Kom i Taseralik til et spændende fyraftensarrangement med skarpe foredrag, vertikal dans, og samtaler i den frie forsknings navn.
Hvert år støtter Grønlands Forskningsråd nogle af de bedste forskere i Grønland. Støtten går til forskere, der står bag de mest originale idéer og samfundsnyttige initiativer i grønlandsk forskning. Nogle af dem finder vi ved Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut. Vi har samlet et hold af DTU forskere og studerende denne dag – vi får et unikt indblik i menneskene bag tankerne og laver et nedslag på nogle vigtige spørgsmål indenfor forskningens forunderlige verden.
Vi afslutter med vertikal dans og foto-projektering i foyeren. Vel mødt!
Program for eftermiddagen:
16.30-16.40: VELKOMST, Anna-Sofie Skjervedal, sekretariatschef ved den Internationale Arktiske Hub, og Maliina Jensen, sekretær for Grønlands Forskningsråd.
16.40-17.00: Naturkræfter på spil: Permafrosten i Grønland, Marco Marcer, postdoc-studerende ved Arctic DTU
17.00-17.10: FORSKERSAMTALE, åbent for spørgsmål
17.10-17.20: PAUSE, kaffe, te og kage
17.20-17.35: Vand- og spildevands-systemer, Judith Marechal, ph.d.-studerende ved DTU Arctic
17.35-17.45: FORSKERSAMTALE
17.45-17.55: Greenland Science Week: ”Making Science Matter”
17.55: TAK for i dag, vertikal dans i foyeren
Udgivet: 26. februar 2021