2017

Aningaasaliissutinik agguagassarsisut siulliit

 

Aqutsisoq:
Kennet Pedersen

Sammivik suliffillu:
Inulerineq / Humaniora – Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Østgrønlandsk erindringskultur – Tunumiut’ers beretninger om åndemanere og hekse:
Analyse af interviewmaterialet

Allaatigisaq:
Dette projekt angår efterbehandlingen (delvis transskribering og oversættelse fra østgrønlandsk til dansk) og analysen af et interviewmateriale (ca. 40 længere optagelser), indsamles af ansøger og stud. Mag. Helga Rosing (scm forskningsassistent) i januar og februar 2017. Materialet har givet anledning til to sammenhængende spørgsmål:

  • Hvilket omfang havde flugten missionen og fra at blive døbt for hundrede år siden?
  • På hvilke måder fortsatte den shamanistiske virksom, blandt nogle af de døbte åndemanere? – ifølge nulevende informanter.

 

Aqutsisoq:
Anders Budtz

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Dronning Ingdridip Peqqissaavia

Qulequtaq:
Weight among Children in Nuuk at School Entry and Graduation from 2011-2016

Allaatigisaq:
I perioden 1972-2003 kunne det i Nuuk ses, at et stigende antal børn ved indskolingen var overvægtige. Halvdelen af de børn, der var overvægtige ved skolestart forblev overvægtige ved afgangseksamen.

Overvægt og fedme er en stor risiko for børns fysiske og psykiske helbred. Forebyggelse er alt afgørende, først når overvægten er til stede, er det svært at behandle med blivende resultater.

Det overordnede mål er, at redegøre for om der fortsat er en stigning i andelen af overvægtige børn ved indskoling og udskoling. På den måde vil der blive sat fokus på børns trivsel og sundhed, samt skabt et grundlag for at iværksætte forebyggelse.

Studiet ser på et tidligere opsamlet elektroniske data for henholdsvis højde, vægt, alder og køn, blandt alle indskolings og udskolings børn i Nuuk, i perioden 2011-2016.

Studiet vil blive evalueret og resultaterne vil blive analyseret og publiceret i anonymiseret form.

 

Aqutsisoq:
Lorenz Meire

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
The Melting of the Greenland Ice Sheet and Its Impact on Coastal Biochemistry 

Allaatigisaq:
The overall goal of this research project is to better constrain and quantify the impact of glacial melt water on the highly productive marine ecosystems around Greenland. Here, we hypothesize that in contrast to land terminating glaciers, large marine termination glaciers are crucial in sustaining the high productivity of the Greenland fiords. Upwelling induces by sub glacial freshwater discharge and icebergs are important in supplying nutrients to the surface waters which sustains a high productivity. This high productivity is important for the high secondary production (zooplankton and fishery) which has been observed in Greenland fiords. To investigate this, hydro graphic surveys will be conducted in two fiord systems (Nuup Kangerlua and Ameralik) that are located in similar climatic region, but which are affected by land and marine terminating-glaciers. In this way, we will quantify the impact of glacial melt water and icebergs on factors that govern primary production (vertical mixing, light and nutrients). As such, this project will increase our understanding of the role of glaciers in the productivity of fiord systems ans how this productivity might be affected by climate change in the future.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Aldersbestemmelse af pukkelhval

Allaatigisaq:
Der findes pt. ingen estimater af levealder for pukkelhvaler. Ved for første gang, at kombinere metoder anvendt til aldersbestemmelse af andre hvaler (aspartat racemisering) med en nyudviklet metode anvendt på grønlandshaj (kulstof 14-datering), vil vi komme med et valideret estimat af pukkelhvalernes levealder.

Aspartat racemisering tager udgangspunkt i et protein i hvalens øje. Proteinet omdannes med tiden fra en såkaldt L-form til en D-form. Idet man har kendskab til temperaturen i hvalens øje, kan man udregne hvor lang tid (alder), der må være gået for at nå frem til forholdet mellem de to former, da hvalen blev fanget.

