2018

Aningaasaliissutinik agguagassarsisut siulliit

 

Aqutsisoq:
Anne Lisbeth Schmidt

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Nationalmuseet, Forskning, Samling og Bevaring, Danmark

Qulequtaq:
SKINDDRAGTER FRA INUIT
Analyse af formgivning, dyreart og materialeforbrug til identifikation af historiske dragter

Allaatigisaq:
Nationalmuseet i Danmark har verdens største samling af historiske skinddragter fra inuit i Grønland og Nordamerika, men 1 /4 har mistet deres fysiske inventarnummer. Herved er væsentlige accessionsoplysninger om folk, køn, datering, indsamler, sted etc. gået tabt. Uden kontekst har dragterne ingen forskningsmæssig og kulturhistorisk værdi.
Med SKINDDRAGTER FRA INUIT fremstilles en forskningsbaseret identifikationsnøgle, som kan anvendes til at bestemme dragtdeles tilhørighed: folk, køn, datering etc. ldentifikationsnøglen er baseret på ny metodisk identifikation af tre parametre: 1) dragtdelens formgivning jf. bestemmelse af betegnelse og kønsmæssigt tilhørsforhold, 2) skindenes dyreart bestemt ved mikroskopi af hår samt dna-analyse og 3) materialeforbrug bestemt ved 2D- og 3D-opmåling. Alle metoder er skånsomme over for sarte skindmaterialer.
Vha. identifikationsnøglen efterforskes accessionsprotokollen for sammenfaldende oplysninger. Den tabte forbindelse kan – antagelig – genetableres til inventarnummeret i accessionsprotokollen, hvorved genstandens kulturhistoriske værdi genskabes.
Genstande, der ikke genkendes i protokollen, er antagelig ikke blevet nummereret efter accessionen. For disse genstande vil artsbestemmelse og materialeforbrug sammen med bestemmelse af betegnelse og de elementer, der indgår i dragtdelen, dog alligevel have væsentlig betydning for indkredsning og bestemmelse af oprindelse og datering. ldentifikationsnøglen kan desuden anvendes til at teste, om genstande evt. kan være fejlnummereret. Metoden er anvendelig på alle museers dragtsamlinger fra inuit.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Ph.d. forsvaret er offentligt, og der udgives monografi (dog i begrænset oplag).
Derefter udgives en antologi i Nationalmuseets række af publikation (PNM), antagelig i 2020.
Der udgives også en række artikler, både forskningsmæssige og populære, efter ph.d.­forsvaret.

 

Aqutsisoq:
Dorthe Petersen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq / Asiaq – Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarnerit

Qulequtaq:
Suspenderet sediment i Grønlandske søer – pilotprojekt

Allaatigisaq:
Explanation of research area with brief description of project, purpose and research questions. The text must be suitable for publication (max 200 words):
Der findes i dag meget lidt viden om den rumlige og tidslige variation i suspenderet sediment i grønlandske søer, som modtager smeltevand fra Grønlands indlandsis. Smeltevand fra Grønlands indlandsis fører store mængder af finkornet, uorganisk materiale med sig. Under transporten fra is til hav vil dele af sedimentet bundfælde i søer og elve, mens resten vil nå det marine miljø.
Det suspenderede sediment har stor indflydelse på disse økosystemer, idet sedimenterne påvirker næringsstof-tilgængeligheden og lys-nedtrængningen i vandmasserne (Hawkings et al. 2015, Bhatia et al. 2013). Indholdet af suspenderet sediment i søerne har endvidere indflydelse på den samfundsmæssige udnyttelse af vandressourcerne til bl.a. vandkraft. De lokaliteter i Grønland, hvor der potentielt kan udvindes mest energi ved vandkraft, er søer, som modtager store mængder smeltevand og dermed sedimenter fra Grønlands indlandsis. Det suspenderede materiale i vandet vil forårsage slid på vandkraftturbinerne, og har derfor indflydelse på anlægsomkostningerne via materialevalg samt vedligeholdelsesudgifterne.
Vi vil i dette projekt inddrage eksisterende og ny viden omfattende både vandprøver og satellitbilleder for at tilvejebringe et første kendskab til den rumlige og tidslige variation i indholdet af suspenderet sediment i Grønlandske søer, som modtager smeltevand fra Grønlands indlandsis.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Asiaq afholder årlige hydrologiske brugermøder med Nukissiorfiit og Grønlands Selvstyre. Nukissiorfiit driver de vandkraftværker, der allerede er etableret i Grønland. Grønlands Selvstyre ved Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi arbejder i disse år på at markedsføre Grønlands vandkraftpotentialer til udenlandske firmaer og investorer. Resultaterne af projektet vil blive præsenteret ved et af disse brugermøder, og således blive videregivet direkte til de institutioner for hvem resultaterne forventes at have størst samfundsmæssig interesse.
De historiske og nye data om suspenderet sediment i søer, som samles i dette projekt vil umiddelbart bidrage til det større forskningsprojekt, PROGLAKE (finansieret af Carlsbergfondet), se nærmere beskrivelse i Bilag 1 og 2. Herigennem forventes resultaterne at indgå i en peer-reviewed videnskabelig artikel. Herudover vil data blive stillet til rådighed for andre forskningsprojekter.

 

Aqutsisoq:
Eva Garde

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq  / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Grundstofanalyse af narhvaltænder – fungerer narhvalens tand som et klimaarkiv?

Allaatigisaq:
Grundstofanalyser ved brug af X-ray flourescence (XAF) spectrometry kan bruges til en række forskellige formål, herunder at rekonstruere tidligere klimatiske begivenheder og ændringer i fortidens havmiljø samt bruges til biologiske undersøgelser af fx forurening i havet og tungmetal-koncentrationer. Narhvalens lange, snoede stødtand vokser i takt med, at hvalen bliver ældre og er som sådan en tidsserie, der strækker sig gennem hvalens leveår. Tanden bygges op af lag, hvor hvert lag repræsenterer et år. Stødtænderne, der vil indgå i dette projekt, er indsamlet fra den grønlandske fangst af narhvaler i både Øst- og Vestgrønland og repræsenterer en tidsserie fra starten af 1940’erne frem til 2017. Gennem en non­destruktiv XRF-scanning af tænderne kan vi registrere grundstof-koncentrationerne for hvert lag, eller år, gennem hvalens liv. Vores hypotese er, at de miljømæssige forandringer i Grønland, som er et resultat af klimaændringerne, bliver lagret i narhvalernes tænder, som således fungerer som et helt unikt ‘klimaarkiv’. Tanden er ligeledes et arkiv for den grundstofsammensætning, som findes i det område, hvor hvalen befinder sig. Formålet med dette projekt er 1) at dokumentere de miljømæssige forandringer, der sker i havet i Arktis gennem XAF-analyser af grundstofsammensætningen i narhvaltænder og 2) at undersøge om grundstofsammensætningen kan bruges som et mål for populationsstruktur af narhvaler i Grønland.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Narhvaler har stor kulturel betydning for befolkningen i Grønland og der er i Grønland derfor interesse for ny viden om narhvaler. Narhvaltænderne, der indgår i projektet, er indsamlet fra den grønlandske fangst af narhvaler i samarbejde med grønlandske fangere. Vi vil formidle alle projektets faser gennem video, billeder, figurer og tekst og sammensætte dette til en formidlingsvideo, der vil blive lagt op på Grønlands Naturinstituts hjemmeside. Videoen vil bestå af levende og still-billeder af prøvetagning og XRF-scanning af tænder på SNM samt af den efterfølgende dataanalyse. Resultater præsenteres i form af tekst, figurer og speak i videoen. Således vil folk i Grønland få et indblik i biologernes arbejde og metoder samt ny viden om narhvalerne gennem en populærvidenskabelig formidlingsform.

