GL-GLACE. Grønlands deltagelse i den videnskabelige ekspedition GLACE, nordlige del

GL-GLACE. Grønlands deltagelse i den videnskabelige ekspedition GLACE, nordlige del

Projektleder:
Karl Brix Zinglersen, GIS manager og databse expert ved Pinngortitaleriffik

Beskrivelse:
Projektet angår deltagelse fra Grønlands Naturinstitut og Asiaq – Greenland Survey i GreenLAnd Circumnavigation Expedition (GLACE). GLACE er en internationalt funderet, videnskabelig omsejling af Grønland fra nord til syd, og skal indsamle data fra jorden, luften og havet for at studere effekterne af den globale opvarmning samt ændringer i det marine og terrestriske miljø.
Ekspeditionen organiseres af Swiss Polar Institute, SPI. Teamet fra Grønland bidrager med opmålinger af havbunden, observationer af fugle og havpattedyr, samt feltarbejde på land inden for biologi og overfladens beskaffenhed. Teamet deltager på ekspeditionens del 1 og del 2 med i alt 8 medarbejdere. Vi søger om støtte til delvis frikøb til deltagelse på togtets nordlige del 2 for Eva Mätzler (Asiaq), Katrine Raundrup og Karl Zinglersen (Grønlands Naturinstitut).

Metode for inklusion af samfundet:
Ekspeditionens rute går igennem ubeboede områder uden mulighed for havneanløb, hvorfor direkte inklusion af samfundet ikke er muligt.

Metoder for formidling over for samfundet:
Ekspeditionens rute indmeldes i Isaaffik. Ekspeditionens 2. del udgår fra Ilulissat medio august, hvor der er planlagt formidling for skoleelever. Herværende projekts deltagere forventer at deltage i dette.
Projektet planlægger præsentation og diskussion af GLACE-ekspeditionens foreløbige resultater ved arrangementet Greenland Week of Science, der involverer forskere i Grønland og internationalt, samt indeholder foredrag for offentligheden. Arrangementet afholdes i Nuuk primo december 2019.

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top