2015

Aningaasaliissut I

 

Aqutsisoq:
Kåre Hendriksen

Sammivik suliffillu:
Periusissiorneq (teknologii) / Center for Arktisk Teknologi

Qulequtaq:
Drivere og barrierer for erhvervsudvikling i yderdistrikter og mindre bosteder i Grønland – med Qaanaaq og Qeqertarsuaq som cases
(Kal.: Nunatsinni pigisani avinngarusimanerusuni najugaqarfinnilu minnerusuni inuussutissarsiornermik ineriartortitsinermik ingerlatsisut akimmiffiillu – Qaanaap Qeqertarsuarlu naammassiniagassatut)

Allaatigisaq:
Nunatsinni nassuerussutaavoq namminersorluni aningaasaqarneq aatsitassiornermit suliniutillu annertuunit tunngavilerneqarsinnaanngitsoq inuussutissarsiornermulli siammasinnerusumut siuarsaataalluni pitsanngorsaataasuni, ilaatigut sumiiffinni pinngortitamit pissarititanik naatsorsuutiginninnermi.

Sumiiffinni najugaqarfiit ataasiakkaat ineriartornerminni allanngoriartorsinnaassusaat ineriartornerminnilu allanngoriartorsinnaassusaannut ingerlariaasiisa sunneqatigiinneri pillugit ilisimasaqarnerorusulersitsivoq. Tamatumani sumiiffinni kingunerlutsitsinatik inuussutissarsiornermik ingerlasinnaasut suliniutit qanoq ataqatigiissaaneqarsinnaanersut qanorlu kalaallit sumiiffinni inuiaqatigiit pisinnaasaminnik inerisaasinnaanersut suliniutinullu taamaattunut akulerutsinniarneqarsinnaanersut. Sumiiffinnut attuumassuteqalertussamik inuussutissarnermik ineriartortitsineq pillugu ilisimasariaqalernissamut aqqutissiuussinissat anguniagaavoq. Ilisimatusarnermik suliniummi attaveqaqatigiinnut immikkut isiginninniarluni ingerlariaaseqartoq Qaasuitsup Kommuniaasimasoq suleqatigalugu ingerlanneqassooq Qaanaap Qeqertarsuullu pigisai malittariittut naammassiniagassatut atorlugit. Sumiiffinni, nunani immikkoortuni nunalu tamakkerlugu suliaqartut misissoqqissaarneqassapput sumiiffinni ineriartornerminni allanngoriartorsinnaassusaat periarfissaallu sammisat pisinnaasallu piumasarisaasut piumasarisaanngitsullu, suliffigilerlaat suliffitoqqallu, attuumassuteqarfiit attaveqaqatigiillu, periusissiornermik inooqatigiinnermillu inuiaqatigiit aaqqissorneqarnerat il. il.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Drivere og barrierer for erhvervsudvikling i yderdristrikter og mindre bosteder i Grønland – med Qaanaaq og Qeqertarsuaq som cases

 

Aqutsisoq:
Ole Geertz-Hansen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Årsvariationen af inholdsstoffer i grønlandsk tang
(Kal.: Ukiup nikerarnerani qeqqussap imarisai)

Allaatigisaq:
Nunatsinni qeqqussanik katersinermik soqutigisaqarneruleriartupallanneqarpoq. Nunatsinni ilisimaneqarluartutut qeqqussat allamik sunnagit neriinnarneqarsinnaapput aammali nerisassianik tunisassiornermi, uumasut nerisassaattut naggorissaatissatullu atorneqarsinnaallutik. Ukiuni kingullernissaaq soqutigineqaleraluttuinnarpoq qeqqussat nukissiuutissatut atorneqarnissaat. Qeqqussat allanut atortussianngoraanni akigitinniagarlu anguneqarsinnaagaanni qeqqussap imarisai sorliit apeqqutaapput. Imai ilai piumaneqartuupput ilaali piumaneqaratik. Ukiup ingerlanerani imarisai allanngorartuupput issittumili pissutsit imaluunniit qeqqussat sorliit Nunatsinnut naleqqunnersut misissorneqarnikuunngillat.

