2018

Pulje I

 

Projektleder:
Anne Lisbeth Schmidt

Fakultet / Forskningsinstitution:
Humaniora / Nationalmuseet, Forskning, Samling og Bevaring, Danmark

Titel:
SKINDDRAGTER FRA INUIT
Analyse af formgivning, dyreart og materialeforbrug til identifikation af historiske dragter

Beskrivelse:
Nationalmuseet i Danmark har verdens største samling af historiske skinddragter fra inuit i Grønland og Nordamerika, men 1 /4 har mistet deres fysiske inventarnummer. Herved er væsentlige accessionsoplysninger om folk, køn, datering, indsamler, sted etc. gået tabt. Uden kontekst har dragterne ingen forskningsmæssig og kulturhistorisk værdi.
Med SKINDDRAGTER FRA INUIT fremstilles en forskningsbaseret identifikationsnøgle, som kan anvendes til at bestemme dragtdeles tilhørighed: folk, køn, datering etc. ldentifikationsnøglen er baseret på ny metodisk identifikation af tre parametre: 1) dragtdelens formgivning jf. bestemmelse af betegnelse og kønsmæssigt tilhørsforhold, 2) skindenes dyreart bestemt ved mikroskopi af hår samt dna-analyse og 3) materialeforbrug bestemt ved 2D- og 3D-opmåling. Alle metoder er skånsomme over for sarte skindmaterialer.
Vha. identifikationsnøglen efterforskes accessionsprotokollen for sammenfaldende oplysninger. Den tabte forbindelse kan – antagelig – genetableres til inventarnummeret i accessionsprotokollen, hvorved genstandens kulturhistoriske værdi genskabes.
Genstande, der ikke genkendes i protokollen, er antagelig ikke blevet nummereret efter accessionen. For disse genstande vil artsbestemmelse og materialeforbrug sammen med bestemmelse af betegnelse og de elementer, der indgår i dragtdelen, dog alligevel have væsentlig betydning for indkredsning og bestemmelse af oprindelse og datering. ldentifikationsnøglen kan desuden anvendes til at teste, om genstande evt. kan være fejlnummereret. Metoden er anvendelig på alle museers dragtsamlinger fra inuit.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Ph.d. forsvaret er offentligt, og der udgives monografi (dog i begrænset oplag).
Derefter udgives en antologi i Nationalmuseets række af publikation (PNM), antagelig i 2020.
Der udgives også en række artikler, både forskningsmæssige og populære, efter ph.d.­forsvaret.

 

Projektleder:
Dorthe Petersen

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Asiaq – Grønlands Forundersøgelser

Titel:
Suspenderet sediment i Grønlandske søer – pilotprojekt

Beskrivelse:
Explanation of research area with brief description of project, purpose and research questions. The text must be suitable for publication (max 200 words):
Der findes i dag meget lidt viden om den rumlige og tidslige variation i suspenderet sediment i grønlandske søer, som modtager smeltevand fra Grønlands indlandsis. Smeltevand fra Grønlands indlandsis fører store mængder af finkornet, uorganisk materiale med sig. Under transporten fra is til hav vil dele af sedimentet bundfælde i søer og elve, mens resten vil nå det marine miljø.
Det suspenderede sediment har stor indflydelse på disse økosystemer, idet sedimenterne påvirker næringsstof-tilgængeligheden og lys-nedtrængningen i vandmasserne (Hawkings et al. 2015, Bhatia et al. 2013). Indholdet af suspenderet sediment i søerne har endvidere indflydelse på den samfundsmæssige udnyttelse af vandressourcerne til bl.a. vandkraft. De lokaliteter i Grønland, hvor der potentielt kan udvindes mest energi ved vandkraft, er søer, som modtager store mængder smeltevand og dermed sedimenter fra Grønlands indlandsis. Det suspenderede materiale i vandet vil forårsage slid på vandkraftturbinerne, og har derfor indflydelse på anlægsomkostningerne via materialevalg samt vedligeholdelsesudgifterne.
Vi vil i dette projekt inddrage eksisterende og ny viden omfattende både vandprøver og satellitbilleder for at tilvejebringe et første kendskab til den rumlige og tidslige variation i indholdet af suspenderet sediment i Grønlandske søer, som modtager smeltevand fra Grønlands indlandsis.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Asiaq afholder årlige hydrologiske brugermøder med Nukissiorfiit og Grønlands Selvstyre. Nukissiorfiit driver de vandkraftværker, der allerede er etableret i Grønland. Grønlands Selvstyre ved Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi arbejder i disse år på at markedsføre Grønlands vandkraftpotentialer til udenlandske firmaer og investorer. Resultaterne af projektet vil blive præsenteret ved et af disse brugermøder, og således blive videregivet direkte til de institutioner for hvem resultaterne forventes at have størst samfundsmæssig interesse.
De historiske og nye data om suspenderet sediment i søer, som samles i dette projekt vil umiddelbart bidrage til det større forskningsprojekt, PROGLAKE (finansieret af Carlsbergfondet), se nærmere beskrivelse i Bilag 1 og 2. Herigennem forventes resultaterne at indgå i en peer-reviewed videnskabelig artikel. Herudover vil data blive stillet til rådighed for andre forskningsprojekter.

