2014

Aningaasaliissut I

 

Aqutsisoq:
Christine Cuyler

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
9th CircumArctic Rangifer Monitoring & Assessment (CARMA) Network Mødet

Allaatigisaq:
The 9th CARMA Network meeting November 2014, continues and furthes the work revolving around caribou / reindeer. CARMA has a golbal focus for status of caribou and reindeer and feeds its results into the Arctic Report Card. CARMA is the key mammal species network for CBMP (Circumpolar Biodeiversity Monitoring Program) Terrestrial group, which functions under CAFF (Conservation of Arctic Flora & Fauna), which functions under Arctic Council.

CARMA has developed and implemented standardized protocol manuals for monitoring caribou / reindeer abundance and body condition/health. The former is aided by CARMA’s ‘caribou calculator’ and the latter have been collated into a worldwide body condition database. CARMA has produces an atlas of caribou anatomy and hunter training videos to facilitate community involvement in the collection of body condition data from hgarvests.

CARMA has furthered the participation of caribou communities through its ‘Voices of the Caribou People’ project. CARMA has also developed Energy-Protein models to enhance the assessment of cumulative impacts of development and climate change on Rangifer populations. They have also produced a herd and seasonal range-specific daily climate database covering the period 1979 to 2012.

This year’s theme is “inmplementing the Arctic Biodiversity Assessment”.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
9th CircumArctic Rangifer Monitoring and Assessment, CARMA, Network Meeting

 

Aqutsisoq:
Anja Retzel

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
SINWG:ICES Arbejdsgruppe for bestandsidentifikation
(Kal.: SINWG: Saarulleqassutsimik aalajangiiniarluni suleqatigiit eqimattat ICES)

Allaatigisaq:
Atlantikup saarulliit (Gadus morhua) kinguaariiaannik misissuinerit takutippaa Atlantikoq Avannarlermi saarulliit kinguaariaat assigiinngitsuusut Nunatsinnilu saarulleqatigiiaanik pingasunik assigiinngitsunik peqartoq; ataatsit Kitaani sinersiortut marlullu Kitaani, Tunumi Kujataanilu.

Nunatsinni ulloq manna tikillugu uumasut pillugit siunnersuinerup tunngavigisarpaa saarulliit sumiiffinni siaruarsimanerat, taamaasilluni 2012 tikillugu Nunatsinni ataatsimoorussamik uumasut pillugit siunnersuisoqarluni. Nunatsinni assigiinngitsunik saarulleqatigiiaaqarneranik paasisaqarnerup kinguneranit saarulleqatigiiaat sinersortartut pillugit 2012-imiit siunnersuisarneq immikkoortinneqalernikuuvoq, avataasiortullu saarulleqatigiiaat marluk pillugit siunnersuineq ataatsimut suli ingerlanneqartarluni.

Saarulleqatigiiaat marluk avataasiortunut tunngatillugu uumasut pillugit siunnersuineq avinnissaannut periarfissinniarlugu misissuinissaq kissaatiginarpoq kinguaariaannik misissuinerit naalunaqutsiinernillu inernernik suleqatigiit eqimattani ICES-imi immikkut ilisimasalinnut saqqummiunneqassasut suliarineqassasullu saarulleqatigiiaannik suussusiinnaaqqullugit (SIMWG).

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
SIMWG – Arbejdsgruppe for bestandsidentifikation

 

Aqutsisoq:
Rikke Guldborg Hansen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Kursus i rumlig modellering / Species Distribution Modelling in the Marine Environment

Allaatigisaq:
Species Distribution Modelling (also known as Habitat Modelling, Predictive Habitat Modelling, Ecological Niche Modelling, Habitat Suitability Modelling and Essential Habitat Modelling) is becoming increasingly widely used in marine biology. This course aims to provide an introduction to the concept and application of Species Distribution Modelling (SDM) in the marine environment, and how to integrate Species Distribution Modelling with GIS. This includes selection of environmental variables, the creation of raster data layers of environmental variables in a GIS-based environment, processing survey data in GIS, creating spatial visualisations ans predictions from SDMs and validting the predictive ability of SDMs. The practical session will incolde working through a complete SDM project from start to finish, including the creation of an SDM using Generalised Additive Modelling (GAM).