Suliniummi uani ukiup ingerlanerani imarisaasa nikerarnerat katersisinnaanerit pingaarnersaat nalaani misissorneqarput qeqqussanillu katersinermik soqutigisalinnu tamanut misissukkat aaneqarsinnaasunngorneqassapput. Inernerittaaq issittumi qeqqussat assigiinngitsut tulluarsarsinnaaneri pillugit paasissutissanik peqalissaaq.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Grønlandshajens populationsstruktur
(Kal.: Eqalussuaqassutsip ilusaa)

Allaatigisaq:
Nunatta eqalussuaa Atlantikup Avannarlermiippoq uumasoqatigiiaanni pinngitsuugassatut, kiisortutut qullersatullu inissisimasoq. Taamaakkaluartoq eqalussuaqassutsip ilusaanik ilisimatusartoqarnikuunngilaq. Tamanna peqqutigalugu eqalussuaqassuseq annertuutut annikitsutulluunniit nalilerneqarniarsinnaanngilaq. Peqqutip assinga tunngavigalugu eqalussuaq pillugu aqutsiniarneq ajornakusoorpoq nierutaalluni aalisarneqarneqaqqilissagaluarpat.

Eqalussuaqassutsip ilusaa arnavissat inersimasut misissugassanik tigusiffigisanit atuilluni erseqqissarneqarnerusinnaavoq. Nunarsuarmi ikittuinnarni pisarineqartarput, ilaatigut Kujataani, kisianni misissugassat maannamuugallaq naammanngillat. Ilisimatusaatimi uani Nuup kujataani Kangerluarsussuarmi arnavissanit kinguaariiaassusaat pillugit misissugassartai katersorneqassapput. Nuup eqqaani aalisartut suleqatigalugit takutereerpaa aasaanerani arnavissat inersimasut takkuttartut. Ningittakkat eqalussuarniarnermut tulluarsakkat ulluni arfineq-pingasuni eqalussuarniutigikuttoorluassavagut. Amuukkat ataasiakkaat kinguaariiaanneri pillugit misissugassartaat tigusiffigeriarlugit avalatsinneqaqqittassapput.

  1. Nunatsinni Norgemilu arnavissat inersimasut kinguaariiaassutsimikku assigiinngillat?
  2. Atlantikup Avannaani eqalussuit kinguaariiaattut assigiinngillat?
  3. Nuup Kangerluarniittuaannartut ungasissumiillu (>100km/qaammatit) pulasartut kinguaariiaattut assigiinngillat?

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Grønlandshajens populationsstruktur

 

Aqutsisoq:
Tenna Kragh Boye

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Pukkelhvalernes slægtsforhold i Godthåbsfjorden, samt deres fødevalg
(Kal.: Nuup Kangerluarni qipoqqaat ilaqutariiaassusaat nerisaminnillu toqqagassaat)

Allaatigisaq:
Ersersinneqareerpoq Nuup Kangerluani qipoqqaat amerlasuut kangerlummut ukiut tulleriippassuit pulajartuartarnerat (Boye et al. 2010). Kingusinnerusukkut allaaserinarsimavoq assersuutigalugu kangerlummi tassanerpiaq qiporarniarneq kingunerlutsitsisinnaasoq ilaatigut takornariaqarnermi, qiporarniarnerup ilimanaateqartumik kingunerisinnaavaa arfernik takunnittarnerit akuttornissaat (Boye, et al, in press).

Uani suliniummi Kangerlunni qipoqqaat sananeqaataasa minnersaasunik immini uumasuseqartunik tigusinerit katersorneqassapput. Sananeqaataasa minnersaasunik immini uumasuseqartunik paasisat takutissavaa arferit kangerlunniittartut qanoq ilaqutariinnersut tamannalu najoqqutaralugu qanoq pulajuartuarnersut aalajangersarneqarsinnaanngussalluni.