Ligeledes fra hvalens øje, kan man analysere mængden af radioaktivt kulstof. Den inderste kerne i øjets linse, dannes i fosterstadiet, og dens sammensætning ændres ikke i hvalens levetid. Ud fra kendskab til udviklingen af kulstofmængden i havet, kan man derfor fastslå det mest sandsynlige tidspunkt for hvalens fødsel, og dermed alder.

Metodekombinationen er helt unik. De to aldersestimater giver ikke blot mulighed for at sammenligne de to metoder, men vil også sandsynliggøre om andre aldersestimater på eksempelvis grønlandshval, grønlandshaj og narhvaler er troværdige.

Projektet er et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

 

Aqutsisoq:
Morten Birch Larsen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Undersøgelse af lavteknologiske metoder til begrænsning af udvaskning af tungmetaller fra gråbjerg – fortsættelse.

Allaatigisaq:
Med udgangspunkt i en bevilling fra Grønlands Forskningsråd, påbegyndte jeg i 2016 projektet Undersøgelse af lavteknologiske metoder til begrænsning af udvaskning af tungmetaller fra gråbjerg. Formålet med projektet er, at teste to lavteknologiske metoder til at minimere udsivning af tungmetaller fra gråbjergdeponier, i forbindelse med minedrift.

I den første metode, blandes nedknust beton med gråbjerg. Da beton er meget basisk, vil pH værdien stige, og det forventes at medføre en mindre udvaskning af tungmetaller.

I den anden test, blandes rejeskaller med gråbjerg. Tungmetallet binder sig gerne til organisk materiale (rejeskaller), og det forventes at udsivning af tungmetaller formindskes ved iblanding af rejeskaller.

De første resultater fra disse forsøg foreligger nu og viser, i forsøgene med rejeskaller, er udvaskningen af bly mere end en faktor 100 lavere; end i de forsøg, hvor der kun benyttes gråbjerg, og de forsøg, hvor der benyttes gråbjerg og beton.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Nygaard

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
DBH – Den blå hylde

Allaatigisaq:
Der findes i dag intet overblik over hvad mistede fiskeredskaber har af betydning for fiskebestandene og erhvervet. At mængden af tabte langliner, garn, tejner, trawlwire og andet affald, er til stor gene for fiskeriet, er der dog næppe tvivl om. I Grønland findes der ingen kvantitative undersøgelser af affald på havbunden, men mange uafhængige observationer antyder, at tabte garn kan lede til et betdeligt og uset spøgelsesfiskeri. Internationale undersøgelser har vist, at tabte garn kan opretholde en fiskeeffektivitet på op til 20 % i lange perioder og potentiel i årevis. Spøgelsesfiskeri foregår, når et redskab mistes og ikke opfiskes igen. Fisk bliver så fanget og tiltrækker i den forbindelse bl.a. krabber, som også fanges i garnet og går til. Garnfiskeri på dybere vand efter hellefisk foregår i stor stil og kan være problematisk. Det skyldes, at garnene på dybt vand ikke påvirkes af tidevand, bølger, tang og isfjelde, og derfor kan blive ved med at fiske. Processen kaldes spøgelsesfiskeri og kan lede til et betydeligt tab for bestandene, erhvervet og samfundet. I dag er der dog ingen viden om, hvor store mængder af affald, der ligger på bunden. Det vil projektet forsøge, at afdække med video optagelser og opfisknings forsøg.

 

Aqutsisoq:
Alexander Helland

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Seasonal Glacier Surface Mass Balance Derived with an Unmanned Aerial Vehicle

Allaatigisaq:
The aim of the proposed project is to determine volume changes of a small mountain glacier near Nuuk with an Unmanned Aerial Vehicle (UAV) in a very high resolution. The result will be compared with traditional glaciological measurements, and will help to assess small-scale variability of snow and ablation patterns. Accumulation measurements with UAV technology have recently proven to be of sufficient quality, and we therefore expect the project to end with an updated monitoring strategy for a well-established glaciological monitoring site in Greenland implementing new methods.

