Betydningen af overvintringsområder for bestandsnedgange hos polarlomvien

Betydningen af overvintringsområder for bestandsnedgange hos polarlomvien

Projektleder:
Flemming Merkel

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Betydningen af overvintringsområder for bestandsnedgange hos polarlomvien

Beskrivelse:
En ny undersøgelse viser et overraskende sammenfald mellem polarlomviernes overvintringsområder og deres bestandsudvikling. For de bestande, som overvintrer i grønlandske farvande (primært ynglefugle fra Svalbard, Island og Grønland), er der konstateret store tilbagegange, mens fugle der overvintrer i canadiske farvande klarer sig godt (primært ynglefugle i Canada og det nordvestlige Grønland). Det tyder på, at der er forhold i fuglenes overvintringsområder, som spiller en afgørende rolle for lomviens bestandsudvikling. Formålet med denne ansøgning er, at belyse disse forhold nærmere, ved brug af særlige dataloggere, som gør det muligt at sammenligne fuglenes adfærd i de to forskellige overvintringsområder. Data skal danne basis for et PostDoc-studie, hvis opstart forudsætter at dataloggerne sættes ud i forvejen, såfremt det skal være muligt at gennemføre studiet indenfor et normalt PostDoc forløb.

Rapport og opgørelse:
Betydningen af overvintringsomraader

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll to Top