 

Projektleder:
Eva Garde

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønland Naturinstitut

Titel:
Grundstofanalyse af narhvaltænder – fungerer narhvalens tand som et klimaarkiv?

Beskrivelse:
Grundstofanalyser ved brug af X-ray flourescence (XAF) spectrometry kan bruges til en række forskellige formål, herunder at rekonstruere tidligere klimatiske begivenheder og ændringer i fortidens havmiljø samt bruges til biologiske undersøgelser af fx forurening i havet og tungmetal-koncentrationer. Narhvalens lange, snoede stødtand vokser i takt med, at hvalen bliver ældre og er som sådan en tidsserie, der strækker sig gennem hvalens leveår. Tanden bygges op af lag, hvor hvert lag repræsenterer et år. Stødtænderne, der vil indgå i dette projekt, er indsamlet fra den grønlandske fangst af narhvaler i både Øst- og Vestgrønland og repræsenterer en tidsserie fra starten af 1940’erne frem til 2017. Gennem en non­destruktiv XRF-scanning af tænderne kan vi registrere grundstof-koncentrationerne for hvert lag, eller år, gennem hvalens liv. Vores hypotese er, at de miljømæssige forandringer i Grønland, som er et resultat af klimaændringerne, bliver lagret i narhvalernes tænder, som således fungerer som et helt unikt ‘klimaarkiv’. Tanden er ligeledes et arkiv for den grundstofsammensætning, som findes i det område, hvor hvalen befinder sig. Formålet med dette projekt er 1) at dokumentere de miljømæssige forandringer, der sker i havet i Arktis gennem XAF-analyser af grundstofsammensætningen i narhvaltænder og 2) at undersøge om grundstofsammensætningen kan bruges som et mål for populationsstruktur af narhvaler i Grønland.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Narhvaler har stor kulturel betydning for befolkningen i Grønland og der er i Grønland derfor interesse for ny viden om narhvaler. Narhvaltænderne, der indgår i projektet, er indsamlet fra den grønlandske fangst af narhvaler i samarbejde med grønlandske fangere. Vi vil formidle alle projektets faser gennem video, billeder, figurer og tekst og sammensætte dette til en formidlingsvideo, der vil blive lagt op på Grønlands Naturinstituts hjemmeside. Videoen vil bestå af levende og still-billeder af prøvetagning og XRF-scanning af tænder på SNM samt af den efterfølgende dataanalyse. Resultater præsenteres i form af tekst, figurer og speak i videoen. Således vil folk i Grønland få et indblik i biologernes arbejde og metoder samt ny viden om narhvalerne gennem en populærvidenskabelig formidlingsform.