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Kursus i rumlig modellering

 

Aqutsisoq:
Ruth Montgomery-Andersen

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Adoption in Kullorsuaq – A Reproductive Choice
(Kal.: Kullorsuarmi meeravissiartaartarneq – Toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasoq)

Allaatigisaq:
Toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasoq immikkut kalaallit naartunermik, erninermik, meeravissiartaartarnermik naartunaveersaartitsinermillu paasinnittaasiannik, ilisimasaannik misilittagaannillu isiginnilluni ilisimatusarnermik ukiuni pingasuni suliniutaavoq. Nunatta Kitaata Avannaani Kullorsuarmi suliniut aallartisarneqassaaq. Arnat angutillu 15-imiit 49-t akornganni ukiullit peqataapput. Toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasoq nunat akorngini sammisanut arlalinni ilisimatusarluni suleqatigiinneruvoq, Kullorsuarmi inuiaqatigiit, Indiana University – Kinsey Institutsi aamma Montana State University. Kullorsuarmi meeravissiartaartarneq – Toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasoq pingasunik pingaanernik immikkoortoqarpoq:

  • Inuup nammineq arnat angutillu meeravissiartarnermi toqqaanerannut sunniuteqangaatsiartuusunik isummertarnerinik paasinnittaasianillu; ilanngullugu inooqatigiinni, piorsarsimassutsimut tunngatillugu avatangiiserisamilu pissusaanik misissuineq.
  • Naartunaveersaarutinik atuineq ilanngullugu toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasumut sunniutaasinnaasunik avatangiiserisamut tunngatillugu, pissuserisamut tunngatillugu kinguaariittullu pissutsinik misissuineq.
  • Kalaallit arnat angutillu toqqaaneq kingoqqiortitsisinnaasoq meeravissiartaartarnerlu pillugit oqaluttuartarnerinik pilersitsisuusunik ilisimasanillu saqqummersitseqataasumik ilisimatusarnermik ilusilersukkamik inerisaaneq.

Nalunaarusiaq:
Adoption in Kullorsuaq – A Reproductive Choice

 

Aqutsisoq:
Mikkel Myrup

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

Qulequtaq:
Savissivik-meteorittens kulturhistorie
(Kal.: Ullorissap anaata Savissivimmiittup piorsarsimassutsikkut oqaluttuassartaa)

Allaatigisaq:
Una suliniut atorlugu kissaatigaarput siullerpaamik Nunatta Kitaata Avannaani Savissivimmiittumik Inuit Tuniillu immikkuullarissumik piiaanerannik nassiussuinerannillu itsarnitsarsiuutut misissuinerit ingerlatissallutigik.

Qanga atortussiassamik ataasiinnarmik erseqqarissumik nassuiaaserluakkamik atuilluarsimanerup, assigisaanik qanga piniartut/pilisartut inuiaqatigiit niuerlutik- paarlaasseqatigiillutillu ataqatigiissumik aaqqissuussisimanerup misilittakkat tunngavigalugit sulinermi ingerlariaatsinik periusissiorluni ilisimatusartoqarsinnaaneraneq periarfissippaa.

Suliniutip ingerlanneqarnerani sumiiffinni assaanerit killeqartut atorlugit sanaanik sinneruttunik ullorissallu anaanik piareersakkanik, assigisaanik nunami uninngasunik uninngasumasunilluunniit ullorissap anaata ilaanik singartiterinermi sakkorineqartartunik, pissarsiaqarsinnaagatta nunaqarfinnik suliffeqarfinnillu qanga ullorissap anaanik atuilluarnermut atassuteqartumut  sumiissusersiuiniarpugut.

Nalunaarusiaq:
Savissivik Survey 2014

 

Aqutsisoq:
Jørgen Skov Jensen

Sammivik suliffillu:
Peqqissusilerineq – Statens Serum Institut

Qulequtaq:
Genetisk karakterisering af spredningmønsteret for Neisseria gonorrheae stammer fra Grønland
(Kal.: Neisseria gonorrheae-t nagguiinik Nunatsinneersunik siaruaannerisa ilusaannik kinguaariaattut ilisarnaasersuineq)

Allaatigisaq:
Nunatsinni gonorré akulikittuararsuuvoq. Nunarsuaq tamakkerlugu nappaataasumik toqoraasartumut antibiotika-mut akiuussinnaaneq ajornartorsiutaavoq uumasuararlu tappiorannartoq ataasiinnarmik sananeqaatilik (bakteria) gonorré-mik taaguutilik ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata toqorarneqarsinnaajunnaarnissaa ernumassutigineqarmat katsorsartinnermi kapitinneq iisartagartornerlu innersuussutigineqartarpoq.