 

Aningaasaliissutinik agguagassarsisut tulliit

 

Aqutsisoq:
Anders Koch

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq/ Sektion for Grønlandsforskning, Afdeling for Epidiomologisk Forskning, Statens Serum Institut

Qulequtaq:
En landsdækkende undersøgelse af epilepsi og feberkramper hos børn og unge i Grønland og Danmark

Allaatigisaq:
Epilepsi kan være en livsindgribende sygdom, og er forbundet med markant lavere livskvalitet for de ramte børn og deres familier. Denne forskergruppe har tidligere vist, at forekomsten af epilepsi hos 0-15-årige børn i Grønland er ca. 2%, hvilket er markant højere sammenlignet med børn i Danmark. Det er nu målet, at undersøge faktorer af betydning for udvikling af epilepsi og feberkramper blandt børn i Grønland og Danmark. Vi vil undersøge risikofaktorer, såsom fødselsforhold, sundhedsforhold og andre sygdomme hos børnene, samt sygeligheden for børn med epilepsi og/eller feberkramper. Desuden undersøges dødeligheden. Vi vil bruge CPR-registret, landspatientregistre, fødselsregisteret og dødsårsagsregisteret til statistiske analyser. Studiet er således udelukkende register-baseret. Studiet vil dække perioden 1987-2017 ( ca. 30år), og 0-l 8årige inkluderes. Den lange undersøgelsesperiode er vigtig, da den vil gøre det nemmere at identificere forskelle i en mindre population, som den grønlandske. Undersøgelsen skal afdække hvorfor og hvordan børn med epilepsi og feberkramper adskiller sig fra børn uden, samt hvorvidt denne ulighed kan forebygges og behandles. Dette projekt er således særdeles vigtigt for videre forskning, samt prioritering i det grønlandske sundhedsvæsen, som projektet i første omgang afslørede, at der var brug for.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Projektets resultater og vigtige fund vil blive formidlet i populær form til den grønlandske befolkning via medier i Grønland.
Projektet skal føre til publikation af minimum to videnskabelige artikler til peer-reviewed internationale tidsskrifter. Relevante offentlige institutioner, herunder Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Landslægeembedet og Grønlands Universitet vil blive orienteret med kopi af disse artikler. Resultater vil desuden blive formidlet til andre relevante instanser og personer i Grønland i løbet af forskningsåret. Derudover vil Jacqueline Mistry præsentere projektet ved The International Conference on Circumpolar Health (ICCH 17) i august 2018.
Det er håbet, at projektet på længere sigt vil føre til et øget samarbejde mellem projektgruppen og sundhedsvæsenet samt personer/grupper i Grønland med interesse for epilepsi og feberkramper hos børn.

 

Aqutsisoq:
Andreas Roed Otte

Sammivik suliffillu:
Inuiaqatigiilerineq/ Ilinniartitsinermik Ilisimatusarfik, Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Lokal læring og lokale kompetencer som ressourcer i folkeskolen

Allaatigisaq:
Projektet har til formål at undersøge, hvordan man kan aktivere lokale kompetencer (formelle og uformelle) som læringsressourcer i den grønlandske folkeskole? Projektet har baggrund i en række erfaringer og rapporter, der påpeger mulighedsrummet og problematikker i forhold til læring, kompetencer og  kompetenceudnyttelse i Grønland. Herunder Greenland Perspective’s rapport ”Sitting on Gold” fra 2016, hvor projektgruppen påpeger, at det grønlandske samfund besidder en stor uudnyttet ressource, i form af en befolkningsgruppe med uformelle kompetencer. Disse kompetencer kan tage form af kendskab til naturen i lokaleområder, færdigheder i kulturelle udtryk eller andre former for viden og teknisk kunnen, der ikke er valideret med et eksamensbevis eller et diplom. I folkeskolen har faggruppen Lokale Valg, som blev indført med folkeskolereformen af 2002, netop indeholdt et oplæg til inklusion af lokale kompetencer i undervisningen, og selvom dette oplæg ikke har været effektivt udført i folkeskoleregi, er der lokalt gjort erfaringer med inklusion af lokale uformelle kompetencer i undervisningen. Dette projekt har til formål at indsamle eksisterende erfaringer på området, og arbejde aktivt med at skabe nogle didaktiske designs og konkrete programmer for inklusion af lokale ressourcepersoner som læringsressourcer i folkeskolen.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Projektet inkluderer udviklingsarbejder på 8 skoler i Grønland, med henblik på at skabe dynamik imellem lokalsamfundet og folkeskoleundervisningen. Desuden udnytter jeg altid løbende muligheder for formidling af projekter og forskning igennem sociale, lokale og nationale medier samt offentlige foredrag.