 

Projektleder:
Jordi Cristóbal Rosselló

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Asiaq – Grønlands Forundersøgelser

Titel:
Chasing Clouds or how do Cloud Dynamics Influence Arctic Hydrology

Beskrivelse:
Surface air temperatures in the Arctic have shown a significant increase especially in the past few decades. Arctic amplification (more pronounced increases in air temperatures in the Arctic compared to other parts of the globe), is causing significant impact on the environment: the melting of snow and ice, sea-ice retreat, a rise in the global sea level and increases in precipitation and local evaporation are just some of the consequences of the Arctic being a warmer place. Warming processes in the Arctic are strongly linked to cloud cover and water vapor dynamics that influence downward longwave radiation. While clouds reduce the shortwave flux to the surface through their high albedo, cloud cover augments the downward longwave flux to the surface increasing surface warming. Therefore, clouds play a key role in the Arctic by modulating downward and upward surface radiation. The overarching science question addressed by this project is how cloud dynamics influence hydrological processes in the Arctic. To address it, we will integrate remote sensing imagery, field instrumentation and modelling approaches from the plot to the regional scale at Disko Bay to: 1) locally analyze the effect of cloud cover and type on the shortwave and longwave radiation balance and river discharge and; 2) regionally map and validate cloud cover and type.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
This dataset will be of significant scientific value in better understanding the physical interactions within Greenland ecosystems, especially the hydrologic cycle. Greenland’s future infrastructure development and resource exploration also requires an understanding of the current and projected land surface hydrology as it relates to climate warming trends. In a country that is vast, rugged, and largely not amenable to rigorous field testing, remote sensing arguably provides the only feasible way for mapping and understanding the underlying Earth processes driving the surface changes at large watershed or regional scales. This project is also embedded in the GEM (www.g-e-m.dk) research activities and, thus, will cater an active Greenland ecosystem research community. Additionally, this project has the potentiality to yield direct economic benefits for Greenland because local and spatially distributed cloud cover and type is critical for projecting water availability, for managing water as well as for aviation planning. Moreover, more than 40% of the Greenlandic population lives in the Disko Bay area and relies on a subsistence economy based on fishing and hunting. Thus, changes in surface warming patterns may exert a strong influence on these natural resources affecting Disko Bay’s population economy and way of life. A local and spatial quantification of the cloud effects on Arctic warming will help mitigating these effects by serving as crucial input data for local and regional Government planning.
The outcomes of this project will be: a) calibration and validation of the methodology framework (see Fig. 1) using selected data from 2016 to present; b) dataset and maps of cloud cover and type for selected periods from the Disko Bay area; c) submission of at least one scientific paper to a peer-reviewed journal. The resulting cloud type and cover maps will be available through Asiaq’s webpage following OGC international metadata standards.

 

Projektleder:
Rasmus Hedeholm

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Radiocarbon referencekronologi på sælkæber

Beskrivelse:
Aldersbestemmelse af langt-levende marine dyr er vanskelig, og man skal helst have mere end en metode til aldersbestemmelsen. En relativ ny metode er bombedatering. Bombedatering bliver mest præcis hvis den baserer sig på en lokal referencekronologi. En referencekronologi etableres ud fra materiale med kendt alder, og kendt fangsttidspunkt. Der findes ikke nogen referencekronologi for Grønlandske farvande, særligt ikke for dybhavet.
I dette projekt vil vi anvende sælkæber indsamlet af Grønlands Naturinstitut gennem de sidste 60 år. For alle kæberne findes der information om fangsttidspunkt, fangststed og sælens alder. Kæberne er derfor et perfekt materiale til at etablere en referencekronologi.
Lidt materiale udbores fra hver en tand i hver kæbe, og mængden af radioaktivt kulstof (14C eller radiocarbon) bestemmes. Ved at gøre dette fra nok sælkæber kan vi bestemme hvornår den såkaldte
’Bombepuls’ findes i hver kæbe, og præcist hvornår ’Bombepulsen’ ses i det grønlandske fødenet. Referencekronologien vil dermed gøre det muligt at bestemme alderen på f. eks. finhval, pukkelhval, narhval, Fabricius sorthaj og grønlandshaj meget mere præcist end man kan på nuværende tidspunkt. Yderligere vil referencekronologien kunne anvendes i på mange andre arter fra det marine miljø der er svære at aldersbestemme.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Resultaterne vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Derudover vil resultaterne danne basis for andre projekter, hvor der vil blive henvist til dette projekt.

