Forekomsten af hjertesygdom hos grønlandske børn og unge og risikoen for hjertesygdom efter indlæggelse for infektionssygdom

Forekomsten af hjertesygdom hos grønlandske børn og unge og risikoen for hjertesygdom efter indlæggelse for infektionssygdom

Projektleder:
Sascha Wilk Mikkelsen

Fakultet / Forskningsinstitution:
Sundhedsvidenskab / Afdeling for Epidiomologisk Forskning, Epidiomologisk forskning i Grønland, Statens Serum Institut

Titel:
Forekomsten af hjertesygdom hos grønlandske børn og unge og risikoen for hjertesygdom efter indlæggelse for infektionssygdom

Beskrivelse:
Forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge varierer betydeligt på verdensplan, bl.a. påvirket af forskelle i genetik og miljøfaktorer, såsom forekomsten af infektionssygdomme. Tidligere studier har vist at, forekomsten af hjertesygdom hos  nogle oprindelige befolkninger er betydeligt højere end hos andre befolkninger og et nyere australsk studie har vist en overraskende høj forekomst af gigtfeber-relateret hjertesygdom blandt raske skolebørn af aborigin herkomst, sammenlignet med den øvrige australske befolkning. Der findes ingen nyere studier der specifikt beskriver forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge i Grønland.

Da infektionssygdomme betragtes som risikofaktor for udvikling af erhvervet hjertesygdom og da Grønland har en høj forekomst at infektionssygdomme, har børn og unge voksne i Grønland måske en forhøjet risiko for udvikling af hjertesygdom sammenlignet med andre befolkninger.

Vi vil beskrive forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge i Grønland og sammenligne denne med forekomsten hos den generelle befolkning i Danmark i samme aldersgruppe. Derudover vil vi forsøge at afdække om forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge voksne i Grønland er påvirket af forekomsten af infektionssygdomme i Grønland.
Samlet vil vi forsøge at belyse om børn og unge i Grønland er i højere risiko for visse hjertesygdomme af betydning for den generelle folkesundhed.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Som en del af studiet planlægger Marie Tindborg ophold i Grønland i en periode i forbindelse med studiebesøg på Dronning Ingrids Hospital samt Center Sundhedsforskning, Grønlands Universitet – Se vedlagte brev. Efter afsluttet KBU (som Marie Tindborg forsøgte at få i Grønland) – planlægger hun klinikophold af relevans for sin videre uddannelse og forskning i Grønland – hvor lejligheden til formidling af studiets resultater også vil blive benyttet.

Resultater fra studiet vil blive offentliggjort to artikler i et relevante internationale videnskabeliga tidsskrifter og vil blive fremlagt ved ICCH17 i 2018 og på den grønlandsmedicinske konference NUNAMED i 2019.

Derudover vil studiets resultater såfremt det er muligt blive
– Præsenteret i den Grønlandske lægeforenings blad – Nakorsanut
– Præsenteret på Grønlandsmedicinskselskabs møde
– Præsenteret som Dagenstal i Grønlandsmedicinsk selskab – denne præsentation er i lægmandsform og sendes også ud som pressemeddelelse samt til relevante Grønlandske institutioner

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top