Una arferni ataasiakkaani toqqagassatut nerisassaqarluartunut pulajuartuarneq ilaqutariinnermut atassuteqarnersoq paasisaqarnerulersitsissaaq.

Arferit sananeqaataasa minnersaasunik immini uumasuseqartunik tigusat atorlugit orsup seernartuanik (fedtsyre) misissueqqissaarnerit sananeqaatillu tunngaviusut allanngujaatsut atorlugit arferit suut nerisarneraat nerisarisaallu qanoq katitigaanersut paasineqarsinnaassapput.


Boye TB, Simon M and Madsen PT (2010) Habitat use of humpback whales in Gothaabsfiord, West Greenland, with implications for commercial exploitation. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90: 1529-1538

Boye TK, Simon M and Witting L. In press. How may an annual removal of humpback whales from Godthaabsfiord, West Greenland, affect the within fiord sighting rate? Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90: 1529-1538

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Pukkelhvalernes slægtsforhold i Godthåbsfjorden, samt deres fødevalg

 

Aqutsisoq:
Rasmus Nygaard

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Ny laksebestande – Fase I
(Kal.: Kapisileqarfiit nutaat – Ersiut I)

Allaatigisaq:
Kapisillit nutaat – Ersiut I-imi Kapisillit kapisiliannik nunap timaani kuummiittuusartoq atorlugu Nunatta kuuini kapisileqarfiliortoqarsinnaanersoq misissorniarneqassaaq. Kapisillit Kuuani ilisimaneqartutut suffisartutuaavoq Atlantikup kapisilia (Salmo Salar) skællaks-imik kapisilik-milluunniit taaneqartartoq. Kapisilinnik inersimasunik takunnittoqarfiusartunik kapisileqarfiusuunngitsunilli aamma suffisarfiunngitsunik allanik kooqarpoq. Nalinginnaasumik Amerika Avannarlermi Europamilu kuunnut suffisarfiusartunut, kuussuarnut kuunnguanullu sanillersuullugit Nunatsinni kuuit nillertuupput, sivingapput naatsuullillu. Kapisillilli kuuata takutippaa Nunatsinni kapisilik suffisinnaasoq atugarisat eqqortut piuppata. Kapisillit kuua sooq taama immikkuullarissuteqartiginersoq suli iluamik ilisimaneqanngilaq. Ilimagineqarpoq Kapisillit kuuata kissassusaa immikkuullarissuseqartoq kapisilinnik suffisinnaanngortitsisumik ilimasunnerli periutsit nutaaliat atorlugit misissorneqarnikuunngilaq. Uani suliniummi Kapisillit kuuani kissassutsit immikkuullarinnersut imaluunniit Kapisillit kapisilii tunngavigalugit kitaani kuunni aalisakkanik kuummukaassilluni iliuusissaqarnissamik tunngavissaqarnersoq nalilerneqassapput.

 

Aqutsisoq:
Anne Kjerulf

Sammivik suliffillu:
Peqqisusilerineq – Statens Serum Institut

Qulequtaq:
En kortlægning af alle C difficile typer i Grønland med henblik på en fokuseret og målrettet infektionsforebyggende indsats
(Kal.: Nunatsinni akiuussinnaasoq C-nik assigiinngitsunik aseruunnaveersaartitsinissaq alaatsinaaffiginiarlugu anguniarlugulu erseqqissaaneq)

Allaatigisaq:
Anguniagaq: Nuna tamakkerlugu pinaveersaartitsinissamik kastsorsaanissamillu periusissiornissaq anguniarlugu naarluttarnernut atassuteqartuusoq Clostridium-imik akiuussinnaasumik (C. diffile) bakteriaqartarnerit suuneri, siaruaanneri tunillatsissinnaanermilu peqqutaasinnaasut immikkut isiginiarlugit ersarissaaneq.