 

Projektleder:
Rasmus Nygaard

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Laksens udbredelse og bestandsstørrelse i Kapisillitelven bestemt ved el-fiskeri og eDNA

Beskrivelse:
Laksen i Grønland gyder kun i Kapisillitelven. I 2017 dokumenterede vi, at bestanden er gået voldsomt tilbage siden 1960. Både de gamle og nye undersøgelser blev gennemført med el-fiskeri, men de dækkede ikke hele laksens udbredelse. I studiet vil vi anvende to forskellige metoder til at bestemme hele udbredelsen, samt undersøge om bestandstilbagegangen fortsat er synlig. Ud over el-fiskeriet vil vi indsamle DNA fra vandet (eDNA). Hvis der er laks til stede, kan man finde eDNA i vandet, og kombinationen af de to metoder vil give et mere korrekt billede af både udbredelsen og antallet af laks. Hvis eDNA metoden fungerer, kan den bruges som en nem og hurtig metode til at undersøge den mulige tilstedeværelse af laks i andre grønlandske elve.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Resultaterne formidles gennem GNs hjemmeside, samt en videnskabelig artikel såfremt resultaterne tillader det. Derudover er der lavet en aftale med Polarfronten om en artikel omkring laksen ved Kapisillit. Her vil tidlige resultater fra dette projekt indgå.
Under opholdet i Kapisillit vil vi snakke med lokale, særligt de ældre, og høre deres bud på antallet af laks, som bliver fanget nu i forhold til tidligere.

 

Projektleder:
Tenna Kragh Boye Hedeholm

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Prøvetagning af pukkelhvaler i Godthåbsfjorden ved brug af drone – pilotstudie

Beskrivelse:
Pukkelhvalerne i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) har flere gange dannet grundlag for diverse studier foretaget af Grønlands Klimaforskningscenter. I dag indsamles blandt andet halefotos af pukkelhvalerne, biopsier ved brug af armbrøst til brug i køns- og slægtskabsanalyser, samt af kropsmål af døde pukkelhvaler fra flænsninger til analyser af dyrenes fysiske form og deres effekt på økosystemet. Størstedelen af de økologistudier, som laves på hvalerne i fjorden, kræver at man bevæger sig tæt på dyrene. Det kan være særdeles vanskeligt at komme tilstrækkeligt tæt på hvalerne, for at sikre prøverne, og til tider indhentes én type prøve på bekostning af en anden. Ligeledes, har det ikke været muligt at lave bådbaseret studier af de levende dyrs kropkondition.

Her kan brugen af droner vise sig brugbar. Dette projekt vil undersøge og videreudvikle brugen af droner til indsamling af ID billeder og luftfotos af pukkelhvaler, hvorfra kropsstørrelse kan vurderes og hvor meget hvalerne tager på over en sæson, samt undersøge mulighederne for indsamling af blåst fra hvaler i Nuup Kangerlua til, for eksempel, DNA analyser.
Brugen af droner kan effektivisere og udvide den nuværende prøveindsamling, samt åbne mulighederne for nye studier.
Dronestudier af hvaler kræver ekspertise, som projektet har til hensigt at opbygge i Grønland.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Formidling af pilotstudiet vil ske klimaforskningscentrets hjemmeside, facebook og twitter samt i lokale medier.

Videnskabelige artikel, hvis data tillader.

 

 

Pulje II

 

Projektleder:
Caroline Bouchard

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Aalisakkat: Distribution of fish and zooplankton around Greenland