Nunatsinni ulloq manna tikillugu akikittumik iluaqutaalluartumilli iisartakkat atorlugit (ciprofloxacin) katsorsaasoqartarpoq, kisianni nakorsiat kapillugit tigusiffigineqartarneri bakteria-millu amerlisaasarunnaarnikuummata akiuussinnaanerat sukkasuumik siaruarteriataarsinnaavoq. Suliniutaasimasumi ersersereerpaa cipofloxacin suli sunniuteqarluartoq aamma Nuummi gonorré-rlutik nakorsiat amerliartuaartitsinertalimmik akiuussinnaanermillu aalajangiilluni misissorneqarsinnaasunngorlugit ataqatigiissaarinermik pilersitsisoqarnikuugatta. Nakkutilliinerli taanna qularaarput tamakkiisumik naammannersoq. Nunatsinni akiuussinnaanerup qanoq siaruaanneranik ilisimasaqarnerorusulluta 1960-iminngaanniilli bakteria-t nagguii Nuummi sineriammilu katersorneqarnikut misissorniarpavut. DNA-mik periutsit nutaaliat atorlugit siaruaannerup ilusaa sumiissuserfilersorniarparput nunarsuullu sinnerani ilisimatusakkanut sanilliunnerini nagguiit akiuussinnaasut suminngaanneernersut paasissavarput. Taamatut periuseqarnermi akiuussinnaanermik nakkutilliineq iisartakkamillu katsorsaammik akikitsumik sivisunerusumik piutitsinissaq siunissami pitsanngorsarsinnaavarput.

Nalunaarusiaq:
Genetisk karakterisering af spredningsmønstret for Nesseria gonorrhoeae stammer fra Grønland

 

Aqutsisoq:
Ann Dorte Burmeister

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Bundfaunasammensætningen i fjord- og udenskærsområderne ved Sisimiut:
Regionale, biologiske og fysiske forholds indflydelse på samfundsstrukturen og diversiteten
(Kal.: Sisimiut avataasa kangerluisalu naqqani uumasut ataatsimooruteqassusaat)

Allaatigisaq:
Pinngortitap imaani uumassusillit ataqatigiiaarnerannut immap naqqani ileqquminnik uumasuusut ilaatigut aalisakkanit qalerualinnillu tunisassiarineqartartunit nerisarineqartuummata pingaaruteqartutut inissisimapput. Immap naqqani uumasuni amerlanerit ilagigaluaraat Nunatta Kitaata immap naqqani uumasut assigiinngiiaassusaat pillugu ilisimatusarnerit ikittuinnaat ingerlanneqarnikuupput. Sisimiut kangerluisa naqqani uumasut ataatsimooruteqassusaat sumiissuserneranni assagiarsunnut naqqanilu aalisagaqassutsip kimeqassusaannut atassuteqartut pillugit apeqqutit qitiusut arlallit akineqarsinnaalissapput aamma pissamaatinik atuilluarnermut tunngatillugu innersuussutinut tunuliaqutitut ilisimasat tunngaviusartut annertusarneqassapput.

Ulluni makkunani Nunatsinni inuussutissarsiornermi immikkut isiginiarneqarpoq aatsitassarsiornermi inuussutissarnerup nutaamik ineriartortinnera, siornatigut aalisarnermut atassuteqarnerusumik inuussutissarsiortoqarsimalluni.

Ukiuni kingullerni qaqqanik kangerlunnik ungalusimasunik ujaraanik qaqutigoortunik misissueqqaarluni suliat avataanilu misileraallunilu uuliasiornerluni sulinerit amerliartorsimapput. Avatangiisimik naliliilluni periusissiornernut atatillugu piumasarineqartunik tunniussisinnaaneq anguniarlugu immap naqqaniittuni avatangiisini uumasut pillugit ilisimasanik pisariaqartitsineq suliat tamakku annertunerulersippaat.

