2015

Aningaasaliissutinik agguagassarsisut siulliit

 

Aqutsisoq:
Kåre Hendriksen

Sammivik suliffillu:
Teknologii / Center for Arktisk Teknologi

Qulequtaq:
Drivere og barrierer for erhvervsudvikling i yderdistrikter og mindre bosteder i Grønland – med Qaanaaq og Qeqertarsuaq som cases

Allaatigisaq:
Der er i Grønland en erkendelse af, at en selvbåren økonomi ikke alene kan baseres på råstofudvinding og storskalaprojekter, men at det fordrer en bredere erhvervsudvikling, hvor der bl.a. satses på lokale naturgivne ressourcer og forædling heraf. Det fordrer mere viden om det enkelte bosteds lokale udviklingsdynamikker, samt en forståelse af samspillet mellem de mekanismer, der påvirker udviklingsdynamikken. Herunder hvordan lokale bæredygtige erhvervsprojekter kan organiseres, og hvordan de grønlandske lokalsamfund kan opbygge kompetencer og engageres i den type projekter. Målet er at tilvejebringe den nødvendige viden om lokal forankret erhvervsudvikling. Forskningsprojektet, der har en netværksorienteret tilgang, gennemføres i samarbejde med (daværende) Qaasuitsup Kommunia og anvender henholdsvis Qaanaaq og Qeqertarsuaq distrikter som cases. I dialog med lokale, regionale og nationale aktører analyseres de lokale udviklingsdynamikker og potentialer med fokus på formelle og uformelle aktiviteter og kompetencer, etablerede og nye praksisser, relationer og netværk, teknisk og social infrastruktur etc.

 

Aqutsisoq:
Ole Geertz-Hansen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Årsvariationen af inholdsstoffer i grønlandsk tang

Allaatigisaq:
Der er en hurtigt voksende interesse for at høste tang i Grønland. Tang kan anvendes direkte til konsum, hvilket er velkendt i Grønland, men tang kan også anvendes i fødevareindustrien, i kosmetik, til dyrefoder og gødning. Endvidere har der de senere år været en stigende interesse for at anvende tang til energiformål. Anvendelsen af tang til forskellige formål, og prisen der kan opnås, afhænger bl.a. af hvilke stoffer tangen indeholder. Der er både eftertragtede og uønskede stoffer. Det er kendt at indholdet af indholdsstoffer varierer gennem året, men det er ikke tidligere undersøgt under arktiske forhold eller for alle de arter der er relevante for Grønland.

Nærværende projekt undersøger variationen af indholdsstoffer over året i de vigtigste tidspunkt for høst til en given anvendelse, og de vil blive stillet til rådighed for alle med interesse for tang-høst. Resultaterne vil også give vigtig information om de forskellige tangarters tilpasning til arktiske forhold.

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Grønlandshajens populationsstruktur

Allaatigisaq:
Grønlandshajen findes i hele Nordatlanten, hvor den indtager en økologisk nøgleposition som toprovdyr. Det til trods findes der ingen studier af populationsstrukturen hos grønlandshajen. Derfor er det ikke muligt at vurdere om arten skal betragtes som en stor bestand eller som flere mindre bestande. Af samme årsag er det svært, at forvalte arten, hvilket bliver særlig relevant, hvis et kommercielt fiskeri skulle genopstå.

Populationsstrukturen belyses bedst med prøver fra kønsmodne hunner. De fanges kun få steder i verden, blandt andet Sydvestgrønland, men der findes pt. Ikke tilstrækkeligt med prøver. I dette studie indsamles genetikprøver fra hunner fra Kangerluarsussuaq (Grædefjorden) syd for Nuuk. Tidligere har et samarbejde med lokale fiskere vist, at de kønsmodne hunner er til stede i sommermånederne. Vi vil anvende langliner tilpasset hajfiskeri og fiske intensivt i 8 dage. Der tages en lille genetisk prøve fra alle fangede individer, som herefter genudsættes.

  1. Er der genetisk forskel på kønsmodne hunner fra Grønland og Norge?
  2. Er der genetisk forskel mellem hajer fra hele Nordatlanten?
  3. Er der genetisk forskel mellem hajer, der er stationære i Nuup Kangerlua og dem der migrerer over store afstande? (>100km/mdr)

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Grønlandshajens populationsstruktur

 

Aqutsisoq:
Tenna Kragh Boye

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Pukkelhvalernes slægtsforhold i Godthåbsfjorden, samt deres fødevalg

Allaatigisaq:
Det er tidligere vist, at flere af pukkelhvalerne i Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua) er stedtrohed overfor fjorden og vender tilbage år efter år (Boye et al. 2010). Det er senere beskrevet, at eksempelvis fangst af pukkelhvaler i selve fjorden kan få konsekvenser for bl.a. turisterhvervet, da fangsten sandsynligvis vil resultere i en nedgang i, hvor ofte der ses hvaler i fjorden (Boye et al, in press).

