The melting of the Greenland Ice Sheet and its impact on fjord biogeochemistry (Indlandsisen nedsmeltning og dens indvirkning på biogeokemien af fjorden)

The melting of the Greenland Ice Sheet and its impact on fjord biogeochemistry (Indlandsisen nedsmeltning og dens indvirkning på biogeokemien af fjorden)

PostDoc’inngorniartoq:
Lorenz Meire

Sammivik:
Pinngortitaq

Qulequtaq:
The melting of the Greenland Ice Sheet and its impact on fjord biogeochemistry
(Indlandsisen nedsmeltning og dens indvirkning på biogeokemien af fjorden)

Allaatigisaq:
Grønlands indlandsis smelter i øjeblikket i et hidtil uset omfang med en årlig tilførsel af smeltevand til kystzonen på cirka 1000 km3 per år. Dette volumen forventes at vokse yderligere med fortsatte klimaforandringer, og fjordene og kontinentalsokkelen omkring Grønland er således direkte påvirket af den stigende smeltevandsafstrømning. Grønlands kystsystem er kendt for at kunne opretholde en høj marin produktion, som danner grundlag for vigtige fiskerier. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige, hvordan de marine økosystemer vil blive påvirket af de igangværende klimabetingede ændringer, fordi der mangler en detaljeret forståelse af, hvordan smeltevand fra indlandsisen påvirker den kystnære biogeokemi.

Projektets arbejdshypotese er, at næringsrigt vand bringes til fjordenes overfladelag på grund af undersøisk smeltevandafstrømning i forbindelse med tidevandsgletsjere og turbulens genereret af isbjerge, og at denne proces er afgørende for opretholdelsen af en høj produktivitet tæt på store tidevandsgletsjere i Grønland.

Vi vil på baggrund af hydrografiske undersøgelser (bl.a. temperatur og salt) og forankrede instrumenter med avancerede sensorer kvantificere effekten af gletsjersmeltevand og isbjerge på de faktorer, der gælder for produktionen af planteplankton (vertikal opblanding, lys og næringsstoffer) i flere grønlandske fjorde. Projektet vil øge vores forståelse af, hvordan den store smeltevandsafstrømning påvirker det biogeokemiske kredsløb i en række grønlandske fjorde i forskellige kategorier. Det vil være det først skridt til at kunne opstille et scenarie for kystnære økosystemer i fremtidens Grønland.

Sammivik:
Ukioq:
Immikkortumi:
Scroll to Top