Makroalgers potentiale i grønlandske fjorde – manglende led i blå kulstofanalyse
Forsker: Narissa Bax, postdoc, Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut
I samarbejde med: Nadescha Zwerschke, BlueCea forskningsleder, Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut; Pilo Samuelsen, projektchef, SiuTsiu Tasilaq
Forskningsområde, formål og forskningsspørgsmål:
Omkring 10 milliarder tons kuldioxid (CO2) bliver optaget i havene hvert år, hvilket tegner sig for omkring 30 % af menneskeskabte CO2-udledninger. Dette viser naturens betydelige kapacitet til effektivt at lagre og binde CO2 i marine økosystemer (kaldet Blue Carbon). Havets “primære producenter” står for det meste af denne optagelse, særligt fytoplankton, marine makrofytter og makroalger, der alle aktivt fanger CO2 gennem fotosynteseprocessen. Tang og makroalger betragtes som de mest produktive fotosyntetiske kulstoflagringsøkosystemer globalt, men det er uklart, hvor meget makroalgerkulstof, der flytter sig fra lagringsstadiet (kortsigtet og kystnært) til sekvestrering (langsigtet og offshore).
Grønland har måske ikke store træer på grund af det iskolde landskab, men Grønland er hjemsted for frodige, kystnære “havskove” bestående af makroalger. Grønland er også et hotspot for klimaændringer og et potentielt hotspot for blåt kulstof. Specifikke videnshuller er dog aldrig blevet behandlet udtømmende, såsom
- kvantificering af den nuværende makroalgekulstoflagring
- estimering af bindingspotentialet for makroalgekulstof fanget i fjordøkosystemer ved transport uden for fjordene til dybere lag af havet (f.eks. via dybe havkløfter) og i lavvandede områder med blødt sediment (f. eks. i fjorde) samt en bestemmelse af, hvor stor en andel af algebiomassen, der ender på land (f.eks. strandet). Specifikt forbliver eksport af makroalger strandet på land et af de mindst kvantificerede aspekter af makroalgernes blå kulstofpotentiale. For eksempel, når makroalger skylles op på land kan det:
1) samle sig op og nedbryde på land og frigive CO2 tilbage til atmosfæren,
2) begraves på land i dynamiske sandstrande, mudrede miljøer eller strandenge eller
3) skylles tilbage i havet under stormhændelser, med
4) potentiale for igen at blive skyllet i land eller transporteret offshore til sidst.
Metoder for kompetenceopbygning i Grønland:
BlueCea-projektet udfører forskning i Sydøstgrønland for at forstå de arktiske blå-kulstof-økosystemers reaktion på klimaforandringerne. Grønlands Blue Carbon-habitater bliver særligt vigtige, da de vokser på grund af istab og er i stand til at optage mere CO2. En bedre forståelse af disse habitaters rolle ift. at afbøde klimaændringer kunne hjælpe med at integrere denne viden i lokalsamfund og fremme deres forståelse af værdien af disse habitater. De hurtige og accelererende ændringer i kryosfæren, som kan observeres i Grønland, ændrer allerede fundamentalt den almindelige livsstil for mange samfund. For eksempel er havisruter muligvis ikke tilgængelige i den nærmeste fremtid, og vigtige fødekilder kan ændre deres udbredelse eller helt forsvinde, men ændringer kan også give nye muligheder for lokale økonomier. Det er afgørende, at disse muligheder forstås i de lokalsamfund, der er direkte berørt af dem; derfor indsendes denne ansøgning i samarbejde med SiuTsiu for at støtte en ung person fra Tasilaq-området til at deltage i feltarbejde i Sermilik- og Ammassalik-fjordene, et aktuelt hotspot for videnskabelig aktivitet. Dette vil være med til at introducere videnskabelige undersøgelser, fremme videnudveksling mellem lokale og videnskabelige samfund og uddybe forståelsen af værdien og betydningen af disse lokale levesteder. Den unge deltager får også mulighed for at deltage i et forskningserfaringsprogram på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Her vil vedkommende hjælpe med analysen af de indsamlede prøver og blive introduceret til forskellig forskning udført på tværs af Grønland samt potentielle karrieremuligheder inden for den videnskabelige sektor. Dette vil være initieringen af et partnerskab mellem Grønlands Naturinstitut og SiuTsiu, som vi håber, vil vare ud over omfanget af dette projekt.
Metoder for formidling til det grønlandske samfund:
BlueCea-projektet er designet til at sikre, at de resultater og den viden, projektet genererer, når både det videnskabelige samfund og den grønlandske offentlighed. BlueCea og SuiTsui har etableret dedikerede sociale medieplatforme, herunder: twitter, instagram og facebook med information om projektet tilgængelig på Grønlands Klimaforskningscenters og Grønlands Naturinstituts hjemmeside. Medieoutput vil blive delt med lokalsamfundet i Tiniteqilaaq (basen for feltarbejde) og det omkringliggende område (f.eks. Tasilaq via SiuTsiu, efterhånden som de bliver tilgængelige). Resultaterne vil også blive præsenteret ved specifikke arrangementer såsom Greenland Science Week, Arctic Circle Forum og institutionelle åbne dage, skolebesøg mv. og oversat til grønlandsk, hvor det er muligt. Resultater om specifikke kulstofdræn og vigtigheden af makroalgekulstofhabitater vil også blive tilbageført til Grønlands Selvstyre. Alle væsentlige resultater fra projektet vil blive offentliggjort i open access-tidsskrifter og præsenteret via internationale og lokale konferencer, hvilket sikrer, at forskning er let tilgængelig for forskere, politiske beslutningstagere og den brede offentlighed uden barrierer.
Bevilget: DKK 100.000