 

Aqutsisoq:
Caroline Bouchard

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
What’s in the Fridge? Species Composition and Abundance of Pelagic Fish Available to Top Predators in Northwest Greenland 

Allaatigisaq:
Pelagic fish (polar cod, capelin and sandeel) represent a major food source for marine mammals, seabirds and commercial fish around Greenland. Changes in pelagic fish distribution and abundance could have dramatic impacts on marine ecosystems off West Greenland, and on services they provide to Greenlanders (e.g. fisheries, ecotourism, cultural identity). This three years project* will be based on acoustic data collected with the newly-installed scientific echosounder on R/V Sanna as well as pelagic trawls and larval fish sampling performed during GINR Greenland halibut surveys in Northwest Greenland. The main objectives are (1) to inventory the pelagic fish in Northwest Greenland; (2) to assess how climate change has affected pelagic fish assemblages relative to the last survey of the area in 2006 and (3) to understand how on-going changes will affect culturally and economically important marine species such as fish, birds and mammals. The main approach will be to link the distribution of pelagic fish species and their recruitment to environmental conditions, with an overarching goal of formulating possible future scenarios helping with designing sustainability and adaptation strategies, by modifying fisheries when resources availability change for example.
* Each year of the project can be considered an independent or stand-alone study.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit::
The dissemination and communication activities will target three key audiences: Greenland communities, the scientific community and fishery managers. For the first group, the objective will be to raise awareness of the fact that Arctic marine ecosystems provide invaluable services to Greenlanders, and different platforms will be used, for example Internet home page (natur.gl), social media (GCRC Twitter and Facebook page), local newspapers (sermitsiaq.ag) and public outreach events such as the Kulturnat, an annual public event held in Greenland.
The project will involve two master students recruited locally. A first master project, conducted in 2018-2019, will concern the zoogeography of pelagic fish in Northwest Greenland. A second student will work on polar cod recruitment off West Greenland. I will act as the co-supervisor of both master students; potential main supervisors include Assoc. Prof. Peter Grønkjær (Aarhus University), Prof. Torkel Gissel Nielsen (DTU-Aqua) and Dr. Peter Munk (senior researcher, DTU-Aqua). The student projects will form a solid base for two scientific publications in highly-ranked peer-reviewed journals.
As a first step towards routine assessment of pelagic resources in West Greenland, the project will be of high interest to the Department of Fish and Shellfish at GINR and to the Ministry of Fisheries and Hunting of the Government of Greenland. The project may also help in implementing ecosystem approach to fisheries management in Greenland by improving our ability to forecast the effects of environment variability and climate change on pelagic fish populations. Annual meetings with fishery managers in Greenland will be organised to present relevant findings of the project. The feedback received during these meetings will help to improve the project over its three years duration.

 