Suliniummi uani pissamaatit uumasut pillugit siunnersuinermittaaq aatsitassarsiornermi paaserusutanut atassuteqartunut aamma ilisimasat aqqutissiuussissapput.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Bundfaunasammensætningen i fjord- og udenskærsområderne ved Sisimiut

 

Aqutsisoq:
Flemming Merkel

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Ny metode til overvågning af ynglesucces hos lomvier i Grønland
(Kal.: Nunatsinni appat piaqqiullaqqinnerannik nakkutilliinermi periusissaq nutaaq)

Allaatigisaq:
Nunatsinni appa immami timmaavoq pingaarutilik. Nunatsinni sumiiffinni amerlanermi appa akileriartorujussuuvoq peqquterpiaanillu nassaarnissaq siunissami appassinnaajuartoqassappat pingaaruteqarpoq. Timmiaqarfiit atugarissaarneranni timmissat piaqqiullaqqinnerat anguniakkami pingaarnersaavoq, kisianni najuulluni periuseq sivisuukkuutaarlugu timmiaqarfinniinnissaq ileqqut malillugit pisariaqarmat Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut – GN) paasissutissanik taakkuninnga katersinissaminik periarfissaqanngilaq.

Assiliivinnik namminerisamik piffissap ingerlanerani assiliisaartartunngortitsineq (tuluttut: time lapse) assinillu immikkuullarissunik misissueqqissaarneq atorlugu appat piaqqiullaqqinnerannik aalajangiisinnaanngortitsilluni Pinngortitaleriffik ineriartortitsigallarnikuuvoq. Sulisaasermi isumaqarpoq timmissat piaqqiullaqqinnerat aningaasatigut assartuinermilu naammassiuminartunngorlugu ukiut tamaasa nakkutiginnittoqarsinnaasoq. Taamaallaat ukiut allortarlugit sivikitsumik timmiaqarfimmi pineqartumi batteriinik hukommelseskortinillu ataasiaannarluni taarsiiartortoqarsinnaavoq.

Nunatsinni sumiiffinni marlunni assigiinngitsuni appat piaqqiullaqqinnerannik aalajangiinissamut atugassiat assit tulleriiaat sisamat katillugit pitsaalluinnartumik kisitsisitaqartut misilittaatigineqareerput. Pinngortitaleriffiup Nunatsinni sumiiffinni piaqqiullaqqinnermik nakkutilliinerit pingasunik ilaqqikkusuppaat kissaatigalugulu anguniakkamut atatillugu pisariaqartunik atorneqartussanik pisinissaq (assiliivik timer’illu, kal: piffissamik takutitsisartut/nalunaaruteqartartut)

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Ny metode til overvågning af ynglesucces hos lomvier i Grønland

 

Aqutsisoq:
Aili Lage Labansen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Støj ved lomviekolonier i 2014
(Kal.: 2014-imi appaqarfinni perpaluk)

Allaatigisaq:
Suliniut Nunatsinni appaqarfinni appaqassutsip appariartornerinik peqqutinik ersersitsisussatut  ph.d.-nngorniutinni ilaavoq. Pinngortitaleriffiup Aarhus Universitetillu akunnerminni suliniut suleqatigiissutigaat. Nunatsinni appaqarfiit piaqqiorfinni appat suli ikiliartornerat ersereerpoq naak ukiuni qulini kingullerni piniarneqarneri annikillinikuugaluartoq. Timmissamik taassuminnga pingaaruteqartumik atuineq siunissami ingerlaannarniassammat pingaaruteqarpoq ikileriarnerannut suut peqqutaanersut suussusersussallugit. Uani suliniummi ilaasumi anguniagaavoq imarmi sulluni nipinik tigooraasut atorlugit Nunatsinni angallatit appaqarfinni ingerlaarnerisa annertussusaat ilaatigullu inuit allat appaqarfinnik akornusersuineri allattorniarlugit. Suliniutaaqqaartumit inernerit ersersippaat piaqqiorneq tamaat motoorit perpalunnerinit akornusersorneqarnerit kisitsisinngorlugillu suussusersorneqarsinnaasunngorlugit piaqqiorfiit qanigisaani angallatinit assigiinngitsuniit motoorit perpalunneri suussusersorneqarsinnaasut. Ulloq manna tikillugu Nunatsinni appaqarfinni immakkut angallannerit qanoq akornusersuitiginersut ilisimaneqanngillat. Suliniummi ilaasumi allami timmissat akornusersuinernik assigiinngitsunut qisuariarneri akornusersuinerit kinguneri uuttorsinnaajumallugit misilittaatitut misissorneqassapput.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Støj ved lomviekolonier i 2014

