“Henter du kaffen?” – En analyse af køns(u)lighed i Grønlandske organisationer
Forskningsleder: Mette Apollo Rasmussen, adjunkt, Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, Ilisimatusarfik og Roskilde Universitet
Øvrige involverede: Grønlands Ligestillingsråd
Keywords: Organisationer, Ledelse, Samarbejde, Ligestilling
Forskningsområde, formål og forskningsspørgsmål:
Mangfoldighed og ligestilling i Grønland er generelt et underbelyst emne, og analyser beskriver i for ringe omfang
de strukturer, der begrænser kvinders aktiviteter i positioner hvor der kan øves indflydelse. Årtiers formel
formulering af lighed mellem køn, har ikke nødvendigvis ført til lighed i praksis.
Senest beskrives det i den netop publicerede SDG rapport, at en af de største udfordringer for at opnå ligestilling er
”et kønsopdelt arbejdsmarked” (Grønlands Selvstyre, 2021, p. 30). Fra projektet “Ledelse i Grønland”, ved vi, at
kvinder oplever, at diskussionen om ligestilling er tabuiseret og at det generelt er en udfordring at have en dialog
om ligestilling i mange organisationer (Rasmussen, n.d.; Rasmussen & Olsen, 2019).
Projektets formål er, at skabe indsigt i hvordan kvinder i ledelsesstillinger oplever kønsulighed. På baggrund af
dybdegående kvalitative interviews søger projektet at se på handlinger, normer og strukturer, der fastholder og
producerer ulighed i det grønlandske erhvervsliv. Forskningens ærinde er tofoldigt, 1) at identificere og beskrive
hvordan ligestillingsproblematikken udspiller sig i grønlandske organisationer, 2) udvikle nye perspektiver og
forståelsesmuligheder for praksis.
Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
a) Projektet udvikles på baggrund af en løbende dialog mellem projektansøger og
Ligestillingsrådet.
b) Inddragelse af videnskabelig assistent fra Ilisimatusarfik til dataindsamling
c) 8. marts 2022: Tematisk workshop om analysens indhold og problemstillinger i samarbejde med
Ligestillingsrådet
d) Formidling af projektets resultater ved kronik i grønlandske medier
e) Åben foreslæsning / debat om forskningsresultater
Projektets start- og slutdato: 01/12/2021 – 01/09/2021
Bevilget: 22.000,00 kr.