Dette projekt indsamler biopsier af pukkelhvaler i fjordområdet. Biopsierne skal besvare om og hvordan hvalerne, som opholder sig i fjordområdet, er beslægtet med hinanden og her igennem yderligere stadfæste graden af stedtrohed. Dette vil give en indsigt i om stedtrohed blandt visse individer kan skyldes en familiemæssig tilknytning til egnede fødeområder.

Biopsierne vil endvidere vha. fedtsyreanalyser og stabile isotoper kunne identificere, hvad hvalerne spiser og sammensætningen af føden. Dette vil hjælpe til at kvantificere pukkelhvalernes fødeoptag of hermed deres rolle i økosystemet.

 

Boye TB, Simon M and Madsen PT (2010) Habitat use of humpback whales in Gothaabsfiord, West Greenland, with implications for commercial exploitation. Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90: 1529-1538

Boye TK, Simon M and Witting L. In press. How may an annual removal of humpback whales from Godthaabsfiord, West Greenland, affect the within fiord sighting rate? Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 90: 1529-1538

 

Aqutsisoq:
Rasmus Nygaard

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Ny laksebestande – Fase I

Allaatigisaq:
Nye laksebestande – Fase I, søger at undersøge potentialet for at skabe nye laksebestande i Grønlandske elve ud fra den endemiske Kapisillit laks. I Kapisillit elven findes den eneste kendte gydebestand af Atlanterhavs Laks (Salmo Salar), også kaldet skællaks eller kapisilik. Der findes andre elve, hvor der er indimellem er observeret en voksen laks, men ingen med en fast bestand af laks eller elve, hvor der er fanget laksesmolt (yngel). Generelt er de fleste elve i Grønland kolde, stejle og korte, sammenlignet med de elve, floder og åer i Nordamerika og Europa, hvor laks normalt gyder. Kapisillit elvens bestand er dog beviset på, at laks kan yngle i Grønland, hvis de rette betingelser er til stede. Viden om hvorfor kapisillit elven har unikke temperatur forhold der gør det muligt for laks at yngle i elven, men antagelsen er ikke undersøgt med moderne metoder. Nærværende projekt vurderer om temperaturforholdene i Kapisillit elven er helt unikke, eller om der er basis for et udsætningsprogram i andre vestgrønlandske elve baseret på Kapisillit-laksen.

 

Aqutsisoq:
Anne Kjerulf

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Statens Serum Institut

Qulequtaq:
En kortlægning af alle C difficile typer i Grønland med henblik på en fokuseret og målrettet infektionsforebyggende indsats

Allaatigisaq:
Formål: At kortlægge forekomsten af Clostridium difficile (C. difficile) relaterede diarréer med særlig fokus på type, spredning og risikofaktorer med henblik på en national strategi for forebyggelse og behandling.

Baggrund: Der er set en 5 folds stigning fra 2011-2012 af C. difficile, heraf 45 med C. diffivile 027. Smitte i Grønland er primært sket via import fra Danmark, men spredning i Grønland er set. Der findes p.t. ingen registrering for hele Grønland – så det korrekte antal af C. difficile infektioner er ukendt.

En kortlægning i Grønland af alle C. difficile typer vil kunne bidrage med information om:

  • Grønland har særlige problematikker i form af flere/andre typer
  • Spredningsmønster
  • Risikofaktorer, f.eks. antibiotikaforbrug, erhverv, fødevarer, etnicitet
  • En kortlægning vil bidrage til en fokuseret og målrettet infektionsforebyggende indsats.

 

Aqutsisoq:
Pia Snedker Bomann

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Meeqqat nappaataannik immikkoortortaqarfik, Hvidovrep napparsimavia

Qulequtaq:
Uønskede graviditeter i Grønland. Karakteristika af abortsøgende kvinder i Nuuk 2012 og en opgørelse af præventions compliance.