 

Aqutsisoq:
Rasmus Berg Hedeholm

Sammivik suliffillu:
Pinngortitalerineq / Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Survival of the Fittest: Forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk
(Kal.: Uumaniallaqqissuseq: Saarulliit angisuuni mikinernilu aalisakkat qullugiaasa assigiinngitsut uumaniallaqqissusaasa assigiinngissutaat)

Allaatigisaq:
Aalisarnermik siunnersuinermi quperluup aalisakkaniittartup uumaannarnissaanut uumaffiata angissusaata angissusaa peqqutaasarnersoq paaserusunnera qitiulluinnarpoq. Ullutsinni aalisakkat angisuuniittut atortulersorluni toqqaasoqartarpoq, kisianni amerlanertigut saarulliit angisuut atorlugit quperlulersuigaanni atuilluarnissamik qularnaarinninnissamut aqqutissaagunanngilaq. Uani suliniummi saarulliit quperlui aalisakkat angisuuneersut aalisakkanit minnerneersuninngaanniit uumaniarnissaminnik periarfissaqarnerunersut misissorniarparput.

Aatsitassat oqimaatsut saarulliup angissusaanut atassuteqarput. Taanna “aatsitassap oqimaatsup nalunaaqutsiinera” qullugissap suaanut ataasiakkaanut kingusinnerusukkullu saarullik sissilioreeraangat sissianut nalunaaqutsiinera ingerlaqqittarpoq. Taamaammat qullugissap silliani aatsitassaq oqimaatsup annertussusaa uuttorlugu aalisakkap qullugiaa aalisakkamit angisuuminngaanneersersoq mikinermilluunneernersoq naatsorsukannissallugu periarfissaavoq.

Kapisilinni arnavissanik suffisariaannarnik assigiinngitsunik angissuseqartunik (40-100 cm) 100-t miss. saarullittarfimmi suliniut tunngaveqarpoq.  Aalisakkani suannilu aatsitassaq oqimaatsoqassusilerneqartarpoq. Piffinni assigiinngitsuni pingasuni suffereernerisa kingorna aalisakkap qupersui pisarineqartarput – quperloqarnerup nalaata aallartinnerani naanerani qiteqqunneranilu. Quperlut sissianni aatsitassat oqimaatsoqassusilerneqartarput, tamatigullu quperlut aalisakkani angisuuni mikisunilu qanoq amerlatigisut uumaannarsimanersut aalajangerneqartarpoq. Periuseq misissueqqissaarnersoq GEUS  (DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND) suleqatigalugu ingerlanneqarput.

Nalunaarusiaq:
Survival of the fittest: Forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk

 

 

Aningaasaliissut II

 

Aqutsisoq
Nina Odegaard Nielsen

Sammivik suliffillu:
Peqqisusilerineq / Peqqissaanermut Peqqissutsikkullu Ilisimatusarnermut Institutsi

Qulequtaq:
Er D-vitamin status relateret til type 2 diabetes i Grønland?
(Kal.: Nunatsinni D-vitamineqassuseq sukkorneq type 2-mut atassuteqarpa?)

Allaatigisaq:
Kalaallit innuttaasuinik misissuinerit ilisimatuup Peter Bjerregaard-ip suliarisimasaani aallaaveqarluta kalaallini inersimasut aaminni D-vitamineqassusaat uuttortarnikuuagut naatsorsukannerlugulu D-vitamineqassutsip piffissap ingerlanerani (1987-2010) allanngornera. Inerneriugallartut ersersippaat 1987-imiit annertungaatsiartumik apparsimasoq. Maanna sukkorneq type 2-mut D-vitamiineqassuserlu ataqatigiinnersut mississorniarparput. Sukkorneq type 2 aamma D-vitamiineqassuseq appasissoq ataqatigiinnerat uppernarsaaserluarnikuuvoq; D-vitamineqassuseqarpiannginneq insuliiniliorsinnaarpiarunnaarsitsisarsorineqarpoq insuliinimullu malussarpiarunnaartitsilluni. Kalaallit utoqqassat 30 %-ii sinnerlugit sukkorput imaluunniit sukkortunngoriaannaallutik. Tamanna annertuumik akulikippoq Nunatsinnimi 1980-ikkut sioqqullugit sukkorneq ilisimaneqarpiaranilu malugineqarpiarneq ajormat.