Beskrivelse:
Around Greenland, pelagic fish and zooplankton represent a major food source for marine mammals, seabirds and commercial fish species. However, scientific knowledge of Greenland pelagic ecosystems is limited. The project aims to map the current distribution of zooplankton and pelagic fish populations around Greenland as a baseline for future studies on climate change. Specifically, the project aims to: 1) assess the current composition, distribution and abundance of zooplankton and pelagic fish around Greenland; 2) study spatial patterns of polar cod recruitment; and  3) investigate the physical and biological drivers underlying these patterns. This project will be based on acoustic data and biological sampling conducted during the expedition GLACE (GreenLAnd Circumnavigation Expedition) organized by the Swiss Polar Institute. The main approaches will be to: 1) link the zooplankton and fish distribution data collected during GLACE with different parameters of the physical environment (e.g. salinity and temperature from the CTD deployments, glaciers observation), and with data on other trophic levels (e.g. primary producers, seabirds, marine mammals) according to possibilities offered by the other teams participating in the expedition and 2) compare our data with similar work being conducted by colleagues in the Canadian side of Baffin Bay and in the Svalbard area.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
The project principle investigator (Bouchard) and her home institution (Greenland Institute of Natural Resources) are dedicated to formulate research and monitoring programmes relevant to the Greenlandic society and to communicate the findings appropriately to politicians, administrators and the public. As such, the knowledge gained during this project will help the assessment of natural resources and provide scientific advice on managing fish stocks in Greenland. We will disseminate the project results to the scientific community with at least two scientific articles in highly-ranked peer-reviewed journals and two presentations at international conferences. We will also communicate relevant information about the project with the Greenlandic public using different platforms such as Internet home pages (natur.gl, gcrc.gl) and social media (GCRC Twitter and Facebook page).

 

Projektleder:
Karina Hofman

Fakultet / Forskningsinstitution:
Humaniora / Grønlands Universitet

Titel:
Finding Your Own Voice in a Global Community

Beskrivelse:
Et forskningsprojekt i den grønlandske folkeskole indenfor creative writing og sproglig kreativitet i engelskundervisningen, som søger at fremme motivationen gennem en legende, eksperimenterende og afprøvende tilgang, der kan medvirke til at skabe et nuanceret, flydende og præcist sprogbrug i intersproget. Afsættet skal findes i at udvikle, afprøve og evaluere læringsdesign indenfor creative writing og skroglig kreativitet i engelskundervisningen i den grønlandske folkeskole. Forskningsprojektet vil opbygge et samarbejde med folkeskoler både på kysten og i hovedstaden, hvor vidensdeling og kollaborative samarbejder såvel som individuelle forløb med folkeskolelærere vil indgå.

Formål:
Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge, udvikle og afprøve didaktiske design for creative writing og kreativitet i sprogundervisningen i den grønlandske folkeskole.

Forskningsspørgsmål:

  • Hvordan kan indførelsen af creative writing i engelskundervisningen fremme accuracy og fluency i folkeskolen?
  • Hvordan kan it i sammenhæng med creative writing og en kulturbåret undervisning understøtte motivationen for sprogudvikling i engelskundervisningen?
  • Hvordan kan udviklingen af sproglig kreativitet fremme forudsætninger for barnets udviklingen af accurary og fluency?
  • Hvordan kan creative writing indtænkes i en fremmedsprogstilgang?
  • Hvordan kan rammedesign og eleven som didaktisk designer indgå i creative writing?
  • Hvordan kan hybride læringsrum indgå i udviklingen af kreativitet?

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Forskningsprojektet inddrager både mine fem linjefagsstuderende, der fungerer som projektets forskningsassistenter og projektets folkeskolesamarbejdspartnere, der deler viden og erfaring om deres engelskundervisning i den grønlandske folkeskole. Cafeworkshopperne er tiltænkt sproglærere i folkeskolen, der ønsker at opnå viden omkring creative writing og få ideer til implementering i egne klasser. Det er hensigtsmæssigt, at de sprogfag, der læser flere ugentlige timer end engelsk, ligeledes implementerer sproglig kreativitet i deres undervisning, således at der sker et sprogligt samarbejde omkring projektets tiltag. Efterfølgende vil det være muligt at følge projektet gennem lærernes fagblad og via sociale medier. Hvis en skole ønsker et mere dybdegående kursus i creative writing og sproglig kreativitet eller hjælp til implementering af dette, vil det være muligt at trække på min forskningsgruppe til sparring og til afholdelse af seminarer og kurser på den pågældende skole.

