Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker. (Diseases in Muskox Populations in Greenland: Wildlife Health and Disease Transmission to Livestock and Humans)

Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker. (Diseases in Muskox Populations in Greenland: Wildlife Health and Disease Transmission to Livestock and Humans)

PhD-studerende:
Rebecca Berg

Fakultet:
Naturvidenskab

Projekt titel:
Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker. (Diseases in Muskox Populations in Greenland: Wildlife Health and Disease Transmission to Livestock and Humans)

Projektbeskrivelse:
Projektet ”Sygdomme hos moskusokser i Grønland: Vildtsundhed og sygdomssmitte fra vildt til tamdyr og mennesker” vil undersøge sygdomme hos de grønlandske moskusokser og skabe vigtig viden i forhold til sikker udnyttelse af kød, beskyttelse af de grønlandske husdyr, overflytninger af dyr og bevaring af en sund moskusoksebestand. Yderligere kan projektet bidrage til den generelle forståelse af sygdomsspredning mellem arter i Arktis og øge fokus på den vigtige ressource, som moskusokser udgør for det grønlandske samfund.

Moskusoksen blev indført fra Øst- til Vestgrønland i 1962 og har siden fået stigende betydning for det grønlandske samfund – primært som fødevare og mål for trofæjagt og turisme, men også som producent af en udsøgt uld (qiviut), der er blevet et varemærke for grønlandsk tekstil og mode. De moskusokser som oprindeligt blev overflyttet fra Østgrønland til Vestgrønland (Kangerlussuaq) har siden bredt sig og er endvidere blevet introduceret til flere områder i Vestgrønland. I dag findes således bestande fra Inglefield Land i nord til Nanortaliks opland i syd. På trods af dette er vor viden om de forskellige grønlandske moskusbestande og deres sundhedstilstand meget begrænset.

Når vilde dyr af mennesker introduceres eller blot spredes naturligt til nye områder, bringer de ofte sygdomme med sig, som kan smitte andre dyrearter eller mennesker i området. Modsat kan de dyr, der er i området, også bære på smitte, som er ny for de introducerede dyr. Smitte fra introduceret til lokalt vildt kendes f.eks. fra tidligere introduktion af tamrener til Grønland. På samme måde kan introduktion af moskusokser i Sydgrønland have stor betydning, idet får og moskusokser vil komme til at dele græsningsområder. Da får og moskusokser er meget nært beslægtet, kan de let smitte hinanden med sygdomme, som kan påvirke både moskusbestande og det lokale fårehold – og i sidste ende, de produkter (kød og skind), der laves af dem. Derfor har dette projekt umiddelbar samfunds- og erhvervsmæssig betydning.

Fra andre dele af Arktis ved man, at moskusokser også kan bære på sygdomme, som smitter til mennesker. I 2015 blev det første tilfælde af hudbremsesmitte fra vildt til et menneske i Grønland dokumenteret. Som følge af et varmere og vådere klima, vil spredningen af sygdomme ændres, herunder parasitter. Det gælder både sygdomme, som i dag findes i Grønland, og som kan introduceres til nye områder, samt for sygdomme, som ikke før har været til stede i Grønland. Således har projektet både veterinær og sundhedsmæssig betydning.

Smitte fra moskusokser til produktionsdyr og mennesker kan være af stor betydning, og forebyggelse beror på at have en grundlæggende viden om de sygdomme, der findes i bestandene. Det har betydning for både husdyrproduktion, vildtpleje og sundhed blandt mennesker i Grønland.

Fakultet:
År:
Kategori:
PhD
Scroll til toppen