Isdæmmede søer – Evaluering af Moniteringmetoder

Isdæmmede søer – Evaluering af Moniteringmetoder

Projektleder: Dorthe Pia Petersen

Øvrige deltagere: Andreas Elmelund Hass, klimamedarbejder, Asiaq
Alexandra Messerli, Remote sensing medarbejder, Asiaq
Penelope How, Remote sensing medarbejder, Asiaq

Redegørelse af forskningsområde med kort beskrivelse af projekt, formål og forskningsspørgsmål: Isdæmmede søer er almindeligt forekommende langs indlandsisens rand i Grønland. De dannes, hvor vand samles i en fordybning langs en gletsjer-rand uden at der er et naturligt udløb. Efterhånden som der løber smeltevand til, stiger vandstanden i søen indtil et kritisk niveau, hvorefter søen tømmes i løbet af kort tid gennem kanaler inde i isen; et såkaldt jøkelløb.
Når store mængder gletsjervand pludselig fosser ud under et jøkelløb, påvirker det færdsel i området og der kan i værste fald ske skade på personer eller infrastruktur. Jøkelløb kan forårsage fysiske ændringer i landskabet og påvirke nedstrøms-økosystemer.
Monitering af vandstanden i isdæmmede søer er således relevant, dels for at opnå mere viden om disse dynamiske systemer i et klima under forandring, dels med henblik på at kunne vurdere risikoen for og varsle jøkelløb.
De store variationer i vandstanden, de destruktive kræfter forbundet med is og jøkelløb, samt ofte utilgængelig beliggenhed gør det udfordrende at overvåge vandstanden i en isdæmmet sø. I dette projekt vil vi analysere og sammenligne eksisterende ‘on site’ og remote sensing data fra en isdæmmet sø “Hullet” i Sydgrønland. Vi vil evaluere nøjagtigheden og vurdere fordele og ulemper ved fire metoder til direkte overvågning af vandstanden.

Metoder for formidling overfor samfundet: Projektets resultater vil blive formidlet til relevante interesser bl.a. Narsarsuaq og Maniitsoq, som vi skabte kontakt til i tidligere projekter om isdæmmede søer.
Herudover forventer vi at udarbejde en videnskabelig artikel.
Projektet vil give input til case-study vedrørende jøkelløb for projektet ‘Natural Hazards and Tourism: A Greenland-Iceland Collaboration’ (NORA projektansøgning under udarbejdelse).

Projektets start- og sluttidspunkt: 1. januar 2020 – 31. december 2020

Bevilget: 85.000,00 Kr.

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.