Aqutsisoq:
Helle Torp

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Vandringsmønster for torsk

Allaatigisaq:
Med henblik på, at opnå en større forståelse af de store torsks vandring i tid og rum, vil vi mærke store torsk (>75cm) i Kapisillit med avancerede pop-up satellit mærker. Vi ønsker svar på, hvordan de store torsk bruger gydeområderne, og hvordan deres vandring er relateret til dybde og temperatur
Mærkerne registrerer dybde, temperatur og lysintensitet (og dermed ca. position), og skal sidde på torsken i 6-12 måneder og sender efterfølgende data via satellit. Ud fra disse data kan vi se om torsken foretrækker særlige dybder og/eller temperaturer og i hvilke områder den opholder sig. Særlig interessant er det, om de bliver tæt på Kapisillit gennem hele året.
De indsamlede data vil blive anvendt i den biologiske rådgivning og dermed bidrage til en mere robust vurdering af bestandens størrelse og tilstand.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Projektet har stor betydning for samfundet, idet den udenskærs torsk og fiskeriet på denne bidrager til beskæftigelse og indkomst for de mange kystnære fiskere. Fiskeriet har stor betydning for lokalsamfundene enten som direkte beskæftigelse som fisker eller indirekte beskæftigelse på fabrikkerne og viden der bidrager til en mere robust rådgivning og forvaltning af arten har derfor vigtig for at sikre fiskeriet i fremtiden.
Projektets samfundsrelevans og resultater vil blive formidlet til samfundet gennem Grønlands Naturinstituts hjemmeside, foredrag for fiskere og forvaltere i forbindelse med rådgivningen omkring torsk og en pressemeddelelse til landets vigtige medier omkring projektets resultater og hvilken relevans resultaterne har for vores forståelse af de store torskens vandring.

 

Aqutsisoq:
Jordi Cristóbal Rosselló

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Asiaq – Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarneq

Qulequtaq:
Estimating Surface Energy Fluxes in Greenland through Remote Sensing and Field Measurements

Allaatigisaq:
Greenland’s ecosystems are witnessing unprecedented changes in response to climate warming. However, the intensity of feedbacks between the hydrosphere and vegetation change are not yet well quantified in Greenland regions. This lends considerable uncertainty to predictions of how much, how fast, and where the hydrosphere and Greenland ecosystems will change. Therefore, quantifying the surface energy balance and its spatio-temporal trends in Greenland is key to resolving these questions. The main scientific goal of the proposed study is to estimate the spatio-temporal surface energy fluxes in selected Greenland ecosystems by means of a two-source energy balance model and mapping framework in the active vegetation growing season. To address this objective, we will develop a modeling framework that synergistically combines well established flux towers on the most widespread tundra types and remote sensing data for selected periods from 2010 to present. The methodology proposed here will improve the understanding of the structure and function of global terrestrial ecosystems and their interactions with the atmosphere and hydrosphere, by proposing a diagnostic modeling approach that will provide a practical way for large-area assessments of surface energy and water balance components which are difficult or impractical to achieve in Greenland ecosystems using existing modeling tools. 

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
This dataset will be of significant scientific value in better understanding the physical interactions within Greenland ecosystems, especially the hydrologic cycle. Greenland’s future infrastructure development and resource exploration also requires an understanding of the current and projected land surface hydrology as it relates to climate warming trends. In a country that is vast, rugged, and largely not amenable to rigorous field testing, remote sensing arguably provides the only feasible way for mapping and understanding the underlying Earth processes driving the surface changes at large watershed or regional scales. Additionally, this project will yield direct economic benefits for Greenland because spatially distributed evapotranspiration estimates are critical for projecting water availability, for managing water, and land (wildfires) resources. This project is also embedded in the GEM (www.g-e-m.dk) remote sensing activities and, thus, will cater an active GL ecosystem community. The outcomes of this project will be: a) calibration and validation of the methodology framework (see Fig. 1) using selected data from 2010 to present; b) dataset and maps of energy fluxes for selected periods from the study area; c) submission of at least one scientific paper to a peer-reviewed journal. The resulting dataset will be available through Asiaq’s webpage following OGC international metadata standards.