Tunuliaqut: 2011-imiit 2012-imut C. difficile-qarnerup tallimariaammik qaffariarsimanera ilisimaneqarpoq, tamatumani C. difficile 027-ertut 45-t. Danmarkimit eqqunneqarlutik Nunatsinni tunillatsittoqarnerusarpoq, Nunatsinnili siaruaannera aamma ilisimaneqareerluni. Maannamuugallaq Nunarput tamakkerlugu allattorsimaffeqanngilaq – taamaammat C. difficile-mik aseruuttoortut amerlassusaat eqqortut ilisimaneqaratik.

Nunatsinni C. difficile-t assigiinngitsut tamaasa ersarissaraanni paasissutissanik ukununnga tapiisinnaassaaq:

  • Nunarput assigiinngitsunik allanillu immikkut ittunik ajornartorsiuteqarpoq
  • Siaruariaaseq
  • Tuniluussutaasinnaasut, soorlu akiuussutissamik atuineq, inuussutissarsiorneq, nerisassat nioqqutissat, suminngaanneerneq
  • Aseruuttoortitsinaveersaanermik suliniuteqarneq immikkut isiginninniarnerusoq toraagaqarnerusorlu ersarissaanerup tapissavaa.

 

Aqutsisoq:
Pia Snedker Bomann

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Meeqqat nappaataannik immikkoortortaqarfik, Hvidovrep napparsimavia

Qulequtaq:
Uønskede graviditeter i Grønland. Karakteristika af abortsøgende kvinder i Nuuk 2012 og en opgørelse af præventions compliance.
(Kal.: Nunatsinni naartorusunnginnerit. Nuummi 2012-imi arnat peersiterusuttartut ilisarnaataat naartunaveersaateqartariaqarnerisalu inaarutaat)

Allaatigisaq:
Nunatsinni erninerit 2002-mi 940-usimapput peersitsinerillu 821-ullutik. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup anguniagaraa peersitsisarnerit ukiut tallimat ingerlaneranni 50 %-imik appartinniarlugit. Suiaassutsimik ileqqut naartunaveersaarutinik pitsaasunik suliniuteqartoqarnikuuvoq immikkullu isiginninniarneq suli ingerlanneqarluni, tassani inaarusiami paasisaqartitsilaarpoq ukiut qulit qaangiunnerini qanoq maanna ittoqarnersoq. Suli manna tikillugu nunatsinni naartunernik pilersaarutaanngitsunut kissaataanngitsunullu naartunaveersaateqartariaqartarnerup akuerineqarnera amigarnera peqqutaanerpaasartoq erserpoq.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Præventionsvalg

 

Aqutsisoq:
Michael Lynge Pedersen

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Dronning Ingridip Peqqissaavia

Qulequtaq:
Graviditetsdiabetes i Grønland

Allaatigisaq:
Graviditetsdiabetes er betegnelsen for diabetes, opstået i graviditeten. Tilstanden er forbundet med øget risiko for komplikationer på både kort og lang sigt for mor og barn. Der er øget risiko for fødselskomplikationer, fosterdød og sygelighed i første levedage. Moren er i øget risiko for at udvikle diabetes ligesom barnet er i øget risiko overvægt og diabetes. På den måde startes en ond cirkel med øget tendens til overvægt og diabetes i næste generation.

Behandling i form af livsstilsrådgivning omkring fysisk aktivitet og kost, og i udvalgte tilfælde insulinbehandling, kan nedsætte risikoen for både kortsigtende og langsigtede komplikationer. Da graviditetsdiabetes er uden symptomer, stilles diagnosen oftest ved en screening. En tidligere undersøgelse fra 2008 viste imidlertid at screeningen i Nuuk ikke var så effektiv og forekomsten af erkendt graviditetsdiabetes derfor var lav. Siden da, er der taget initiativer til at øge opmærksomheden på graviditetsdiabetes. Den aktuelle screenings effektivitet er imidlertid ukendt ligesom den aktuelle forekomst af graviditetsdiabetes er det. Formålet med denne undersøgelse er derfor, at undersøge forekomsten af graviditetsdiabetes i Nuuk, Grønland.

