Indkaldelse af forslag til forskningsleder til Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark

(FRIST 01.10.2023 kl. 16.00 grønlandsk tid/kl. 20.00 dansk tid)

OBS: Opdateret fredag den 15. september 2023. Der gives mulighed for at foreslå op til to kandidater, som sammen kan varetage arbejdet som forskningsleder.

Naalakkersuisut og den danske regering besluttede med fælleserklæringen af 9. juni 2022 at iværksætte en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Den 22. juni 2023 indgik Naalakkersuisut og den danske regering aftale om kommissoriet for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark, som fastsætter rammerne for forskningsprojektet.

Det fremgår af kommissoriet, at Grønlands Forskningsråd og Danmarks Frie Forskningsfond har fået i opdrag, i fællesskab, at indstille et mindre antal egnede kandidater til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og den danske uddannelses- og forskningsminister til posten som forskningsleder for den historiske udredning af forholdet ml. Grønland og Danmark.

Offentlige såvel som private organisationer og enkeltpersoner har mulighed for at komme med ét eller flere forslag til kandidater, herunder at foreslå sig selv som kandidat. Forskningslederen vil blive udpeget af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og den danske uddannelses- og forskningsminister. 

Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.