Corona-forskning: Grønlands situation har været unik

Med støtte fra Grønlands Forskningsråd skal et ph.d.-projekt nu i gang med at kortlægge forskellige sundhedsaspekter af Covid-19-pandemiens forløb i Grønland. Projektet er bl.a. med i den internationale forskningsindsats for at bestemme antistofniveauer over tid blandt vaccinerede personer som udtryk for, hvor effektiv vaccinerne vil være.

Udgivet 3. maj 2021

Som en global undtagelse, har Grønland kun oplevet få smittede personer og ingen dødsfald. Det er en unik situation, både i en arktisk og global sammenhæng. Grunden til det lave smittetal formodes at være den hurtige nedlukning med rejserestriktioner, testning af rejsende og andre folkesundhedsmæssige tiltag, der blev foretaget tidligt i pandemiens forløb. 

”Grønlands situation er unik, både i en arktisk og global sammenhæng. Grønland er det land i Arktis som har haft langt den laveste hyppighed af Covid-19 smittede i forhold til alle andre områder. Der er meget, resten af verden kan lære af Grønland,” fortæller læge og ph.d.-studerende Mie Vilstrup Møller. Med et ph.d-stipendie fra Grønlands Forskningsråd skal hun nu kortlægge fire forskellige aspekter of Covid-19 i Grønland, herunder vaccinernes effektivitet over tid.


Studie 1: Vaccinernes effektivitet over tid

I Studie 1 skal forskerne bestemme antistofniveauer over tid i en gruppe af Covid-19 vaccinerede personer i Grønland som udtryk for, hvor effektiv vaccinerne vil være.
”Hvad angår vaccinernes effektivitet, kan man sige, at vi alle er med i et globalt eksperiment. Vaccinerne virker ved at styrke kroppens evne til at forsvare sig selv mod infektion med coronavirus, men hvor længe vaccinen er effektiv, det er uvist. Først med tiden, vil vi kunne vide om en eventuel ’booster’ vil blive nødvendig,” fortæller Mie Vilstrup Møller.

 

Studie 2: Effektiviteten af screeningsprogrammet for indrejsende

Forskerne skal vurdere effektiviteten af screeningsprogrammet for indrejsende, i forhold til hvor mange Covid-19 smittede personer, programmet har forhindret i at rejse til Grønland. Her vil antallet af rejsende testet positiv for Covid-19 blive målt i forhold til det samlede antal af indrejsende og det relative smittepres i Danmark.

 

Studie 3: Har adfærdsændringer påvirket hyppigheden af andre luftvejsinfektioner?

Over hele verden har Covid-19 epidemien påvirket forekomsten af andre luftvejsinfektioner, som en konsekvens af de adfærdsændringer der har fulgt med restriktioner og sundhedstiltag. Selvom vi i Grønland ikke har indført ligeså strenge tiltag som i andre lande, formoder forskerne dog, at se en betydelig effekt:

”Vores hypotese er, at de offentlige sundhedstiltag mod Covid-19 også har haft en effekt på forekomsten af andre former for luftvejsinfektioner. Ved at sammenligne forekomsten af luftvejsinfektioner i perioden 2020-22 med den tidligere 5-årige periode, vil vi kunne dokumentere effekten af de forebyggende sundhedstiltag”, siger Mie Vilstrup Møller.
I et globalt perspektiv oplever Grønland høje forekomster af luftvejsinfektioner hos børn, inklusiv mellemørebetændelse; infektioner som i høj grad kan reduceres gennem forbyggende tiltag hellere end medicinsk behandling.

 

Studie 4: Hvad kunne have været ’worst-case’ scenariet

Gennem et model-studie vil forskningsgruppen vurdere, hvordan en epidemi kunne have forløbet i Grønland, hvis ikke myndighederne havde indført restriktioner eller færre/andre restriktioner som i øvrige arktiske lande.
Baseret på data fra studie 2 og med informationer om sociale restriktioner på arbejdspladser, skoler og fritidsaktiviteter, vil forskerne model-projektere den udvikling, der teoretisk set kunne have været for Grønland.


Ph.d.-projektet er støttet af Grønlands Forskningsråd, Dronning Ingrids Hospital og Landslægeembedet og er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Scroll til toppen