Forskere skal undersøge ”sukker-fri” grønlændere og kortlægge lavinefarer i Sisimiuts opland

Grønlands Forskningsråd støtter nu syv nye, originale forskningsidéer med en halv million kroner. De syv projekter kommer fra forskellige forskningsmiljøer i landet, og særligt yngre forskeres originale idéer gør sig bemærkede. Forskerne skal bl.a. undersøge sukkerintolerance og kortlægge områder med lavinefare i Sisimiuts opland.

14. december 2021

Grønlands Forskningsråd har netop uddelt bevillinger fra Puljen til Forskningsfremme. Rådet modtog ved den seneste ansøgningsrunde i alt 18 ansøgninger, hvoraf 7 projekter blev støttet til en samlet sum på 570.000 kr. Både kvaliteten og virkelysten viste sig tydeligt sammen med en bred, faglig forskellighed blandt ansøgerne. Særligt yngre forskertalenter gjorde sig bemærkede.

Formand for Grønlands Forskningsråd Josephine Nymand siger:

– Det er glædeligt at se, at særligt yngre forskningsledere brillierer med fremragende projekter, som er med til at forny og styrke grønlandsk forskning. Kvaliteten er i top, og forskerne udviser stort samfundsengagement ved at tage udgangspunkt i lokale og nationale problemstillinger.

Et af de støttede forskningsprojekter skal undersøge et unikt gen, som gør nogle grønlændere sundere end andre, og et andet skal kortlægge områder med lavinefare i Sisimiut.


”Sukker-fri” grønlændere har måske løsningen på fedme og livsstilssygdomme

Blandt grønlændere findes der et helt unikt gen. Hvis man arver genet fra sine forældre, kan man ikke tåle sukker. Præcis ligesom nogle ikke kan tåle laktose.

Ved Steno Diabetes Center Grønland skal postdoc Ninna Senftleber nu undersøge, hvorfor grønlændere som ikke kan tåle sukker, har lavere risiko for livsstilssygdomme end andre mennesker.

– Det er et unikt gen og findes kun i arktiske befolkninger som den grønlandske. Det skyldes måske, at grønlændere historisk set har overlevet på alt godt fra havet og ikke spist sukker. Derfor har det formentlig ikke haft nogen betydning for ens overlevelse, om man kunne tåle sukker eller ej, fortæller Ninna Senftleber.

Tidligere forskning har vist, at grønlændere, som ikke kan tåle sukker, er både slankere, har mindre fedt i blodet, og de får måske endda færre blodpropper i hjertet.

– Vi vil utroligt gerne vide, hvad det er, der gør, at de er sundere. Særligt fordi at fedme og livsstilssygdomme er en af de helt store dræbere i dag. Ikke kun i Grønland, men i hele verden. For 60 år siden havde stort set ingen sukkersyge i Grønland, men i dag har ca. hver tiende grønlænder sukkersyge og hver 3. kvinde og hver 4. mand er svært overvægtig, fortæller Ninna Senftleber.

For at finde hemmeligheden bag, hvorfor folk med det sukkerintolerante gen er sundere, vil hun sammen med sine kolleger undersøge, om bl.a. forskelle i tarmbakterier og den mad man kan lide at spise, kan være forklaringen.

I den nye undersøgelse vil forskerne give deltagerne både en traditionel grønlandsk og en vestlig kost og undersøge, hvordan de to typer kost påvirker deres blodsukker, fedtstoffer i blodet samt tarmbakterier. De vil også undersøge om deltagerne, som ikke kan tåle sukker, har mindre lyst til søde ting.

Udover at blive klogere på, hvilken betydning det har for grønlændere, som ikke kan tåle sukker, så kan viden fra studiet også bruges til mere:

– Grønlændere, der ikke kan tåle sukker, kan måske give os nøglen til at forstå, hvordan vi kan bekæmpe livstilssygdomme. Men først når vi finder årsagen til, at de er sundere, afslutter Ninna Senftleber.

Projektet er også støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Brugseni.

Kortlægning af områder med lavinefare i Sisimiut

Om vinteren danner Sisimiuts opland et eldorado for adventureturister og lokale med kærlighed for snerelaterede aktiviteter. I Sisimiut har man, ligesom de fleste andre steder i Grønland, en stærk kultur for sneaktiviteter såsom ski-, snescooter- og jagtture. Men kraftigt snefald, temperatursvingninger og stejle fjeldsider udgør en seriøs risiko for farlige laviner.

For at sikre færdsel i området mod de lurende farer rundt omkring på fjeldsiderne, lancerer Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut nu projektet ”SOLO – Sisimiut Oplands Lavinefare Oversigt”.

Postdoc Marco Marcer har udviklet projektet i samarbejde med Qeqqata Kommunia og med støtte fra den lokale snescooterforening Qamuteralaat. Sammen vil de imødekomme det stigende behov for at kunne forudsige og varsle laviner i Sisimiuts opland.

– Der er et stort behov for at kortlægge de gode ruter og områder med lavinefare omkring Sisimiut. For at kortlægge områder med lavinefare vil vi hen over vinteren 2021-22 indsamle informationer om observerede laviner og måle sneegenskaber i området, fortæller Marco Marcer.

Forskerne vil bl.a. indsamle informationer såsom lavinernes koordinater, størrelse, snelagenes egenskaber og lavinetype (f.eks. tør eller våd sne, stigning, menneskeskabt eller naturlig mm.). De informationer vil blive kombineret med data om snelagenes egenskaber i området generelt. På den måde kan forskerne danne sig et billede af, hvad der karakteriserer lavinerne, og hvilke områder er af særlig risiko.

– Vi håber, at de erfaringer projektet giver os, kan være med til at etablere en national lavinefare-oversigt i fremtiden, siger Marco Marcer.

Yderligere oplysninger

Formand, Josephine Nymand, Grønlands Forskningsråd, tlf. +299 287703, e-mail: jony@natur.gl

Sekretær Maliina Jensen, tlf. +299 222090, e-mail: malj@nanoq.gl

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Scroll til toppen