blive produceret en video, der beskriver og formidler forskningen og involverede forskere rettet mod den brede offentlighed.

Bevilling: 248.750 DKK.

Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top