Validering af spørgeskema om kost til brug for Befolkningsundersøgelserne i Grønland

Validering af spørgeskema om kost til brug for Befolkningsundersøgelserne i Grønland

Projektleder: Peter Bjerregaard, professor ved Statens Institut for Folkesundhed
Øvrige deltagere i projektet: Ingelise Olesen, forskningsmedarbejder ved Grønlands Center for Sundhedsforskning, Ilisimatusarfik

Keywords: kost, befolkningsundersøgelser
Projektets forskningsområde, formål og forskningsspørgsmål:

Formålet med projektet er at validere det kostspørgeskema, der har været anvendt i de landsdækkende undersøgelser af befolkningens sundhed siden 2005. Forskningsspørgsmålene er at vurdere i hvilket omfang spørgeskemaet giver et retvisende billede af deltagernes sædvanlige kost og i givet fald at pege på muligheder for forbedringer.

Metoder for kompetencebygning i form af inddragelse af samfundet:
Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed har en fast medarbejderstab i Nuuk, som er tilknyttet Ilisimatusarfik. Det er staben i Nuuk, der kommer til at gennemføre projektet: Ingelise Olesen som koordinator, Else Jensen som forskningsassistent og en endnu ikke ansat studentermedhjælp til at transskribere og oversætte de indkomne data. Dette sker under overordnet supervision fra ansøgeren.

Metoder for formidling overfor samfundet:
Resultaterne vil primært blive brugt til at forbedre det kostspørgeskema, der kommer til at indgå i næste Befolkningsundersøgelse i 2024. Der vil blive udarbejdet en detaljeret, teknisk rapport, som bliver offentligt tilgængelig. Desuden vil der blive skrevet en videnskabelig artikel med internationale forskere som målgruppe. Resultaterne formidles ikke direkte til samfundet, men bruges til at sikre, at Befolkningsundersøgelsernes resultater om kost er pålidelige.

Projektets start- og afslutningstidspunkt: 1. december 2020 – 1. marts 2022

Bevilget: 99.875,00 kr.

Pulje:
Fakultet:
År:
Kategori:
Scroll til toppen