Tusagassiuutit 2018 – En kortlægning af de grønlandske medier

Tusagassiuutit 2018 – En kortlægning af de grønlandske medier

Projektleder:
Signe Ravn-Højgaard

Fakultet / Forskningsinstitution:
Samfundsvidenskab / Grønlands Universitet

Titel:
Tusagassiuutit 2018 – En kortlægning af de grønlandske medier

Beskrivelse:
I forskningsprojektet “Tusagassiuutit 2018” vil Ilisimatusarfiks Afdeling for Journalistik kortlægge det grønlandske medielandskab, og undersøge indholdet i nyhedsmedierne hvert andet år, startende i år.
Resultaterne af undersøgelsen skal udgives i en letlæst rapport, som skal øge og kvalificere samfundsdebatten om vores medier.

Ved at gøre dette med jævne mellemrum vil vi påvise ændringer i mediebilledet f.eks. i hvem, der kommer til orde, hvilke emner og stofområder, der fylder mest. Dette gøres ved hjælp af en kvantitativ indholdsanalyse af indholdet i nyhedsmedierne ud fra forskningsspørgsmålet: Hvad karakteriserer indholdet i de grønlandske nyhedsmedier i 2018?
Vi vil også følge udviklingen i medielandskabet, og f.eks. registrere antallet af lokalradioer og journalister ansat på nyhedsmedier.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Det primære produkt af forskningsprojektet vil være en rapport, der i let forståeligt grønlandsk og dansk forklarer undersøgelsens resultater. Der vil også blive skabt en hjemmeside på grønlandsk og dansk (og evt engelsk på sigt), så fakta om det grønlandske medielandskab gøres tilgængeligt for offentligheden og for andre forskere.
For at skabe opmærksomhed omkring undersøgelsen vil vi lancere rapporten ved et offentligt seminar for politikere, mediebranchen og befolkningen generelt, samt skrive kronikker til aviserne Sermtisiaq og AG samt til Tidsskriftet Grønland.
Derudover vil datasættet danne grundlag for forskningsartikler med de væsentligste resultater til fx Grønlands Kultur- og Samfundsforhold og Nordicom.

Pulje:
År:
Kategori:
Scroll til toppen