Allaatigisaq:
I 2002 var der 940 fødsler og 821 aborter i Grønland. Departementet for Sundhed satte det mål, at antallet af aborter skulle medsættes med 50 % indenfor en 5-arig periode. Der er lavet mange fode tiltag og der er fortsat fokus på seksualvaner og prævention, denne opgørelse giver et indblik i, hvordan det går nu, 10 år senere. Det viser sig, at manglende præventionscompliance er væsentligste årsag til de fortsat mange uplanlagte og uønskede graviditeter, der stadig ses i landet.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Præventionsvalg

 

Aqutsisoq:
Michael Lynge Pedersen

Sammivik suliffillu:
Peqqinneq – Dronning Ingridip Peqqissaavia

Qulequtaq:
Graviditetsdiabetes i Grønland

Allaatigisaq:
Graviditetsdiabetes er betegnelsen for diabetes, opstået i graviditeten. Tilstanden er forbundet med øget risiko for komplikationer på både kort og lang sigt for mor og barn. Der er øget risiko for fødselskomplikationer, fosterdød og sygelighed i første levedage. Moren er i øget risiko for at udvikle diabetes ligesom barnet er i øget risiko overvægt og diabetes. På den måde startes en ond cirkel med øget tendens til overvægt og diabetes i næste generation.

Behandling i form af livsstilsrådgivning omkring fysisk aktivitet og kost, og i udvalgte tilfælde insulinbehandling, kan nedsætte risikoen for både kortsigtende og langsigtede komplikationer. Da graviditetsdiabetes er uden symptomer, stilles diagnosen oftest ved en screening. En tidligere undersøgelse fra 2008 viste imidlertid at screeningen i Nuuk ikke var så effektiv og forekomsten af erkendt graviditetsdiabetes derfor var lav. Siden da, er der taget initiativer til at øge opmærksomheden på graviditetsdiabetes. Den aktuelle screenings effektivitet er imidlertid ukendt ligesom den aktuelle forekomst af graviditetsdiabetes er det. Formålet med denne undersøgelse er derfor, at undersøge forekomsten af graviditetsdiabetes i Nuuk, Grønland.

Perspektivet er bedre indsats overfor graviditetsdiabetes i Grønland, hvilket kan mindske komplikationer på kort sigt og have folkesundhedsmæssig betydning på lang sigt.

Nalunaarusiaq:
Graviditetsdiabetes

 

 

Aningaasaliissutinik agguagassarsisut tulliit

 

Aqutsisoq:
Jakob Abermann

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Rock Glacier Occurrence in Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua)

Allaatigisaq:
Rock glaciers are permafrost features abundant in mountainous environments, and are characterized as ’steadily creeping perennially frozen and ice-rich debris on non-glaciered mountain slopes’. Previous studies investigated both the climate significance and the dynamics of rock in Greenland, however, there do not exist studies as far south as Nuup Kangerlua. We recently found evidence of a potentially active rock glacier near Nuuk, which would be around 250 km further south than previously suggested. With the proposed pilot study we will (I) confirm or reject current rock glacier occurrence in Nuup Kangerlua with innovative methods, (II) study their dynamic regime, and investigate the climatic boundary conditions necessary for rock glacier occurrence in the Sub-Arctic. The results will be relevant input to the Greenlandic society by assessing the current state of slope instabilities due to creeping permafrost and the baseline climate conditions that are necessary to sustain rock glaciers.

 

Aqutsisoq:
Martin Emil Blicher

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Initiating North Atlantic Benthos Monitoring (INAMon)

Allaatigisaq:
Projektet, Initiating North Atlantic Benthos Monitoring (INAMon), har til formal at skabe en effektiv platform for videns- og erfaringsdeling, udvikling og implementering af en fælles Nordisk/Nordatlantisk protokol for kortlægning og monitoring af havbundes biodiversitet i forbindelse med nationale fiskeriundersøgelser. Gennem workshops og deltagelse på fiskerisurveys i Grønland, i en fælles nordatlantisk indsats, sikres et stærkt og sammenligneligt videns- og datagrundlag, til brug indenfor fiskeri, natur og miljø i Nordatlanten.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
INAMon – Initiating North Atlantic Benthos Monitoring

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Oprindelse af unge torsk

Allaatigisaq:
De seneste år, er der gjort store fremskridt indenfor forskning i den grønlandske torsk. De nyeste genetiske metoder gør det nu muligt at bestemme hvilken bestand hver enkelt torsk tilhører; indenskærs, udenskærs eller Østgrønland/Island. Næste skridt er, at undersøge hvor de torsk, der fanges i de biologiske undersøgelser, stammer fra. Ved vi ikke det, så bliver rådgivningen omkring bæredygtige kvoter baseret på et usikkert grundlag.