 

Projektleder:
Lorenz Meire

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Greenland’s First Real-Time Online Water Temperature Measurements

Beskrivelse:
The Greenland Ice Sheet is melting at an unprecedented rate, and as a result, the fjords and continental shelves around Greenland are exposed to an increasing freshwater runoff. In this project, we aim to further develop an existing network of moored instruments which record pressure, temperature and salinity in the fjord and install a new instrument in Nuuk. Scientifically, the goal of the proposal is to provide new data on seasonal changes in temperature and salinity at the mouth of the fjord, which will further complement the existing network and provide new inside on the physical dynamics at the mouth of the fjord ecosystem. Additionally, we aim to increase the public awareness of the Nuuk citizens for their fjords physical surrounding. Data collected by the new instrument will be shown online in real-time, allowing people to check and follow the changes in water temperature and salinity in Nuuk.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Data from this project will be in real-time available on the new climate centre website (www.gcrc.gl) with explanation on physical processes in Greenland fjords. In this way we want to engage the wider public in the physical measurements we perform and the importance of it. To increase visibility, results will be presented in national (KNR, Sermitsiaq, Nuuk ugeavis) media.

 

Projektleder:
Mie Winding

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Levende eller død

Beskrivelse:
Formålet med projektet er at undersøge ferskvandstolerance hos de dominerende vandloppearter i Young Sund, Nordøstgrønland. Dyreplankton er et essentielt led i havets fødekæde, hvor de kanaliserer energi fra planteplanktonet videre op i fødekæden. Sammensætningen og mængden af dyreplankton er derfor vigtig, da de er føde for kommercielle vigtige arter som fisk, fugle og hvaler.

Klimaet ændres hastigt i de arktiske egne, og det forventes, at temperaturen i visse dele af Grønland vil stige med i underkanten af ti grader celsius indenfor de næste hundrede år. En så markant ændring af klimaet vil fa væsentlig indflydelse på de grønlandske og arktiske økosystemer. Specielt vil ændringer i udbredelsen af havis og en øget tilførsel af ferskvand fra den smeltende indlandsis påvirke økosystemets produktion og ændre dens struktur. Dyreplankton er sensitive til ændringer i saltindhold og som følge af dette vil sammensætningen af dyreplankton i grønlandske fjordene ændre sig.

Der er til dags dato begrænset viden om arktiske dyreplanktons ferskvands tolerance. En problematik har været, at det er svært at se hvilke individer der var i live og hvilke der var døde når man indsamler prøver. I dette projekt indfarver vi planktonet og kan med denne nye metode adskille døde fra levende.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Projektets resultater vil bliver formidlet til samfundet gennem Grønlands Naturinstituttet hjemmeside og Grønland Klimaforskningscenters hjemmeside. Resultaterne og projektet vil også blive formidlet til samfundet via sociale medier såsom Facebook og Twitter. Slutteligt vil resultaterne blive præsenteret i et videnskabeligt tidsskrift. Data vil indgå i den studerendes afhandling. Dette projekt er en integreret del af Greenland Ecosystem monitoring (www. -e-m.dk). Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) er et interdisciplinært moniteringsprogram, som overvåger effekter af klimavariation og -ændringer i Grønland. Programmet er et dansk/grønlandsk samarbejde som har til formål at tilvejebringe videnskabeligt funderet viden om klimaændringer og deres effekter, særligt i Arktis og herunder specielt i Grønland. Data vil blive præsenteret i GEM regi og report cards.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Projektets resultater vil bliver formidlet til samfundet gennem Grønlands Naturinstituttet hjemmeside og Grønland Klimaforskningscenters hjemmeside. Resultaterne og projektet vil også blive formidlet til samfundet via sociale medier såsom Facebook og Twitter. Slutteligt vil resultaterne blive præsenteret i et videnskabeligt tidsskrift. Data vil indgå i den studerendes afhandling.

Dette projekt er en integreret del af Greenland Ecosystem monitoring (www.g-e-m.dk). Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) er et interdisciplinært moniteringsprogram, som overvåger effekter af klimavariation og -ændringer i Grønland. Programmet er et dansk/grønlandsk samarbejde som har til formål at tilvejebringe videnskabeligt funderet viden om klimaændringer og deres effekter, særligt i Arktis og herunder specielt i Grønland. Data vil blive præsenteret i GEM regi og report cards.

