Grønlandsk forskning i verdensklasse: Sådan skal vi kortlægge havbunden

I dag lagde Grønlands nye forskningsskib Tarajoq til kaj i Nuuks havn. Skibets anløb markerer en ny epoke for grønlandsk havforskning. Forsynet med udstyr til både trawlfiskeri og med et nyt multibeam-ekkolod, vil Tarajoq kunne udføre langt flere forsknings- og miljøopgaver, end hvad hidtil har været muligt.

26. april 2022

I dag ankom Grønlands nye forskningsskib Tarajoq til Sikuki – Nuuk Havn. Det 61 meter lange forskningsskib, som har kostet 235 mio. kroner, repræsenterer Grønlands hidtil største investering i forskning og markerer en ny æra for grønlandsk havforskning. Skibet er nemlig udstyret med den nyeste teknologi, som gør det muligt for den marine biologiske og geologiske forskning at nå helt nye dybder.

– Med Tarajoqs multibeam-ekkolod vil vi kunne nå ned til nye dybder af havbunden. Hvor vi med Sanna har været begrænset til 1000 meters dybde, vil vi med Tarajoq kunne kortlægge havbundens topografi helt ned til 3000 meters dybde. Samtidig, vil vi kunne undersøge havbundens underliggende geologiske enheder. Det er første gang, vi kan gøre det alene på grønlandsk forskningskapacitet, og dét er helt fantastisk, fortæller forsker Diana Krawczyk fra Grønlands Naturinstitut.

Tarajoq ved ankomst til Nuuks havn, foto: Lars Demant-Poort

Sammen med kolleger fra Grønlands Naturinstitut, Zoological Society of London, University of Vermont, DTU Aqua, og GEUS skal Diana Krawczyk nu i gang med at kortlægge havbundsområder ud for Diskobugten, som er af særlig interesse.

– Fordelingen af fiskebanke, havbundsarter og koralhaver er determineret af havbundens fysiske landskabsstruktur. Så hvis vi kender den, kan vi estimere områder som er af særlig interesse, fordi de er produktive af f.eks. rejer og hellefisk. Samtidig, vil vi kunne udpege særligt sårbare koralområder, som er nødvendige at beskytte mod fysiske forstyrrelser såsom bundtrawl, fortæller Diana Krawczyk.

Kortlægningen af havbunden er det vigtigste led i MSC-certificeringen af rejer og hellefisk

Mens en kortlægning af havbundens fysiske, geologiske terræn kan hjælpe forskerne med at modellere den biologiske distribuering af habitater, er bundprøver og videooptagelser med til at underbygge målingerne med mere detaljerede billeder af, hvilke fisk og havbundsdyr, der lever i et område.
Havbundskortene vil bidrage med den viden, der er nødvendig for en aktiv, bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer i Grønland, og som på sigt kan være med til at optimere fiskeriet.

– Inden for det kommercielle fiskeri vil man kunne drage nytte af habitatmodellerne, så fiskeriet kan maksimeres, samtidig med at man beskytter unikke områder med sårbart dyreliv og sikrer en langsigtet, bæredygtig anvendelse af marine ressourcer i Grønland”, siger forsker Diana Krawczyk.
En aktiv forvaltning af havbunden er i dag det vigtigste punkt i vedligeholdelsen af MSC-certificeringen for rejer og hellefisk.

Læs mere om projektet: “New technology for marine biological and geological research in Greenland”.

Projektet ledes af Grønlands Naturinstitut og er støttet af Grønlands Forskningsråd og Dansk Center for Havforskning.

Ydeligere oplysninger:

Forsker Diana Krawczyk, Grønlands Naturinstitut, tlf. 361200, e-mail: dikr@natur.gl

Sekretær Maliina Jensen, Grønlands Forskningsråd, tlf. 361200/222090, e-mail: maje@natur.gl

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Scroll til toppen