 

Aqutsisoq:
Mie Winding

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Rurer Larver, en overset brik i grønlandske fjordsystemer

Allaatigisaq:
Projektet vil bidrage med en bedre forståelse af en af havets dominerende, men oversete organismer. Rurer er af stor økonomisk og økologisk betydning. Rurer sætter sig fast på f.eks. sten, skibs bunde eller muslinger. Sammen med alger er rurer et meget stort problem for skibsfarten. Data viser, at rurer larver i nogle områder udgør hovedbestanddelen af plankton i forårs månederne. Rurer larver vil derfor sandsynligvis være en vigtig trofisk komponent i det pelagiske, både som græsser på fytoplankton, men også som byttedyr til andre organismer. Det til trods er der især på larvestadiet begrænset viden om helt basale biologiske parametre og der er brug for fundamental viden på en række punkter. Det inkluderer blandt andet viden om deres biomasse i løbet af sæsonen, deres græsningsaktivitet og hvilke faktorer der kontrollerer og regulerer produktion af nye larver. Data fra dette projekt vil være med til at beskrive nogle af de fremtidige ændringer de grønlandske fjorde står overfor i takt med at klimaet ændres og være med til at øge vores forståelse af artssammensætningen af dyreplankton i grønlandske fjorde.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Resultaterne vil blive præsenteret i lokale medier og i danske medier såsom videnskab.dk. Grønland Naturinstitut deltager hvert år i kulturnat. Græsningstanke, rurer larver og rurer vil her blive fremvist for alle de besøgene. Slutteligt vil resultaterne blive præsenteret i et videnskabeligt tidsskrift.

 

Aqutsisoq:
Sascha Wilk Mikkelsen

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq / Afdeling for Epidiomologisk Forskning, Epidiomologisk forskning i Grønland, Statens Serum Institut

Qulequtaq:
Forekomsten af hjertesygdom hos grønlandske børn og unge og risikoen for hjertesygdom efter indlæggelse for infektionssygdom

Allaatigisaq:
Forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge varierer betydeligt på verdensplan, bl.a. påvirket af forskelle i genetik og miljøfaktorer, såsom forekomsten af infektionssygdomme. Tidligere studier har vist at, forekomsten af hjertesygdom hos  nogle oprindelige befolkninger er betydeligt højere end hos andre befolkninger og et nyere australsk studie har vist en overraskende høj forekomst af gigtfeber-relateret hjertesygdom blandt raske skolebørn af aborigin herkomst, sammenlignet med den øvrige australske befolkning. Der findes ingen nyere studier der specifikt beskriver forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge i Grønland.

Da infektionssygdomme betragtes som risikofaktor for udvikling af erhvervet hjertesygdom og da Grønland har en høj forekomst at infektionssygdomme, har børn og unge voksne i Grønland måske en forhøjet risiko for udvikling af hjertesygdom sammenlignet med andre befolkninger.

Vi vil beskrive forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge i Grønland og sammenligne denne med forekomsten hos den generelle befolkning i Danmark i samme aldersgruppe. Derudover vil vi forsøge at afdække om forekomsten af hjertesygdom hos børn og unge voksne i Grønland er påvirket af forekomsten af infektionssygdomme i Grønland.
Samlet vil vi forsøge at belyse om børn og unge i Grønland er i højere risiko for visse hjertesygdomme af betydning for den generelle folkesundhed.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Som en del af studiet planlægger Marie Tindborg ophold i Grønland i en periode i forbindelse med studiebesøg på Dronning Ingrids Hospital samt Center Sundhedsforskning, Grønlands Universitet – Se vedlagte brev. Efter afsluttet KBU (som Marie Tindborg forsøgte at få i Grønland) – planlægger hun klinikophold af relevans for sin videre uddannelse og forskning i Grønland – hvor lejligheden til formidling af studiets resultater også vil blive benyttet.

Resultater fra studiet vil blive offentliggjort to artikler i et relevante internationale videnskabeliga tidsskrifter og vil blive fremlagt ved ICCH17 i 2018 og på den grønlandsmedicinske konference NUNAMED i 2019.

