Bevillingsmodtager: ph.d.-studerende Paninnguaq Boassen, Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog & Historie
Ph.d.- og postdocstipendier 2024
Forskningen i Grønland står ved en skillevej, hvor spørgsmål om retning, formål og regulering er afgørende for fremtidens forskningsudvikling.
”Hvis vi skal have fordel af forskningen, er det nødvendigt at have en klar lovgivning og nogle klare rammer. I dag foregår forskningen i vores land uden grænser og krav. Konsekvensen af det er, at meget af forskningen ikke kommer os til gode”, sagde Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt, som har ansvaret for forskningsområdet, i et interview til KNR i juli 2024 .
Grønlands unikke kontekst, præget af stærke kulturelle traditioner og Inuit viden, rejser komplekse overvejelser om, hvordan forskning kan og bør udvikle sig. Hvem styrer forskningens retning? Hvilke metoder og samarbejdsformer skal dominere? Og hvordan kan både vestlig akademisk forskning og Inuit viden spille en rolle?
“Grønlandsk forskning er ikke bare akademisk, men også en refleksion af vores identitet og værdier. Den skal ikke bare bidrage til global viden, men først og fremmest være relevant for os selv som folk. Det handler om, hvordan vi forstår og respekterer vores egen viden samtidig med, at vi indgår i et større globalt forskningsfællesskab. Det er noget af det, jeg gerne vil sætte fokus på med mit ph.d.-projekt,” siger Paninnguaq Boassen, som har modtaget et ph.d.-stipendie fra Grønlands Forskningsråds ph.d.- og postdoc-stipendieprogram 2024.
Hvad er forskning for Kalaallit?
Forskning i Grønland spænder i dag over alt fra naturvidenskabelige studier af klimaændringer til samfundsforskning, der undersøger de sociale og kulturelle dynamikker i vores samfund. Kalaallit’s forskning er særlig, ifølge Paninnguaq Boassen, på grund af den tætte relation folket har til landet med dets muligheder og udfordringer:
“For os handler forskning om mere end resultater. Det handler om at forstå hvordan viden er relationel og forankret i vores fællesskab. Vi har et ansvar for at bringe både den lokale, traditionelle og akademiske viden i spil på en måde, der respekterer alle. I Inuit-traditionen er viden relationel, kontekstuel og forankret i fællesskabet. Den vestlige akademiske tilgang er derimod præget af en positivistisk tilgang og skriftsproglig dokumentation. At balancere disse to vidensformer er centralt for at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig forskningskultur i vores land.”
Forskningssamarbejde i Grønland
En af de største udfordringer – og muligheder – i forskning er samarbejde mellem forskellige videnssystemer.
“Den traditionelle og lokale viden skal ikke tilpasses til den vestlige forskning. De to videnssystemer skal komplementere hinanden. Inuit viden er baseret på generationers erfaringer med natur, klima og overlevelse. Det er vigtigt at bygge bro mellem dem uden at assimilere eller svække den ene,” udtrykker Paninnguaq Boassen.
“Det handler om at være en del af det, man undersøger. At bo og leve i de samfund, man forsker i, er ofte nødvendigt for at forstå denne levede viden.”
Velvære og resiliens i forskning
Forskning skal ifølge Paninnguaq Boassen ikke kun handle om resultater; den skal også sikre velvære og resiliens blandt dem der deltager:
”For Inuit er resiliens ofte forbundet med evnen til at bruge og videregive traditionel viden. At genopbygge respekt og stolthed for denne viden er en vigtig del af at skabe en bæredygtig forskningspraksis”.
”Det er afgørende, at forskningsprocesser respekterer og styrker de værdier og relationer, der allerede er til stede i lokalsamfundene. Ved at centrere lokale stemmer og skabe en ligeværdig dialog mellem forskellige former for viden kan forskningen bidrage til engagement og ejerskab for deltagere i forskningen”.
Fremtiden for forskning i Grønland
Forskningsmiljøet og -forvaltningen i Grønland skal ifølge Paninnguaq Boassen reflektere over, hvad forskning betyder for befolkningen, og hvordan den kan bidrage til en bedre fremtid. Dette kræver en vision, der balancerer sociale og kulturelle værdier med et samfund i hastig udvikling:
“Vi skal sætte klare mål for, hvad vi ønsker og hvad vi vil opnå. Hvis vi ved, hvilke værdier vi vil beskytte og styrke, kan vi bruge forskningen som en vej til at opbygge en fremtid, der både er bæredygtig og i tråd med vores identitet. Det er de visioner og stemmer jeg gerne vil centrere i min forskning. Jeg håber, at det kan være med til at formulere en unik vidensramme med visioner og målsætninger fremlagt af Kalaallit,” fremsætter Paninnguaq Boassen.
Kontakt:
Sekretær Maliina Jensen, Grønlands Forskningsråd, e-mail: maje@nis.gl
Udgivet 16. januar 2025
