Forskerdrømme: Sådan bliver du ph.d.

Drømmer du om at blive forsker? Har du overvejet at søge et ph.d.-stipendie? Så kom med til et spændende arrangement, når Ph.d.-skolen og Grønlands Forskningsråd inviterer til foredrag om forskeruddannelse.

Torsdag den 26. november kl 16.30-18.30
i Ilisimatusarfiks auditorium (og online)
For hvem: målrettet studerende og enhver med forsker-drømme


Her kan du høre om forskningsrådets ph.d.-stipendier og blive inspireret af tre ph.d.-studerende, som hver især vil fortælle om deres forskningsprojekt, og om deres aspirationer, erfaringer og gode råd, de kan give på vejen hen mod at blive ph.d.-studerende.

Oplægsholdere:
Kirstine Eiby Møller, “Koloniale kulturmøder: forandringer i materiel kultur og hverdagsliv i mødet mellem Inuit og herrnhuterne i kolonitidens Grønland”.

Paneeraq Noahsen, “Thyroid function and autoimmunity among populations in Greenland with 10 and 20 years follow-up”.

Victoria Buschman, “Indigenous contributions to Arctic biodiversity conservation”.

Formand for Grønlands Forskningsråd, Josephine Nymand, vil fortælle om forskningsrådets ph.d.-stipendier, faldgruber man skal være opmærksom på som ansøger, og hvilke kriterier forskningsrådet vægter i deres vurdering og prioritering af ph.d.-stipendieansøgninger.

Afslutningsvis vil der blive lagt op til en Q&A og fælles dialog mellem præsentanter og deltagere omkring forskningens rolle i samfundet og hvor forskningen i Grønland bevæger sig hen imod.

Arrangementet vil være på dansk, grønlandsk og engelsk og med simultantolkning.
Der vil være kaffe, te og kage.
Der er plads til maks. 30 deltagere i auditoriet. Hvis du vil sikre dig en plads på forhånd eller deltage online, kan du tilmelde dig til nis@nanoq.gl eller tlf. 361255.

Facebook
Email
Scroll to Top
Grønlands Forskningsråd
Privatlivsoversigt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.