I dette projekt, vil vi undersøge hvilke torskebestande, der fanges i de årlige biologiske undersøgelser indenskærs, og i hvilket omfang hver bestand bidrager til fangsterne. Undersøgelserne er målrettet 1-3 årige fisk, og danner grundlag for at vurdere hvor mange torsk, som kan forventes at blive tilgængelige for fiskeriet i den nærmeste fremtid. Når vi kender bidraget fra de enkelte bestande i undersøgelser, vil det være muligt at mindske den usikkerhed, der i dag er forbundet med resultaterne. Det vil således være et stort skridt mod en forbedret rådgivning for indenskærs fiskeriet.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Oprindelse af unge torsk

 

Aqutsisoq:
Stefan Wacker / Jakob Abermann

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq – Asiaq

Qulequtaq:
Ocean-Atmosphere Coupling in the Inner Part of Godthåbsfjord (Kangersuneq)

Allaatigisaq:
In this interdisciplinary project, we plan to combine atmospheric and marine observations in order to setup an integrated study in Kangersuneq, close to the Greenland Ice Sheet. The main objectives of the project carried out by Asiaq and the Greenland Institute of Natural Resources (GINR) are to:

  • increase our understanding on the local climatology in the inlet system
  • study the coupling between atmospheric processes and the marine environment
  • construct a heat budget for the inlet
  • bridge the gap between the marine and atmospheric research in Greenland by strengthening the collaboration between the two corresponding Greenland research institutions.
  • publish the collected data and pictures on Asiaq’s web site, and provide the local community (fishermen, hunters, tourists etc.) with real-time information on weather and ice conditions in Kangersuneq.

Nalunaarusiaq:
Ocean-Atmosphere Cupling in the Inner Part of Godthåbsfjord

 

Aqutsisoq:
Gitte Trondheim

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) – Inuiaat Piorsarsimassusaat Oqaluttuarisaanerallu / Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Population Dynamics in Greenland

Allaatigisaq:
PDG er et 3 årigt forskningsprojekt, som fokuserer på den lokale grønlandske opfattelse, viden og erfaring omkring graviditet og familieforøgelse i Kullorsuaq. PDG er et internationalt tværfagligt, multikomponent, mix-metode studie og et forskningssamarbejde mellem Ilisimatusarfik og Montana State University. Der er tre hovedelementer i PDG:

Del 1: Her undersøges de individuelle holdninger og opfattelser, samt de sociale, kulturelle og miljømæssige forhold, som udøver den største indflydelse på grønlandske kvinders og mænds valg, når det handæer om familieforøgelse.

Del 2: Her undersøges de miljømæssige og adfærdsmæssige forhold, som kan have en indflydelse på brugen og effektiviteten af svangerskabsforebyggende midler, og en eventuel manglende brug af disse midler.

Del 3: Vedrører design, udvikling og produktion af fortællinger, som en måde at præsentere den viden, de opfattelser omkring emnet reproduktive valgmuligheder.

 

Aqutsisoq:
Klaus Georg Hansen

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) – Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoqarfik / Namminersorlutik Oqartussat

Qulequtaq:
Forskellige diskursers, styreformers og legitimitetens betydning for den gradvist øgede demokratisering i Grønland, gennem de seneste 150 år

Allaatisigaq:
Resumé af afhandlingen, som er indleveret ved Aalborg Universitet, den 7. september, 2015:

Først diskuteres i kap. 2 socialkonstruktionisme, som afhandlingens grundlæggende videnskabsposition. Med udgangspunkt i en analyse af antropologen Jens Dahls (1946-) forskning, opstilles afhandlingens forskningsmål med analysen af forandringer i det grønlandske samfund.

Med afsæt i forskningsmålene opbygges i kap. 3, en model (Fig. 2) til illustration af sammenhænge mellem afhandlingens syv artikler. Ud fra figuren opstilles tre arbejdshypoteser og tre tilhørende forskningsspørgsmål, der leder frem til en problemformulering for afhandlingens kappe. Arbejdshypoteserne, forskningsspørgsmålene og problemformuleringen udgør sammen med de syv artikler, kernen i kappens syntetiserende analyser i kap. 6-8. de konkrete teoribeskrivelser og begrebsafklaringer udfoldes først efterfølgende i indledningen i hvert af de relevante kapitler.

