Forskning i permafrost er med til at sikre bæredygtig infrastruktur i Qeqqata

Et nyt forskningsprojekt ved Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut skal kortlægge udbredelsen af permafrost i strækningen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq; en viden som vil blive af afgørende betydning for en sikker og bæredygtig udbygning af infrastruktur i området.

Udgivet: 11. maj 2021

Med et postdocstipendie fra Grønlands Forskningråd, skal forsker Marco Marcer ved Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut nu i gang med at etablere et monitoreringsnetværk for permafrost i fjeldskråninger i strækningen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Ved at kortlægge permafrostens udbredelse og dens følsomhed overfor klimaets stadigt stigende temperaturer, vil forskerne kunne vurdere mulige risikozoner for jordskred og erosion; en viden som er af afgørende betydning i forbindelse med sikker anlægning af ny infrastruktur og byggeri.

Ved at afdække Sisimiut-Kangerlussuaq strækningens mange klimatiske variationer, vil forskerne kunne etablere en statistisk model for permafrostens regionale udbredelse, hvilket på sigt også vil kunne bruges for større dele af vestkysten:

”Strækningen fra Sisimiut til Kangerlussuaq omfatter en klimatisk variation fra kyst- til fastlandsklima, samt en bred variation i topografiske forhold der spænder fra alpine områder til bløde bakker. Den store variation som dækkes af projektets monitorering betyder også, at modelapparatet vil kunne danne grundlag for opskalering til en større del af den grønlandske vestkyst”, fortæller Marco Marcer.

Qeqqata Kommunia forventer i de kommende år en stor vækst i trafik- og infrastrukturudbygning i området takket være anlæggelsen af den første regionale vejforbindelse i Grønland. Denne forventes at blive en katalysator for områdets turismeudvikling bl.a. på grund af den øgede tilgængelighed til UNESCO verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat.

Permafrosten: En usynlig naturkræft

Næsten en kvartdel af jordens nordlige halvkugle er permanent frossen. Permafrosten holder jorden fast i sin nuværende form; den stabiliserer undergrunden ved at fylde sprækker med is og derved holde løst sediment fastfrossen. Stigende temperaturer derimod, får permafrost til at tø, og som en konsekvens gør det jorden ”løs”, hvilket kan føre til jordskred og erosion til stor skade for de lokalsamfund, som påvirkes. Ændringer i udbredelse af permafrosten kan have bidraget til det fjeldskred i Karrak fjorden, som udløste tsunamien, der ramte Nuugatsiaq og Illorsuit i 2017.

Foto: Thomas Ingeman-Nielsen. Eksempel på skader på vejanlægning forårsaget af permafrost optøning.
Foto: Thomas Ingeman-Nielsen. Eksempel på forvridning af byggeri forårsaget af permafrost optøning.
Foto: J. Vanuga. Permafrosten fylder sprækker i sediment og fjeld, og holder jorden fast i sin nuværende form. Når isen tør, kan det forårsage tydelig deformering af landskabet.
Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Scroll til toppen