Perspektivet er bedre indsats overfor graviditetsdiabetes i Grønland, hvilket kan mindske komplikationer på kort sigt og have folkesundhedsmæssig betydning på lang sigt.

Nalunaarusiaq:
Graviditetsdiabetes

 

 

Aningaasaliissut I

 

Aqutsisoq:
Jakob Abermann

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Rock Glacier Occurrence in Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua)

Allaatigisaq:
Rock glaciers are permafrost features abundant in mountainous environments, and are characterized as ’steadily creeping perennially frozen and ice-rich debris on non-glaciered mountain slopes’. Previous studies investigated both the climate significance and the dynamics of rock in Greenland, however, there do not exist studies as far south as Nuup Kangerlua. We recently found evidence of a potentially active rock glacier near Nuuk, which would be around 250 km further south than previously suggested. With the proposed pilot study we will (I) confirm or reject current rock glacier occurrence in Nuup Kangerlua with innovative methods, (II) study their dynamic regime, and investigate the climatic boundary conditions necessary for rock glacier occurrence in the Sub-Arctic. The results will be relevant input to the Greenlandic society by assessing the current state of slope instabilities due to creeping permafrost and the baseline climate conditions that are necessary to sustain rock glaciers.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Rock Glacier Occurence in Nuup Kangerlua

 

Aqutsisoq:
Martin Emil Blicher

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Initiating North Atlantic Benthos Monitoring (INAMon)

Allaatigisaq:
Projektet, Initiating North Atlantic Benthos Monitoring (INAMon), har til formal at skabe en effektiv platform for videns- og erfaringsdeling, udvikling og implementering af en fælles Nordisk/Nordatlantisk protokol for kortlægning og monitoring af havbundes biodiversitet i forbindelse med nationale fiskeriundersøgelser. Gennem workshops og deltagelse på fiskerisurveys i Grønland, i en fælles nordatlantisk indsats, sikres et stærkt og sammenligneligt videns- og datagrundlag, til brug indenfor fiskeri, natur og miljø i Nordatlanten.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
INAMon – Initiating North Atlantic Benthos Monitoring

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Oprindelse af unge torsk

Allaatigisaq:
De seneste år, er der gjort store fremskridt indenfor forskning i den grønlandske torsk. De nyeste genetiske metoder gør det nu muligt at bestemme hvilken bestand hver enkelt torsk tilhører; indenskærs, udenskærs eller Østgrønland/Island. Næste skridt er, at undersøge hvor de torsk, der fanges i de biologiske undersøgelser, stammer fra. Ved vi ikke det, så bliver rådgivningen omkring bæredygtige kvoter baseret på et usikkert grundlag.

I dette projekt, vil vi undersøge hvilke torskebestande, der fanges i de årlige biologiske undersøgelser indenskærs, og i hvilket omfang hver bestand bidrager til fangsterne. Undersøgelserne er målrettet 1-3 årige fisk, og danner grundlag for at vurdere hvor mange torsk, som kan forventes at blive tilgængelige for fiskeriet i den nærmeste fremtid. Når vi kender bidraget fra de enkelte bestande i undersøgelser, vil det være muligt at mindske den usikkerhed, der i dag er forbundet med resultaterne. Det vil således være et stort skridt mod en forbedret rådgivning for indenskærs fiskeriet.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Oprindelse af unge torsk

 

Aqutsisoq:
Stefan Wacker / Jakob Abermann

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Ocean-Atmosphere Coupling in the Inner Part of Godthåbsfjord (Kangersuneq)