I kap. 4 gennemgås de metoder, der er blevet benyttet gennem artiklerne. Metodologisk peges derpå ’mixed methods’ inden for ’grounded theory’, som den bedst rammende betegnelse for de anvendte fremgangsmåder.

Kap. 5 diskuterer Grønlands kolonihistorie. Indledningsvist skitseres et relativistisk syn på historie og historieskrivning. Ud fra den valgte definition på kolonialisme fremgår det, at Grønlands kolonitid, havde sin begyndelse i 1721, og at Grønland formelt fortsat er at betragte som en dansk koloni. Gennem en kobling af en begrebshistorisk (m.m.) beskrivelse, og en politisk historisk (m.m.) beskrivelse af Grønlandsk kolonitid, er der identificeret seks særskilte koloniale epoker. De seks epoker udgør en kolonihistorisk basis-reference for kappens syntetiserende analyser. Tre af overgangene mellem de koloniale epoker er identificeret som særligt markante brud. Det gælder bruddene i 1832, 1953 og i 1979.

Ud fra Michael Focaults forståelse af en diskurs, som en tids- og stedsafhængig sammenhængende forståelsesramme tager den syntetiserende analyse af diskurser i kap. 6, afsæt i Art. 1 og 3. Analysen identificerer fire distinktive siskurser og tre typer af diskursive brud. Af disse brud, er det ene et langvarigt, synkront brud mellem vestlig diskurs og inuitisk diskurs i det diskursive brud, der er skitseret i venstre side mellem Felt D og A i Fig. 2. De øvrige to diskursive brud, er diakrone brud. Det ene ses i 1830’erne, inden for vestlig diskurs. Det andet, er det langtrukne, diakrone diskursbrud mellem en fortidig rent inuitisk diskurs, og en nutidig inuitisk-vestlig hybrid-diskurs. Bruddet har skabt anormalitet i den grønlandske socialisering og er dermed medvirkende årsag til sociale frustrationer i dele af den grønlandske befolkning. Dette udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring nu til dags.

På basis af Art. 2, 4-7, foretages i kap. 7, en syntetiserende analyse af styreformer og medborgerskaber. Syv styreformer med forskellig status gennem de seneste 150 år, analyseres. Det drejer sig om teokrati, xenokrati, meritokrati, teknokrati, autokrati, ochlokrati og demokrati. Det brud, som findes in højre side mellem Felt B og C i Fig. 2, fremkommer; fordi nogle af styreformerne primært fungerer i privatsfæren, mens andre af styreformernes forskellige principper for godt medborgerskab, har indflydelse på nutidens praktisering af demokrati i Grønland. Dermed fremstår den aktuelle udformning af det grønlandske demokrati, som et hybrid-demokrati.

Kap. 8’s syntetiserende analyse af legitimitet inddrager Art. 6 og 7. Der er primært fokus på, at analysere den af legitimiteten, der kan kaldes den folkelige legitimitet, samt på situation, hvor der er oplevet ikke-legitimitet. De i kap. 5 tre identificerede særligt markante brud i styringen af Grønland – 1832, 1953 og 1979 – har rod i tre meget forskellige typer af ikke-legitimitet, henholdsvis delegitimitet, illegitimitet og ulegitimitet. Det er alene i processen, der resulterede i bruddet i styringen i 1979. at en grønlandsk folkelig legitimitetsvurdering har haft afgørende indflydelse på et særligt markant styringsbrud. Det er en af indikationerne på en gradvis øget demokratisering i Grønland.

I kappens konklusion peges på en differentiering mellem de analyserede diskurser og styreformer. Konklusionen er, at forskellige diskurser og styreformer gennem kolonitiden har udgjort et varierende filter, hvorigennem den folkelige legitimitet er kommet til udtryk. Det er kun ved det seneste af de tre identificerede særligt markante brud (i 1979), at den grønlandske folkelige legitimitet har spillet en afgørende rolle. Da det kunne være oplagt at udbygge den kvalitative analyse med en kvantitativ undersøgelse, er der som perspektivering skitseret et muligt udgangspunkt for en sådan kvantitativ undersøgelse, der skal have til formål at sætte målbare tal på graderne af folkelig tilslutning til de forskellige diskurser og styreformer, der er i spil i dagens Grønland.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Forskellige diskursers, styreformers og legitimiteters betydning for den gradvist øgede demokratisering i Grønland, gennem de seneste 150 år