Betydning i grønlandsk – en undersøgelse af hvorledes orddannelser og sætningskonstruktioner bindes sammen af den underliggende semantik i grønlandsk. Allaatigisaq:

Betydning i grønlandsk – en undersøgelse af hvorledes orddannelser og sætningskonstruktioner bindes sammen af den underliggende semantik i grønlandsk. Allaatigisaq:

PhD’nngorniaq:
Judithe Denbæk 

Sammivik:
Inulerineq (Humaniora)

Qulequtaq:
Betydning i grønlandsk – en undersøgelse af hvorledes orddannelser og sætningskonstruktioner bindes sammen af den underliggende semantik i grønlandsk.

Allaatigisaq:
Ph.d.-projektet har til formal at undersøge hvorledes semantik, dvs. betydningen i grønlandsk sprogbrug binder sproget sammen på andre niveauer, såsom orddannelsen og den måde sætninger sættes sammen. Denne form for forskning kan bidrage til en bedre forståelse af hvad man i hverdags sammenhænge vil kalde “ukorrekt” og “korrekt” brug af sproget i grønlandsk, på beskrivende (deskriptiv) vis. Et ord på grønlandsk kan svare til en hel sætning på andre sprog. En sætning på et andet sprog kan være grammatisk korrekt i formen uden betydningsmæssigt nødvendigvis at give mening, hvis den følger de grammatiske regler der er i sproget. På samme måde mener jeg i visse tilfælde er det samme i beskrivelsen af grønlandsk. De regler, der findes om grønlandske tilhæng og deres rækkefølge, er lavet efter formelle kriterier, det vil sige ud fra formen i sproget. Det betyder, at beskrivelsen hidtil ikke omfatter kriterier for hvilke betydningselementer/egenskaber kan stå sammen og give grundlag for betydning i grønlandsk.

Dette kan klares i en inddragelse af analyse af betydning tværs over orddannelsesprocessen og sætningsopbygningen i grønlandsk. Sådan en undersøgelse er tiltrængt i en tid, hvor grønlandsk vægtes højt i samfundet, og der er mangel på forskning i for eksempel semantiske kombinationsmuligheder i orddannelse og sætningsopbygning i grønlandsk. Det er i dag muligt, i modsætning til tidligere undersøgelser af for eksempel orddannelse i grønlandsk, at inddrage sprogteknologiske værktøjer, til at finde ud af hvilke sammensætninger er mest typiske ud fra eksempler, der tages fra eksisterende faktisk sprogbrug (fra det, der kaldes taggede korpus). Dette er en væsentlig forskel fra tidligere studier, idet man undgår en mangelfuld indsigt, der tilegnes ved undersøgelser baseret på introspektion.

Sammivik:
Ukioq:
Immikkortumi:
PhD
Scroll to Top