Allaatigisaq:
In this interdisciplinary project, we plan to combine atmospheric and marine observations in order to setup an integrated study in Kangersuneq, close to the Greenland Ice Sheet. The main objectives of the project carried out by Asiaq and the Greenland Institute of Natural Resources (GINR) are to:

  • increase our understanding on the local climatology in the inlet system
  • study the coupling between atmospheric processes and the marine environment
  • construct a heat budget for the inlet
  • bridge the gap between the marine and atmospheric research in Greenland by strengthening the collaboration between the two corresponding Greenland research institutions.
  • publish the collected data and pictures on Asiaq’s web site, and provide the local community (fishermen, hunters, tourists etc.) with real-time information on weather and ice conditions in Kangersuneq.

Nalunaarusiaq:
Ocean-Atmosphere Cupling in the Inner Part of Godthåbsfjord

 

Aqutsisoq:
Gitte Trondheim

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) – Inuiaat Piorsarsimassusaat Oqaluttuarisaanerallu / Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Population Dynamics in Greenland

Allaatigisaq:
PDG er et 3 årigt forskningsprojekt, som fokuserer på den lokale grønlandske opfattelse, viden og erfaring omkring graviditet og familieforøgelse i Kullorsuaq. PDG er et internationalt tværfagligt, multikomponent, mix-metode studie og et forskningssamarbejde mellem Ilisimatusarfik og Montana State University. Der er tre hovedelementer i PDG:

Del 1: Her undersøges de individuelle holdninger og opfattelser, samt de sociale, kulturelle og miljømæssige forhold, som udøver den største indflydelse på grønlandske kvinders og mænds valg, når det handæer om familieforøgelse.

Del 2: Her undersøges de miljømæssige og adfærdsmæssige forhold, som kan have en indflydelse på brugen og effektiviteten af svangerskabsforebyggende midler, og en eventuel manglende brug af disse midler.

Del 3: Vedrører design, udvikling og produktion af fortællinger, som en måde at præsentere den viden, de opfattelser omkring emnet reproduktive valgmuligheder.

Inaarutaasumik nalunaarusiaq:
Populationsdynamikker i Grønland: Et flersidigt og multimetodisk studie af graviditetsdynamik i Grønland

 

Aqutsisoq:
Klaus Georg Hansen

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) – Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik / Namminersorlutik Oqartussat

Qulequtaq:
Forskellige diskursers, styreformers og legitimitetens betydning for den gradvist øgede demokratisering i Grønland, gennem de seneste 150 år

Allaatisigaq:
Resumé af afhandlingen, som er indleveret ved Aalborg Universitet, den 7. september, 2015:

Først diskuteres i kap. 2 socialkonstruktionisme, som afhandlingens grundlæggende videnskabsposition. Med udgangspunkt i en analyse af antropologen Jens Dahls (1946-) forskning, opstilles afhandlingens forskningsmål med analysen af forandringer i det grønlandske samfund.

Med afsæt i forskningsmålene opbygges i kap. 3, en model (Fig. 2) til illustration af sammenhænge mellem afhandlingens syv artikler. Ud fra figuren opstilles tre arbejdshypoteser og tre tilhørende forskningsspørgsmål, der leder frem til en problemformulering for afhandlingens kappe. Arbejdshypoteserne, forskningsspørgsmålene og problemformuleringen udgør sammen med de syv artikler, kernen i kappens syntetiserende analyser i kap. 6-8. de konkrete teoribeskrivelser og begrebsafklaringer udfoldes først efterfølgende i indledningen i hvert af de relevante kapitler.

I kap. 4 gennemgås de metoder, der er blevet benyttet gennem artiklerne. Metodologisk peges derpå ’mixed methods’ inden for ’grounded theory’, som den bedst rammende betegnelse for de anvendte fremgangsmåder.