Kalaallit inuiaqatigiianni nerisamik allannguinerit ileqqut malillugit nerisaaseq (kalaalimerngit, soorlu nerpik puisillu aamma arferup neqaa orusalu) D-vitamiineqangaatsiartunik nerisarunnaarneq europamiut nerisassaataannik eqqussanik nerineqarnerulersut (qallunaamerngit) D-vitamiinikitsuararsuit kinguneraa kalaallit akorngini arlalipparujussuit D-viitamiinimik amigaateqalernerat.

Isumliutersuutigigallarparput kalaallit D-viitamiineqarpianngitsut sukkernermik type 2-qaleriataarsinnaasut, tamatumannga siunnersuutigigatsigu kalaallit D-vitamiineqarpiannginnermut malussajasuararsuusut inuttut sananeqaatiminni kalaaliminerni D-viitamiinip katersuuttarnerinut annertuunut tulluarsarnikuummata. Taamaappat D-vitamiineqassutsip qaffasissusaa inuiaqatigiinni allani nalinginnaasuugaluartoq kinguneqartitseratarsinnaavoq type 2-mik sukkortunngornermik. D-viitamiineqarpiannginnerup type 2-millu sukkortuunerup ataqatigiinnerannik ilisimasaqarneq tunngaviliisinnaavoq Nunatsinni D-viitamiineqarpianngitsitsinaveersaarnermut peqqissutsikkullu pitsaasumik kinguneqartitsilluni.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Er D-vitamin status relateret til type 2 diabetes i Grønland?

 

Aqutsisoq:
John Mortensen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Bøjer i Nuup Kangerlua
(Kal.: Nuup Kangerluani puttasutt kisakkat)

Allaatigisaq:
Nunatsinni Sermersuup milliartorneranik misissukkat Nunatta kitaani piffissaq kingulleq siaruariartorput. Nuup Kangerluani Sermersuup naqqani tatsit kissartuusinnaasunik misissoqqammikkani qularnaajaasoqarnikuuvoq. Najoqqutarineqarpoq Nuup Kangerluani imaq kissartoq. Nuup Kangerluarni sarfap ukiup ingerlanerani nikerarnera ukiullu tamaasa nikerarnera kangerlunni puttasut kisakkat qeqqanut inissitat uuttuutinik arlalinnik atortulersukkat ikiortigalugit misissornissaa suliummi anguniagaavoq. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kangerluit allat atortunik taakkunannga atuilluni nakkutilliisoqarsinnaavoq.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Bøjer i Nuup Kangerlua

 

Aqutsisoq:
Outi Tervo

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Helt tæt på grønlandshvalen – Akustisk adfærd målt fra ryggen af hvalen

Allaatigisaq:
Hvalernes sang har været genstand for en intens forskning i årtier. På trods af store fremskridt i inden for lydforskning, er sangens funktion stadig gådefuld. Forbedret biologging teknik med ultra kompakte datalagre på flashcard åbner nye døre, der kan give indsigt til hidtil ukendte aspekter af havpattedyrs adfærd og til deres undersøiske miljø. Det er nu muligt at bevæge sig fra passive akustiske metoder, hvor man lytter på afstand , til metoderne hvor optageren bliver placeret bogstaveligt talt oven på hvalen og gemmer data i en såkaldt arkiverings tag. I denne undersøgelse vil grønlandshvalernes akustiske adfærd blive undersøgt ved hjælp af arkiverings tags som optager og gemmer data i meget høj opløsning for akustiske data, 3D bevægelses og retnings data samt dybde data. Denne metode muliggør en detaljeret beskrivelse af omgivende støjniveau og lyd produktion af hvalen. Data fra projektet bruges til at fastslå hvilken rolle sang har i seksuel adfærd og fouragering samt hvordan sangen varierer mellem forskellige individer. Denne undersøgelse vil også levere data for et banebrydende udviklingsprojekt på Grønlands Naturinstitut af en satellit forbundet akustisk optager.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Helt tæt på grønlandshvalen – Akustisk adfærd målt fra ryggen af hvalen

 