 

Aqutsisoq:
Jordi Cristóbal Rosselló

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq / Asiaq – Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarneq

Qulequtaq:
Chasing Clouds or how do Cloud Dynamics Influence Arctic Hydrology

Allaatigisaq:
Surface air temperatures in the Arctic have shown a significant increase especially in the past few decades. Arctic amplification (more pronounced increases in air temperatures in the Arctic compared to other parts of the globe), is causing significant impact on the environment: the melting of snow and ice, sea-ice retreat, a rise in the global sea level and increases in precipitation and local evaporation are just some of the consequences of the Arctic being a warmer place. Warming processes in the Arctic are strongly linked to cloud cover and water vapor dynamics that influence downward longwave radiation. While clouds reduce the shortwave flux to the surface through their high albedo, cloud cover augments the downward longwave flux to the surface increasing surface warming. Therefore, clouds play a key role in the Arctic by modulating downward and upward surface radiation. The overarching science question addressed by this project is how cloud dynamics influence hydrological processes in the Arctic. To address it, we will integrate remote sensing imagery, field instrumentation and modelling approaches from the plot to the regional scale at Disko Bay to: 1) locally analyze the effect of cloud cover and type on the shortwave and longwave radiation balance and river discharge and; 2) regionally map and validate cloud cover and type.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
This dataset will be of significant scientific value in better understanding the physical interactions within Greenland ecosystems, especially the hydrologic cycle. Greenland’s future infrastructure development and resource exploration also requires an understanding of the current and projected land surface hydrology as it relates to climate warming trends. In a country that is vast, rugged, and largely not amenable to rigorous field testing, remote sensing arguably provides the only feasible way for mapping and understanding the underlying Earth processes driving the surface changes at large watershed or regional scales. This project is also embedded in the GEM (www.g-e-m.dk) research activities and, thus, will cater an active Greenland ecosystem research community. Additionally, this project has the potentiality to yield direct economic benefits for Greenland because local and spatially distributed cloud cover and type is critical for projecting water availability, for managing water as well as for aviation planning. Moreover, more than 40% of the Greenlandic population lives in the Disko Bay area and relies on a subsistence economy based on fishing and hunting. Thus, changes in surface warming patterns may exert a strong influence on these natural resources affecting Disko Bay’s population economy and way of life. A local and spatial quantification of the cloud effects on Arctic warming will help mitigating these effects by serving as crucial input data for local and regional Government planning.
The outcomes of this project will be: a) calibration and validation of the methodology framework (see Fig. 1) using selected data from 2016 to present; b) dataset and maps of cloud cover and type for selected periods from the Disko Bay area; c) submission of at least one scientific paper to a peer-reviewed journal. The resulting cloud type and cover maps will be available through Asiaq’s webpage following OGC international metadata standards. 

 

Aqutsisoq:
Rasmus Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Radiocarbon referencekronologi på sælkæber

Allaatigisaq:
Aldersbestemmelse af langt-levende marine dyr er vanskelig, og man skal helst have mere end en metode til aldersbestemmelsen. En relativ ny metode er bombedatering. Bombedatering bliver mest præcis hvis den baserer sig på en lokal referencekronologi. En referencekronologi etableres ud fra materiale med kendt alder, og kendt fangsttidspunkt. Der findes ikke nogen referencekronologi for Grønlandske farvande, særligt ikke for dybhavet.
I dette projekt vil vi anvende sælkæber indsamlet af Grønlands Naturinstitut gennem de sidste 60 år. For alle kæberne findes der information om fangsttidspunkt, fangststed og sælens alder. Kæberne er derfor et perfekt materiale til at etablere en referencekronologi.
Lidt materiale udbores fra hver en tand i hver kæbe, og mængden af radioaktivt kulstof (14C eller radiocarbon) bestemmes. Ved at gøre dette fra nok sælkæber kan vi bestemme hvornår den såkaldte
’Bombepuls’ findes i hver kæbe, og præcist hvornår ’Bombepulsen’ ses i det grønlandske fødenet. Referencekronologien vil dermed gøre det muligt at bestemme alderen på f. eks. finhval, pukkelhval, narhval, Fabricius sorthaj og grønlandshaj meget mere præcist end man kan på nuværende tidspunkt. Yderligere vil referencekronologien kunne anvendes i på mange andre arter fra det marine miljø der er svære at aldersbestemme.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Resultaterne vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Derudover vil resultaterne danne basis for andre projekter, hvor der vil blive henvist til dette projekt.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Nygaard

