{"id":4504,"date":"2019-09-01T00:00:40","date_gmt":"2019-09-01T00:00:40","guid":{"rendered":"https:\/\/nis.gl\/?post_type=projekt&#038;p=4504"},"modified":"2021-02-24T13:54:16","modified_gmt":"2021-02-24T13:54:16","slug":"energibehov-for-marsvin-fra-vestgroenland","status":"publish","type":"projekt","link":"https:\/\/nis.gl\/da\/projekt\/energibehov-for-marsvin-fra-vestgroenland\/","title":{"rendered":"Energibehov for marsvin fra Vestgr\u00f8nland"},"content":{"rendered":"<p><strong>Projektleder: <\/strong>Nynne E. Lemming<\/p>\n<p><strong>\u00d8vrige deltagere:<\/strong> Mads Peter Heide-J\u00f8rgensen, Professor, Gr\u00f8nlands Naturinstitut<br \/>\nOuti Tervi, Forsker, Gr\u00f8nlands Naturinstitut<\/p>\n<p><strong>Redeg\u00f8relse af forskningsomr\u00e5de med kort beskrivelse af projekt, form\u00e5l og forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/strong><strong>:<\/strong> Marsvinet er en lille hurtig tandhval, der er interessant p\u00e5 mange m\u00e5der. Den har en lille krop og et relativt stort varmetab til vandet hvorfor den har et konstant behov for at finde f\u00f8de bl.a. til opretholdelse af kropstemperaturen. Marsvinet lever i meget forskellige habitater: Fra tempererede have til det kolde Arktis. Marsvin omkring Gr\u00f8nland opf\u00f8rer sig p\u00e5 mange m\u00e5der anderledes end deres sl\u00e6gtninge i de tempererede vande; de foretager ekstreme vandringer om vinteren for at undg\u00e5 isen, samt foretager dyk til betydeligt st\u00f8rre dybder end ellers registreret. Marsvin en ogs\u00e5 en interessant art i forhold til klimaforandringer, da de i mods\u00e6tning til de andre Arktiske hvalarter, ikke ser ud til at blive negativt p\u00e5virket af en h\u00f8jere havtemperatur. Tv\u00e6rtimod ser de ligefrem ud til at drage fordel af et varmere klima i Vestgr\u00f8nland og et st\u00f8rre udbud af f\u00f8de i form af nye fiskearter, som et varmere klima medf\u00f8rer. I de lunere danske farvande har det vist sig at marsvin har en s\u00e6rdeles h\u00f8j fouragerings rate, men det er endnu ikke unders\u00f8gt hvordan marsvin i det koldere Gr\u00f8nland opretholder deres energibehov. Vores teori er at marsvin fra Gr\u00f8nland enten spise f\u00e5, relativt store fisk, eller mange mindre fisk (&#8220;big or plenty&#8221; &#8211; teorien). Ved at p\u00e5montere akustiske optagere p\u00e5 marsvin i Gr\u00f8nland, vil dette projekt dels unders\u00f8ge hvalernes fouragering og vores \u201dbig or plenty\u201d teori, men ogs\u00e5 f\u00e5 et mere pr\u00e6cist indblik i marsvinenes robusthed mod et foranderligt klima ved at blive klogere p\u00e5 deres tilpasninger til Arktis.<\/p>\n<p><strong>Metoder for inklusion af samfundet:<br \/>\n<\/strong>1) Fangere fra Maniitsoq er med til at designe selve fangsten og m\u00e6rkningen af marsvin.<br \/>\n2) Et informationsm\u00f8de er planlagt i Maniitsoq umiddelbart inden feltarbejde.<br \/>\n3) Desuden er projektet forankret p\u00e5 Gr\u00f8nlands Naturinstitut i Nuuk.<\/p>\n<p><strong>Metoder for formidling overfor samfundet:<\/strong> Til lokale i Maniitsoq (hvor feltarbejdet udf\u00f8res): Borgerm\u00f8de ifb feltarbejdet, samt poster til oph\u00e6ng med info, efter feltarbejdet.<\/p>\n<p>Videnskabelige samt popul\u00e6rvidenskabelige artikler. Desuden vil jeg lave en video-dagbog, der vil blive lagt op p\u00e5 Naturinstituttets hjemmeside efter projektafslutning.<\/p>\n<p><strong>Projektets start- og sluttidspunkt:<\/strong> Juni 2020-Juni 2021<\/p>\n<p><strong>Bevilget:<\/strong> 90.000,00 Kr.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Projektleder: Nynne E. Lemming \u00d8vrige deltagere: Mads Peter Heide-J\u00f8rgensen, Professor, Gr\u00f8nlands Naturinstitut Outi Tervi, Forsker, Gr\u00f8nlands Naturinstitut Redeg\u00f8relse af forskningsomr\u00e5de med kort beskrivelse af projekt, form\u00e5l og forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l: Marsvinet er en lille hurtig tandhval, der er interessant p\u00e5 mange m\u00e5der. Den har en lille krop og et relativt stort varmetab til vandet hvorfor den har [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"parent":0,"menu_order":0,"template":"","meta":{"_acf_changed":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}}},"_years":[135],"kategori":[165],"pulje":[130],"projektleder":[320],"fakultet":[137],"institution":[358],"class_list":["post-4504","projekt","type-projekt","status-publish","hentry","_years-135","kategori-forskningsfremme","pulje-pulje-2","projektleder-nynne-e-lemming","fakultet-naturvidenskab","institution-pinngortitaleriffik"],"acf":[],"ptb_metabox":[],"ptb_taxonomy":{"_years":[{"term_id":135,"name":"2019","slug":"2019","term_group":4,"term_taxonomy_id":135,"taxonomy":"_years","description":"","parent":0,"count":19,"filter":"raw"}],"kategori":[{"term_id":165,"name":"Forskningsfremme","slug":"forskningsfremme","term_group":4,"term_taxonomy_id":165,"taxonomy":"kategori","description":"","parent":0,"count":154,"filter":"raw"}],"pulje":[{"term_id":130,"name":"Pulje 2","slug":"pulje-2","term_group":4,"term_taxonomy_id":130,"taxonomy":"pulje","description":"","parent":0,"count":65,"filter":"raw"}],"projektleder":[{"term_id":320,"name":"Nynne E. Lemming","slug":"nynne-e-lemming","term_group":4,"term_taxonomy_id":320,"taxonomy":"projektleder","description":"","parent":0,"count":1,"filter":"raw"}],"fakultet":[{"term_id":137,"name":"Naturvidenskab","slug":"naturvidenskab","term_group":4,"term_taxonomy_id":137,"taxonomy":"fakultet","description":"","parent":0,"count":105,"filter":"raw"}],"institution":[{"term_id":358,"name":"Pinngortitaleriffik","slug":"pinngortitaleriffik","term_group":4,"term_taxonomy_id":358,"taxonomy":"institution","description":"","parent":0,"count":100,"filter":"raw"}]},"ptb_featured_image":null,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/projekt\/4504","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/projekt"}],"about":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/projekt"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4504"}],"wp:term":[{"taxonomy":"_years","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/_years?post=4504"},{"taxonomy":"kategori","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/kategori?post=4504"},{"taxonomy":"pulje","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pulje?post=4504"},{"taxonomy":"projektleder","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/projektleder?post=4504"},{"taxonomy":"fakultet","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/fakultet?post=4504"},{"taxonomy":"institution","embeddable":true,"href":"https:\/\/nis.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/institution?post=4504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}