{"id":1882,"date":"2018-09-01T14:44:29","date_gmt":"1970-01-01T00:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/nis.gl\/projekt\/skinddragter-fra-inuit-analyse-af-formgivning-dyreart-og-materialeforbrug-til-identifikation-af-historiske-dragter\/"},"modified":"2018-09-01T14:44:29","modified_gmt":"1970-01-01T00:00:00","slug":"skinddragter-fra-inuit-analyse-af-formgivning-dyreart-og-materialeforbrug-til-identifikation-af-historiske-dragter","status":"publish","type":"projekt","link":"https:\/\/nis.gl\/en\/projekt\/skinddragter-fra-inuit-analyse-af-formgivning-dyreart-og-materialeforbrug-til-identifikation-af-historiske-dragter\/","title":{"rendered":"SKINDDRAGTER FRA INUIT Analyse af formgivning, dyreart og materialeforbrug til identifikation af historiske dragter"},"content":{"rendered":"<p><strong>Projektleder:<\/strong><br \/>\nAnne Lisbeth Schmidt<\/p>\n<p><strong>Fakultet \/ Forskningsinstitution:<br \/>\n<\/strong>Humaniora \/ Nationalmuseet, Forskning, Samling og Bevaring, Danmark<strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><strong>Titel:<\/strong><br \/>\nSKINDDRAGTER FRA INUIT<br \/>\nAnalyse af formgivning, dyreart og materialeforbrug til identifikation af historiske dragter<strong><br \/>\n<\/strong><\/p>\n<p><strong>Beskrivelse:<br \/>\n<\/strong>Nationalmuseet i Danmark har verdens st\u00f8rste samling af historiske skinddragter fra inuit i Gr\u00f8nland og Nordamerika, men 1 \/4 har mistet deres fysiske inventarnummer. Herved er v\u00e6sentlige accessionsoplysninger om folk, k\u00f8n, datering, indsamler, sted etc. g\u00e5et tabt. Uden kontekst har dragterne ingen forskningsm\u00e6ssig og kulturhistorisk v\u00e6rdi.<br \/>\nMed SKINDDRAGTER FRA INUIT fremstilles en forskningsbaseret identifikationsn\u00f8gle, som kan anvendes til at bestemme dragtdeles tilh\u00f8righed: folk, k\u00f8n, datering etc. ldentifikationsn\u00f8glen er baseret p\u00e5 ny metodisk identifikation af tre parametre: 1) dragtdelens formgivning jf. bestemmelse af betegnelse og k\u00f8nsm\u00e6ssigt tilh\u00f8rsforhold, 2) skindenes dyreart bestemt ved mikroskopi af h\u00e5r samt dna-analyse og 3) materialeforbrug bestemt ved 2D- og 3D-opm\u00e5ling. Alle metoder er sk\u00e5nsomme over for sarte skindmaterialer.<br \/>\nVha. identifikationsn\u00f8glen efterforskes accessionsprotokollen for sammenfaldende oplysninger. Den tabte forbindelse kan \u2013 antagelig \u2013 genetableres til inventarnummeret i accessionsprotokollen, hvorved genstandens kulturhistoriske v\u00e6rdi genskabes.<br \/>\nGenstande, der ikke genkendes i protokollen, er antagelig ikke blevet nummereret efter accessionen. For disse genstande vil artsbestemmelse og materialeforbrug sammen med bestemmelse af betegnelse og de elementer, der indg\u00e5r i dragtdelen, dog alligevel have v\u00e6sentlig betydning for indkredsning og bestemmelse af oprindelse og datering. ldentifikationsn\u00f8glen kan desuden anvendes til at teste, om genstande evt. kan v\u00e6re fejlnummereret. Metoden er anvendelig p\u00e5 alle museers dragtsamlinger fra inuit.<\/p>\n<p><strong>Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:<\/strong><br \/>\nPh.d. forsvaret er offentligt, og der udgives monografi (dog i begr\u00e6nset oplag).<br \/>\nDerefter udgives en antologi i Nationalmuseets r\u00e6kke af publikation (PNM), antagelig i 2020.<br \/>\nDer udgives ogs\u00e5 en r\u00e6kke artikler, b\u00e5de forskningsm\u00e6ssige og popul\u00e6re, efter ph.d.\u00adforsvaret.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Projektleder: Anne Lisbeth Schmidt Fakultet \/ Forskningsinstitution: Humaniora \/ Nationalmuseet, Forskning, Samling og Bevaring, Danmark Titel: SKINDDRAGTER FRA INUIT Analyse af formgivning, dyreart og materialeforbrug til identifikation af historiske dragter Beskrivelse: Nationalmuseet i Danmark har verdens st\u00f8rste samling af historiske skinddragter fra inuit i Gr\u00f8nland og Nordamerika, men 1 \/4 har mistet deres fysiske inventarnummer. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"parent":0,"menu_order":0,"template":"","meta":{"_acf_changed":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}}},"_years":[186],"kategori":[171],"pulje":[159],"projektleder":[],"fakultet":[148],"institution":[],"class_list":["post-1882","projekt","type-projekt","status-publish","hentry","_years-2018-en","kategori-research-promotion","pulje-pool-1","fakultet-humanities"],"acf":[],"ptb_metabox":[],"ptb_taxonomy":{"_years":[{"term_id":186,"name":"2018","slug":"2018-en","term_group":4,"term_taxonomy_id":186,"taxonomy":"_years","description":"","parent":0,"count":16,"filter":"raw"}],"kategori":[{"term_id":171,"name":"Research Promotion","slug":"research-promotion","term_group":4,"term_taxonomy_id":171,"taxonomy":"kategori","description":"","parent":0,"count":101,"filter":"raw"}],"pulje":[{"term_id":159,"name":"Pool 1","slug":"pool-1","term_group":4,"term_taxonomy_id":159,"taxonomy":"pulje","description":"","parent":0,"count":53,"filter":"raw"}],"fakultet":[{"term_id":148,"name":"Humanities","slug":"humanities","term_group":4,"term_taxonomy_id":148,"taxonomy":"fakultet","description":"","parent":0,"count":21,"filter":"raw"}]},"ptb_featured_image":null,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/projekt\/1882","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/projekt"}],"about":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/projekt"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1882"}],"wp:term":[{"taxonomy":"_years","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/_years?post=1882"},{"taxonomy":"kategori","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/kategori?post=1882"},{"taxonomy":"pulje","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pulje?post=1882"},{"taxonomy":"projektleder","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/projektleder?post=1882"},{"taxonomy":"fakultet","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/fakultet?post=1882"},{"taxonomy":"institution","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/en\/wp-json\/wp\/v2\/institution?post=1882"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}