 

Projektleder:
Morten Birch Larsen

Fakultet / Forskningsinstitution:
Naturvidenskab / Grønlands Naturinstitut

Titel:
Brug af rejseskaller til fjernelse fra mindevand i en sulfid bioreaktor

Beskrivelse:
Ved minedrift er udsivning af metaller et velkendt problem. Metallerne kan være giftige og udgøre en risiko for organismer i både ferskvands- og havvandsmiljøet. Metallerne bioakkumuleres, hvilket gør, at en række pattedyr i Grønland kan indeholde meget høje koncentrationer af tungmetaller, og når dyrene spises, kan metallerne optages og udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.

I Grønland har minedrift i Maarmorilik, Ivittuut og Mestersvig medfært udsivning af store mængder tungmetaller, hvilket har medfært uhensigtsmæssige påvirkninger af iljøet.

Et nyligt studie af Larsen et al. (2018) har vist, at rejeskaller har stort potentiale for at tilbageholde tungmetaller, og dermed minimere udsivning til miljøet. Rejeskallerne indeholder et polysaccarid (chitin), der i struktur minder meget om cellulose, og er i stand til at absorbere store mængder metaller. Samtidig indeholder rejeskallerne organisk kulstof, som ved nedbrydning kan skabe iltfrie forhold. Dette kan medføre at der dannes sulfid (S-), som vil binde sig med metallerne og udfælde som et fast stof.

Formålet med dette projekt er at undersøge rejeskallernes kapacitet for binding af tungmetaller i en sulfid bioreaktor.

  • Hvor stor har rejeskaller ved brug i en sulfid bioreaktor?
  • Hvilken opholdstid vil det kræve at opnå en tilstrækkelig udfældning/binding af tungmetaller?

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Den grønlandske fiskeindustri vil blive kontaktet både men henblik på at informere om projektet og indgå et eventuelt samarbejde.

Resultaterne fra projektet vil blive formidlet ved en populærvidenskabelig artikel i eksempelvis Sermitsiaq eller på videnskab.dk. Det vil også være en mulighed at præsentere resultaterne ved et offentligt foredrag.

 

Projektleder:
Troels Riis Larsen

Fakultet / Forskningsinstitution:
Humaniora / Grønlands Universitet

Titel:
Grønland under 2. verdenskrig

Beskrivelse:
Tysklands besættelse af Danmark under 2. verdenskrig fik store konsekvenser for Grønland, som stadig i dag præger det grønlandske samfund. Dette forskningsprojekt vil sætte fokus på oprindelsen til to store forandringer som krigen banede vejen for. Den første forandring der blev sat på dagsordenen i 1940 var Grønlands ændrede geopolitiske status, hvor Grønland gik fra perifer position til at blive en geopolitisk kampplads. Grønland blev for alvor geopolitisk interessant under 2. verdenskrig, hvilket skyldtes landets råstoffer, landets beliggenhed og landets klima- og vejrforhold. Den anden forandring, der blev sat på dagsordenen med 2. verdenskrig var åbningen og moderniseringen af Grønland. Dette projekt vil ved brug af nyt kildemateriale belyse de to ovenstående forandringer:

  1. Den nuværende forskning omkring Grønland under 2. verdenskrig er spredt og der findes store huller i forskningen om Grønland under 2. verdenskrig. Især Canadas, Storbritanniens, Norges og Tysklands rolle i kampen om Grønland er underbelyst.
  2. Det er i dag accepteret i forskningen, at der kort efter afslutningen på 2. verdenskrig opstod et pres på den måde hvorpå Danmark hidtil havde styret og opfattet Grønland. Forskningen har kun sporadisk undersøgt, hvordan det grønlandske samfund egentlig forandrede sig under krigen.

Metoder for inklusion af samfundet og formidling overfor samfundet:
Udarbejdelse af en monografi om Grønland under 2. verdenskrig, der skal udgives på de tre sprog: Grønlandsk, dansk og engelsk.

Udarbejdelse af en række artikler i forbindelse med projektet.

Interviewe nulevende personer, der levede i Grønland under krigen inden disse erindringer forsvinder helt.