Kap. 5 diskuterer Grønlands kolonihistorie. Indledningsvist skitseres et relativistisk syn på historie og historieskrivning. Ud fra den valgte definition på kolonialisme fremgår det, at Grønlands kolonitid, havde sin begyndelse i 1721, og at Grønland formelt fortsat er at betragte som en dansk koloni. Gennem en kobling af en begrebshistorisk (m.m.) beskrivelse, og en politisk historisk (m.m.) beskrivelse af Grønlandsk kolonitid, er der identificeret seks særskilte koloniale epoker. De seks epoker udgør en kolonihistorisk basis-reference for kappens syntetiserende analyser. Tre af overgangene mellem de koloniale epoker er identificeret som særligt markante brud. Det gælder bruddene i 1832, 1953 og i 1979.

Ud fra Michael Focaults forståelse af en diskurs, som en tids- og stedsafhængig sammenhængende forståelsesramme tager den syntetiserende analyse af diskurser i kap. 6, afsæt i Art. 1 og 3. Analysen identificerer fire distinktive siskurser og tre typer af diskursive brud. Af disse brud, er det ene et langvarigt, synkront brud mellem vestlig diskurs og inuitisk diskurs i det diskursive brud, der er skitseret i venstre side mellem Felt D og A i Fig. 2. De øvrige to diskursive brud, er diakrone brud. Det ene ses i 1830’erne, inden for vestlig diskurs. Det andet, er det langtrukne, diakrone diskursbrud mellem en fortidig rent inuitisk diskurs, og en nutidig inuitisk-vestlig hybrid-diskurs. Bruddet har skabt anormalitet i den grønlandske socialisering og er dermed medvirkende årsag til sociale frustrationer i dele af den grønlandske befolkning. Dette udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring nu til dags.

På basis af Art. 2, 4-7, foretages i kap. 7, en syntetiserende analyse af styreformer og medborgerskaber. Syv styreformer med forskellig status gennem de seneste 150 år, analyseres. Det drejer sig om teokrati, xenokrati, meritokrati, teknokrati, autokrati, ochlokrati og demokrati. Det brud, som findes in højre side mellem Felt B og C i Fig. 2, fremkommer; fordi nogle af styreformerne primært fungerer i privatsfæren, mens andre af styreformernes forskellige principper for godt medborgerskab, har indflydelse på nutidens praktisering af demokrati i Grønland. Dermed fremstår den aktuelle udformning af det grønlandske demokrati, som et hybrid-demokrati.

Kap. 8’s syntetiserende analyse af legitimitet inddrager Art. 6 og 7. Der er primært fokus på, at analysere den af legitimiteten, der kan kaldes den folkelige legitimitet, samt på situation, hvor der er oplevet ikke-legitimitet. De i kap. 5 tre identificerede særligt markante brud i styringen af Grønland – 1832, 1953 og 1979 – har rod i tre meget forskellige typer af ikke-legitimitet, henholdsvis delegitimitet, illegitimitet og ulegitimitet. Det er alene i processen, der resulterede i bruddet i styringen i 1979. at en grønlandsk folkelig legitimitetsvurdering har haft afgørende indflydelse på et særligt markant styringsbrud. Det er en af indikationerne på en gradvis øget demokratisering i Grønland.

I kappens konklusion peges på en differentiering mellem de analyserede diskurser og styreformer. Konklusionen er, at forskellige diskurser og styreformer gennem kolonitiden har udgjort et varierende filter, hvorigennem den folkelige legitimitet er kommet til udtryk. Det er kun ved det seneste af de tre identificerede særligt markante brud (i 1979), at den grønlandske folkelige legitimitet har spillet en afgørende rolle. Da det kunne være oplagt at udbygge den kvalitative analyse med en kvantitativ undersøgelse, er der som perspektivering skitseret et muligt udgangspunkt for en sådan kvantitativ undersøgelse, der skal have til formål at sætte målbare tal på graderne af folkelig tilslutning til de forskellige diskurser og styreformer, der er i spil i dagens Grønland.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Forskellige diskursers, styreformers og legitimiteters betydning for den gradvist øgede demokratisering i Grønland, gennem de seneste 150 år