Aqutsisoq:
Mads Peter Heide-Jørgensen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Dykke respons hos havpattedyr

Allaatigisaq:
Det har længe været et paradox at havpattedyr under dykningen sænker deres hjerteryme til en femtedel eller mindre af deres hjerterytme i overfladen. Den væsentligste del af havpattedyrenes fysiske aktivitet foregår under dykningen når de svømmer eller glider ned i dybet, skal fange bytte eller må svømme tilbage til overfladen. Det er modsat alle landlevende dyr som øger antallet af hjerteslag og udvider blodkarrene under fysisk aktivitet på land. Havpattedyrenes fald i hjerteslagsrytmen under dyk fungerer som en ‘kæmpe kontakt’ der forhindrer blodtilførsel til de fleste organer og stopper al unødvendigt iltforbrug. Undersøgelser af hjerteslagsrytmen har dog været begrænset til sæler eller til hvaler som i fangenskab er dykket til relativt lave dybder. I Grønland har vi imidlertid mulighed for at lave undersøgelser på fritlevende hvaler som dykker til store dybder. Nærværende projekt vil udstyre udvalgte havpattedyr med mikrosensorer der måler dyrenes EKG samtidig med at deres muskel aktvititet registreres (dvs. slag med halen).
projektet skal de nødvendige instrumenter indkøbes, men projektet baserer sig iøvrigt på feltarbejde som er financieret fra anden side.

 

Aqutsisoq:
Emma Kristensen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Naturvidenskabelig terminologi – Grønlandsk

Allaatigisaq:
Pinngortitaleriffik ansøger hermed om støtte til gennemførelse af en terminologi-workshop samt til udarbejdelse af en naturvidenskabelig terminologi-liste i form af et
dansk-engelsk-grønlandsk opslagsværk, der

1. rummer forståelige og klare definitioner på naturvidenskabelige fagtermers betydning
2. præciserer ordklasser og morfologi.

Ønsket er at oversættere, beslutningstagere, embedsmænd og uddannelsessteder skal have et opslagsværk, der kan medvirke til klarhed og præcision inden for et område, der ofte fremstår mere komplekst og svært forståeligt end det burde være, fordi der ikke findes officielt blåstemplede ord og udtryk på grønlandsk.Det primære mål er kort sagt, at give det grønlandske samfund et redskab til at etablere et fælles sprog om udtryk, der er vigtige i debatten om Grønlands natur.Et sådan opslagsværk vil kunne give konsensus om termerne, hvilket vil løfte både kvalitet og niveau af oversættelser til grønlandsk. Samtidig vil samfundets rigdom af termer også højnes. Publikationen skal udgives både som tryksag og online.

Ukiumoortumik nalunaarusiaq:
Naturvidenskabelig terminologi – grønlandsk

 

Aqutsisoq:
Morten Birch Larsen

Sammivik suliffillu:
Pinngortitaq/ Pinngortitaleriffik

Qulequtaq:
Baseline målinger af sjældne jordarters metaller

Allaatigisaq:
Der er i disse år diskussion om sjældne jordarters metaller i Grønland, hvilket skyldes at der er lokaliseret en af verdens største forekomster af de sjældne jordarters metaller i fjeldene omkring Narsaq i Sydgrønland. Metallerne er blevet meget eftertragtede, da de bruges i en lang række forbrugerprodukter – eks. mobiltelefoner og computere. Kendskabet til stoffernes toxicitet er relativt begrænset, ligesom der er begrænset kendskab til stoffernes baggrundskoncentrationer i Grønland. Formålet med nærværende projekt er at indsamle eksisterende data og samtidig få nye data på koncentrationer af sjældne jordarters metaller i jord, ferskvand og saltvand fra forskellige dele af Grønland. Dataindsamlingen sker ved at gennemgå offentlige rapporter og databaser. Nye data indsamles ved at få Naturinstitut- tets forskere til at udtage jord og vandprøver i forbindelse med det feltarbejde som udføres forskellige steder i Grønland. På baggrund af tidligere og nye analyseresultater opnås informationer om koncentrations- niveauer og variationer i det Grønlandske miljø. Disse data kan bruges til at vurdere udledningskrav ved mineprojekter, ligesom de på sigt også kan bruges til udarbejdelse af grænseværdier.