Derudover vil studiets resultater såfremt det er muligt blive
– Præsenteret i den Grønlandske lægeforenings blad – Nakorsanut
– Præsenteret på Grønlandsmedicinskselskabs møde
– Præsenteret som Dagenstal i Grønlandsmedicinsk selskab – denne præsentation er i lægmandsform og sendes også ud som pressemeddelelse samt til relevante Grønlandske institutioner

 

Aqutsisoq:
Signe Ravn-Højgaard

Sammivik suliffillu:
Inuiaqatigiilerineq/ Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Tusagassiuutit 2018 – En kortlægning af de grønlandske medier

Allaatigisaq:
I forskningsprojektet “Tusagassiuutit 2018” vil Ilisimatusarfiks Afdeling for Journalistik kortlægge det grønlandske medielandskab, og undersøge indholdet i nyhedsmedierne hvert andet år, startende i år.
Resultaterne af undersøgelsen skal udgives i en letlæst rapport, som skal øge og kvalificere samfundsdebatten om vores medier.

Ved at gøre dette med jævne mellemrum vil vi påvise ændringer i mediebilledet f.eks. i hvem, der kommer til orde, hvilke emner og stofområder, der fylder mest. Dette gøres ved hjælp af en kvantitativ indholdsanalyse af indholdet i nyhedsmedierne ud fra forskningsspørgsmålet: Hvad karakteriserer indholdet i de grønlandske nyhedsmedier i 2018?
Vi vil også følge udviklingen i medielandskabet, og f.eks. registrere antallet af lokalradioer og journalister ansat på nyhedsmedier.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Det primære produkt af forskningsprojektet vil være en rapport, der i let forståeligt grønlandsk og dansk forklarer undersøgelsens resultater. Der vil også blive skabt en hjemmeside på grønlandsk og dansk (og evt engelsk på sigt), så fakta om det grønlandske medielandskab gøres tilgængeligt for offentligheden og for andre forskere.
For at skabe opmærksomhed omkring undersøgelsen vil vi lancere rapporten ved et offentligt seminar for politikere, mediebranchen og befolkningen generelt, samt skrive kronikker til aviserne Sermtisiaq og AG samt til Tidsskriftet Grønland.
Derudover vil datasættet danne grundlag for forskningsartikler med de væsentligste resultater til fx Grønlands Kultur- og Samfundsforhold og Nordicom.

 

Aqutsisoq:
Steven Casper Arnfjord

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik, Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Grønlands socialvidenskabelige forskningshistorie

Allaatigisaq:
Den socialvidenskabelige forskning i Grønland fra 1950-1960 var en vigtig del i opbygningen af det grønlandske velfærdssamfund. Forskningsarbejdet blev igangsat af staten og statens videnskabsfolk. Tidligere arbejde med disse forløb skabte yderligere spørgsmål om de interne forhold i forskernes arbejde – særligt deres: metoder, analyser og den praktiske organisering af forskningsarbejdet. Svarene kan findes via arkivstudier ved rigsarkivet og polarbiblioteket. Det er ikke endnu muligt at hente alle disse arkiver hjem.
Derfor må arbejdet indtil videre ske ved arkiverne i København. Det er forventningen at disse studier skal styrke vores viden i Grønland om, hvorledes interne beslutninger i forskningsudvalgene blev truffet som f.eks.: Den geografisk afgrænsning til Diskobugten, om valg af surveymetoder frem for længerevarende studier og samspillet med grønlandske eksperter. Dette har sat et aftryk på moderniseringen og opbygningen af det velfærdssamfund, som vi kender i dag.
En fornyet viden inden for denne grønlandske videnskabssociologi vil kunne kvalificere debatten omkring den tidlige socialforskning og socialpolitiske indsats i Grønland fremadrettet.
Resultater af arbejdet vil indgå som en del af forskningsprojektet: ”Socialpolitikki massakkut” ved Ilisimatusarfik. Projektet er et længere studie af Grønlands socialpolitik. Her fremlægges socialpolitiske analyser i populærmedier,
i undervisningsmaterialer og i forskningsartikler.

Inuiaqatigiinnik ilanngussinermik inuiaqatigiinnullu paasissutissiinermut periutsit:
Viden fra arbejdet stilles til fri afbenyttelse for samfundet via Golden Open Access. Populærformidling i Tidsskriftet Grønland, som er tilgængelig på de fleste folkebiblioteker.
Undervisning på Københavns Universitet.
Undervisning i sociologitimerne på Ilisimatusarfik.