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Laksens udbredelse og bestandsstørrelse i Kapisillitelven bestemt ved el-fiskeri og eDNA

Allaatigisaq:
Laksen i Grønland gyder kun i Kapisillitelven. I 2017 dokumenterede vi, at bestanden er gået voldsomt tilbage siden 1960. Både de gamle og nye undersøgelser blev gennemført med el-fiskeri, men de dækkede ikke hele laksens udbredelse. I studiet vil vi anvende to forskellige metoder til at bestemme hele udbredelsen, samt undersøge om bestandstilbagegangen fortsat er synlig. Ud over el-fiskeriet vil vi indsamle DNA fra vandet (eDNA). Hvis der er laks til stede, kan man finde eDNA i vandet, og kombinationen af de to metoder vil give et mere korrekt billede af både udbredelsen og antallet af laks. Hvis eDNA metoden fungerer, kan den bruges som en nem og hurtig metode til at undersøge den mulige tilstedeværelse af laks i andre grønlandske elve.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Resultaterne formidles gennem GNs hjemmeside, samt en videnskabelig artikel såfremt resultaterne tillader det. Derudover er der lavet en aftale med Polarfronten om en artikel omkring laksen ved Kapisillit. Her vil tidlige resultater fra dette projekt indgå.
Under opholdet i Kapisillit vil vi snakke med lokale, særligt de ældre, og høre deres bud på antallet af laks, som bliver fanget nu i forhold til tidligere.

 

Aqutsisoq:
Tenna Kragh Boye Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Prøvetagning af pukkelhvaler i Godthåbsfjorden ved brug af drone – pilotstudie

Allaatigisaq:
Pukkelhvalerne i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) har flere gange dannet grundlag for diverse studier foretaget af Grønlands Klimaforskningscenter. I dag indsamles blandt andet halefotos af pukkelhvalerne, biopsier ved brug af armbrøst til brug i køns- og slægtskabsanalyser, samt af kropsmål af døde pukkelhvaler fra flænsninger til analyser af dyrenes fysiske form og deres effekt på økosystemet. Størstedelen af de økologistudier, som laves på hvalerne i fjorden, kræver at man bevæger sig tæt på dyrene. Det kan være særdeles vanskeligt at komme tilstrækkeligt tæt på hvalerne, for at sikre prøverne, og til tider indhentes én type prøve på bekostning af en anden. Ligeledes, har det ikke været muligt at lave bådbaseret studier af de levende dyrs kropkondition.

Her kan brugen af droner vise sig brugbar. Dette projekt vil undersøge og videreudvikle brugen af droner til indsamling af ID billeder og luftfotos af pukkelhvaler, hvorfra kropsstørrelse kan vurderes og hvor meget hvalerne tager på over en sæson, samt undersøge mulighederne for indsamling af blåst fra hvaler i Nuup Kangerlua til, for eksempel, DNA analyser.
Brugen af droner kan effektivisere og udvide den nuværende prøveindsamling, samt åbne mulighederne for nye studier.
Dronestudier af hvaler kræver ekspertise, som projektet har til hensigt at opbygge i Grønland.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnillu paasissutissiinermut periutsit:
Formidling af pilotstudiet vil ske klimaforskningscentrets hjemmeside, facebook og twitter samt i lokale medier.

Videnskabelige artikel, hvis data tillader.