Puljen til Forskningsfremme er åben for ansøgninger igen. Forårets deadline er 1. marts 2022. Midlerne kan søges inden for alle faglige hovedområder og emner.
24. januar 2022
Formålet med Puljen til Forskningsfremme er at understøtte nytænkning og drivkraften i grønlandsk forskning.
Ved uddeling af rådets forskningsmidler stilles der krav om, at projekterne er tilknyttet et grønlandsk forskningsmiljø. Foruden den videnskabelige kvalitet lægger forskningsrådet stor vægt på forskningens samfundsmæssige bæredygtighed og gennemslagskraft. Vi støtter forskningsfremme-projekter med op til 100.000 kroner.
Grønlands Forskningsråd arrangerer et webinar om ansøgning til forskningsfremmepuljen torsdag den 3. februar 2022 kl. 13.00-14.00 GMT-3 grønlandsk tid.
Vi vil gennemgå krav og bedømmelseskriterier for ansøgningen. Webinaret vil være på engelsk.