Grønlands Forskningsråd uddeler midler til fire nye forskningsprojekter

Blandt 11 ansøgninger har fire modtaget støtte fra Grønlands Forskningsråd. Projekterne spænder bredt over klima, miljø, sundhed og samfundsforhold og er udvalgt på baggrund af deres faglige kvalitet, relevans og bidrag til udviklingen af forskningsmiljøer med forankring i Grønland.

Her er de fire støttede projekter:

NorthWhales: Outi Tervo, Grønlands Naturinstitut, vil undersøge narhvalernes udbredelse, adfærd og genetiske sammenhæng i Nordgrønland ved hjælp af miljø-DNA og droner.

Ihuanneq: Manumina Lund Jensen, Ilisimatusarfik, vil dokumentere traditionelle fermenteringspraksisser i Avanersuaq og undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker lokal viden om fermenteret kød.

MeatBorn: Mathilde Le Moullec, Grønlands Naturinstitut, vil kortlægge kødborne parasitter i karibu og moskusokse i Vestgrønland og lægge grundlaget for et nationalt overvågningsprogram.

– Evaluering af 15-metoden: Birgit Niclasen, Grønlands Center for Sundhedsforskning, vil afprøve en evidensbaseret metode til tidlig opsporing og håndtering af alkoholproblemer i det grønlandske sundhedsvæsen.

Der er i år modtaget en række ansøgninger til puljen, hvoraf ikke alle har ligget indenfor puljens rammer. Grønlands Forskningsråd har derfor foretaget en faglig vurdering og prioritering blandt de ansøgninger, der opfylder kravene til forskningsfremmemidlerne.

Formand for Grønlands Forskningsråd, Mari Kleist, udtaler:
“De projekter vi har valgt at støtte, skiller sig ud ved både deres faglige styrke og deres klare relevans for det grønlandske samfund. Det har været vigtigt for os at prioritere forskning, der ikke kun producerer viden, men som også er forankret lokalt og bidrager til at opbygge kompetencer og samarbejder i landet.

Samtidig skal det nævnes, at stort set alle projektansøgere har taget afsæt i relevante problemstillinger, men at ikke alle ansøgninger har ligget inden for rammerne for forsknignsfremmemidlerne. Der vil igen blive uddelt forskningsfremmemidler til efteråret, hvor det er en forudsætning, at ansøgningerne lever op til puljens rammer og formål.”

De støttede projekter gennemføres i samarbejde mellem grønlandske og internationale forskningsinstitutioner og forventes at bidrage til både lokal kapacitetsopbygning og ny viden.

Facebook
Email
Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.