 

 

Aqutsisoq:
Thorkild Kjærgaard

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Ilisimatusarfik

Aqutsisoq:
Teknologisk modernisering i Grønland

Allaatigisaq:
Projektets overordnede formål er at undersøge de historiske forbindelser mellem teknologi-, erhvervs- og samfundsudvikling i Grønland i perioden efter anden verdenskrig. Umiddelbart efter krigen indledte reformivrige grønlændere og danskere et samarbejde om at gøre Grønland til en moderne velfærdsstat og et demokrati efter dansk-europæisk forbillede. Midlerne var udbygning af den politiske administration og styrkelse af de politiske og kulturelle bånd mellem Grønland og Danmark, men i høj grad også nye boliger, hospitaler, veje, fiskekuttere, fabrikker, forsynings- og renovationsanlæg m.m. Udgangspunktet for dette projekt er, at teknologi-, erhvervs- og samfundsudvikling er nært forbundet. For at forstå den rolle, som teknologi har spillet for moderniseringen af Grønland, vil der i projektet blive sat fokus på indførslen og opbygningen af ny “hardware”, som for eksempel infrastruktur, maskiner, bygninger og fabrikker, men også på viden, færdigheder, værdier, samarbejde og konflikt.
Der søges om midler til en workshop ved Grønlands Universitet, hvor forskere fra Grønland og Danmark vil præsentere forskning og planlægge fremtidigt samarbejde.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Teknologisk modernisering i Grønland

 

Aqutsisoq:
Ole Marquardt

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Ilisimatusarfik

Qulequtaq:
Grønland i tal. Introduktion til studiet af tre hundrede års kvantitative Grønlandshistorie

Allaatigisaq:
Bogudgivelse (antologi) på Aarhus Universitetsforlag, “Grønland i tal. Introduktion til studiet af tre hundrede års kvantitativ Grønlandshistorie” (foreløbig titel). Redaktion:
Dr.phil. Jørgen Fink, Historisk afdeling ved Aarhus universitet; mag.art. Klaus G. Hansen; lic.phil./PhD Ole Marquardt, afdeling for kultur- & samfundshistorie ved llisimatusarfik.
I bogen, som rummer bidrag fra 15 forskere fra Grønland og Danmark, præsenteres og analyseres en række udvalgte kilder fra den del af Grønlandshistorien, der kan sættes tal på og behandles statistisk. Bidragene rummer endvidere vejledninger til, hvad der findes af kvantitative/statistiske oplysninger om Grønlands historie i kolonitid og i den post-koloniale periode, samt i hvilke arkivfonde og/eller publikationer disse oplysninger skal søges.
Bogen henvender sig til studerende, forskere og andre med interesse for Grønlands historie gennem de seneste tre århundreder.

Nalunaarusiaq inaarinertalik:
Grønland i tal

 

Aqutsisoq:
Anne Mette Jørgensen

Sammivik suliffillu:
Inulerineq (Humaniora) / Københavns Universitet

Qulequtaq:
Grønlandske visuelle erindringer

Allaatigisaq:
Nationale og lokale museer promoverer og genfortolker historie, og dette foregår ikke sjældent ved brug af visuelle medier. Hvordan folks erindringer påvirkes af visuelle medier på kort såvel som langt sigt, er endnu sparsomt belyst. Projektet vil derfor, ved at forevise film om industrialisering i Grønlands fiskeri og minedrift, undersøge folks visuelle erindringer og arkivfilms potentialer i sådanne erindringsarbejder.

Projektets teoretiske perspektiv er en undersøgelse af, hvordan visuel erindring produceres og revideres af folk for at indgå i konstitueringen af ”an inner script by which we live our lives” (Conway 1998:6). Med andre ord, er erindring afgørende for folks identitetsdannelser. Derfor vil et genbesøg af historiske begivenheder både producere ny teoretisk viden om erindringsprocesser og ny empirisk viden om, hvordan industrialiseringer i Grønlands fiskeri og minedrift er blevet oplevet lokalt. Dermed undersøger projektet også mulighederne for en fornyet historieskrivning med stor relevans i vores nutid.

Conway, J. K. 1998: ‘When Memory Speaks: Reflection on Autobiography’. New York: A. A. Knopf

 

Akunniliulluni paasissutissiisoq / Danskisuumiit kalaallisuunngortitsisoq:
Arnajaaq Lynge, MSSc